Annonce
Fredericia

Vejbøvl: Spærret bane ved afkørsel 59 skaber kø

Frem til cirka 1. november er der et spor farbart på strækningen mellem Strevelinsvej og motorvejen på grund arbejdet med at lave en ny afkørsel 59 mod Kolding. Foto: Henrik Juel Skovrider
Vejdirektoratet og Fredericia Kommune opfordrer til, at bilister benytter andre afkørsler for at komme på motorvejen.

Snoghøj: Arbejdet med at etablere en ny afkørsel 59 mod Kolding har medført, at Vejdirektoratet i denne uge har afspærret den højre bane på Snoghøj Landevej fra Strevelinsvej frem til motorvejen. Det gør fremkommeligheden på Snoghøj Landevej mere vanskelig for de bilister, der benytter strækningen for at komme på motorvejen mod enten Kolding/Vejle eller Fyn.

- Vi er i gang med at lave højresvingsbane til den nye rampe mod Kolding, og vi har nogle cyklister og fodgængere, som vi skal tilvejebringe noget plads til, og nogle ledningsejere, vi skal tage hensyn til. Så vi er nødt til at låne noget trafikareal for at kunne komme videre. Og det er klart, at det kommer til at genere nogle folk, forklarer Peter Sveistrup Kristensen, som er projektleder hos Vejdirektoratet.

Afspærringen af vejbanen kommer til at vare indtil cirka 1. november.

Første spadestik til det næsten 40 millioner kroner dyre projekt blev taget 15. maj, og det forventes at stå færdigt i november 2020. Indtil da skal trafikanterne bevare tålmodigheden, opfordrer projektlederen til.

- Det er en ret stor ombygning, vi er i gang med, og det kommer til at gøre ondt, før det gør godt, siger Peter Sveistrup Kristensen.

På grund af indsnævringen opfordrer både Fredericia Kommune og Vejdirektoratet til, at bilister bruger afkørsel 60 eller 61 for at komme ud på motorvejen.

- Det er lidt ligesom med vand. Hvis folk finder ud af, at det er for meget tryk på, finder de en anden rute, lyder det fra projektlederen.

Annonce

Det er en ret stor ombygning, vi er i gang med, og det kommer til at gøre ondt, før det gør godt.

Peter Sveistrup Kristensen, projektleder, Vejdirektoratet

Annonce
Annonce
Fredericia

De unge løvers hule findes i Fredericia Idrætscenter: Nyt middel mod måger blev kåret som årets vinderforslag på Innocamp

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce