x
Annonce
Fredericia

Vejen blev en sø - find en anden vej

Ågade er adskilt af en sø, som er opstået på grund af vandpres fra Rands Fjord gennem Spang Å. Foto: Dorte Brandsen
Spang Å er gået over sine bredder og skaber problemer i både Ågade i Bredstrup-Pjedsted og på Egeskovvej. Kommunen dirigerer trafikken uden om i Pjedsted og har kontakt til skolen. Vandet presser sig ind i åen fra Rands Fjord.

Rands: Det er umuligt at passere Ågade mellem Bredstrup og Pjedsted i disse timer. Siden i aftes er vandet i Spang Å steget og steget og til formiddag var det så galt, at trafikken måtte ledes uden om.

- Vi har holdt øje med situationen siden i aftes, hvor vandet begyndte at stige. Vi satte skilte op, og i morges var vi derude igen, hvor vi rykkede lidt om på skiltene. Vi håbede, at vandet ville falde, men det er gået værre. Det er blæsten, der presser på fra Vejle Fjord og ind i Rands Fjord og dermed får vandet i åen til at stige, siger driftschef ved Fredericia Kommune Bo Christiansen.

Spang Å passerer også under motortrafikvejen til Vejle og Egeskovvej.

- Egeskovvej ligger så lavt, at det udfordrer os. Vandet er steget over vejbanen, og kan man ikke se vejbanen, skal man finde en anden vej. Motortrafikkenvejen ligger højere, så der er ingen problemer, siger Bo Christiansen.

- Hvad med sommerhusområdet ved Bøgeskov Strand?

- Der har vi ikke hørt om problemer på nuværende tidspunkt, siger Bo Christiansen.

Annonce
Vi har ingen steder at pumpe vandet hen, så vi kan bare vente.

Bo Christiansen, driftschef i Fredericia Kommune

Kun at vente

Indtil videre har Fredericia Kommune fået Sydtrafik til at ændre busruten, indtil vandet er faldet.

- Kan I afhjælpe situationen?

- Nej, der er ingenting at gøre. Der er ingen steder, vi kan pumpe vandet hen, så der er bare at vente, indtil presset tager af i Rands Fjord, siger Bo Christiansen.

Fredericia Kommune følger situationen på bl.a. kommunens Facebook-side.

Ågade er adskilt af en sø, som er opstået på grund af vandpres fra Rands Fjord gennem Spang Å. Foto: Dorte Brandsen
Ågade er adskilt af en sø, som er opstået på grund af vandpres fra Rands Fjord gennem Spang Å. Foto: Dorte Brandsen
Ågade er adskilt af en sø, som er opstået på grund af vandpres fra Rands Fjord gennem Spang Å. Foto: Dorte Brandsen
Ågade er adskilt af en sø, som er opstået på grund af vandpres fra Rands Fjord gennem Spang Å. Foto: Dorte Brandsen
Ågade er adskilt af en sø, som er opstået på grund af vandpres fra Rands Fjord gennem Spang Å. Foto: Dorte Brandsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Genbrugspladserne: Christian Bro, her er løsningen

Læserbrev: Med reference til artiklen: Konservative ønsker åbning af alle genbrugspladser - 'ren populisme', mener S Vi har med reference kunnet læse i Fredericia Dagblad, at formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Christian Bro (S), er blevet forarget og mener, det er ren populisme og noget sludder, at De konservative i Fredericia anbefaler at åbne alle genbrugsstationerne i Fredericia ved hjælp at et online booking system. Jeg blev ærligt talt noget forundret over denne tilgang. Jeg mener, Christian Bros udtalelse er ren arrogance over for et åbent forslag, der vil gavne borgerne i Fredericia kommune og et forslag, der vil eliminere de trafikale problemer ved genbrugspladserne. Det er meget skuffende. Christian Bro mener, det vil pålægge kommunen en al for stor administrativ byrde, hvilket jeg 100% kan afvise. Så derfor har De Konservative i Fredericia taget sagen i egen hånd og undersøgt, hvem der kan udbyde et online booking system til Fredericia, hvad det vil koste og hvor hurtigt systemet kan implementeres. Vi har i dag været i telefonisk kontakt med Allan B. Johansen, vicedirektør, chef for genbrug og udvikling hos Affaldplus.dk. AffaldPlus driver i dag 20 genbrugspladser og 11 haveaffaldspladser fordelt på Sjælland. Lad mig uddybe nærmere. Systemet virker i bund og grund på samme måde, som når du booker et bord på en af byens restauranter. Du vælger en genbrugsplads og et ledigt tidspunkt for aflevering. Du angiver dit telefonnummer og din nummerplade. Herefter får du en elektronisk billet på SMS. Hvis du ikke kan bruge et online bookingsystem, kan du ringe til AffaldPlus og booke telefonisk, ligesom at booke bord telefonisk på en restaurant. Du møder herefter op med dit affald på det bookede tidspunkt og har 20 minutter til at aflevere det. Tidsintervallet kan frit defineres af kommunen. Fordelene ved et bookingsystem, fremfor intet system eller andre metoder, etc., er: 1. Ingen kilometerlange køer ved genbrugspladserne, som vi ser nu. 2. Der kan kun bookes det antal samtidige på genbrugspladserne, kommunen finder forsvarligt. (smitterisikoen minimeres) 3. Der er ingen CO2-udledning fra biler, der holder og venter i de lange køer og ingen farlige trafikale situationer 4. Borgeren er garanteret, at man kan komme til på det bookede tidspunkt uden at skulle holde i kø eller frygte, at der er for mange på genbrugspladsen samtidigt. Altså ingen unødvendig tidsspilde for borgerne Systemet kan implementeres på under fire timer, fra bestilling fra kommunen, til det fungerer for borgeren. Det koster ca. 15.000 kr. at implementere. Kommunen betaler 30 øre pr. elektronisk billet, der sendes pr. SMS til de borgere, der booker. AffaldPlus håndterer alle dem, der ikke kan håndtere onlinebookinger og ringer deres booking ind. Kommunen har derfor ingen administrative opgaver udover at kontrollere, at de, der kommer til genbrugspladserne, har booket. Det er ikke anderledes, end at der står en i dag og holder øje med, at der ikke lukkes for mange ind. Kommunen behøver ikke personale til at dirigere trafikken, da der ikke vil opstå køer. Systemet er blot et eksempel på et af de onlinebookingsystemer, der findes i dag, og et eksempel på et system, der bruges i andre kommuner, hvoraf nogle har brugt det i flere år med stor succes. Det er derfor mit håb, at Christian Bro vil sænke paraderne og kigge på forslaget. Det vil være til gavn for byens borgere og for begrænsningen af Covid19 og mindske de trafikale problemer. Christian Bro (S) er velkommen til at kontakte mig, hvis han har behov eller brug for hjælp.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Fredericia

Tøjhuset tøver med aflysninger: Venter på præcisering

Annonce