Annonce
Debat

Vejen til psykologhjælp gør mig mere træt end mine egne psykiske udfordringer

Vi har indrettet vejen til psykologhjælp som en forhindringsbane med så mange benspænd, at alt for mange aldrig krydser målstregen. År efter år taber vi unge, som rækker ud efter hjælp, men i stedet må kæmpe med udløbne lægehenvisninger, månedsvise lange ventelister og prioriteringssystemer, som kun fordrer de økonomiske stærke i samfundet.

Jeg besluttede for et halvt år siden, at nu måtte det være tid; det måtte være tid til at søge hjælp via kognitiv terapi til at hjælpe mig ud af flere år på angstens hest udløst af dårligt selvværd, kropshad og et forskruet forhold til mad herudaf. Overraskende for mig blev det et skridt lige ind i vores udmattende og usammenhængende psykologsystem.

Den første forhindring startede det øjeblik, jeg trådte forhåbningsfuldt og lettet ud af lægehuset med min henvisning i hånden, da det nu viste sig, at jeg var overladt til mig selv med at finde den psykolog, som matchede mine behov.

Forestil dig, hvis du havde hofteproblemer, og din læges eneste instans var at stikke en henvisning i hånden på dig og vinke dig ud med beskeden; Så finder du bare selv ud af, hvilken læge der er mest rigtig ift. dit problem ud af alle landets læger, og forresten så har du kun fire uger til både at finde en læge og sikre dig, at han har tid til at konsultere dig snarest. Systemet er nemlig også i sin reneste form selvmodsigende, når man oplever, at den lægehenvisning, som skulle være ens hjælpende hånd, er udløbet, når dens funktion bør træde i kraft.

Det er et urimeligt krav at stille til patienter. Derfor kan jeg kun stille mig totalt uforstående, hvorfor psykologhenvisninger gribes sådan an. Hvor ville det være hensigtsmæssigt, hvis psykologer f.eks. blev tilknyttet en lægepraksis.

Udover at skulle finde den rette psykolog selv indenfor de fire uger, så mødes man i sin søgen af uoverskuelige lange ventelister, hvor prioriteringslisten er rangeret efter, hvem der er villig og har midlerne til at betale mest for konsultationen. Hos mange psykologer ender patienter med lægehenvisning aller nederst på ventelisten, hvor borgere med råd til det fulde beløb placeres øverst. Man skulle fristes til at tro, at politikerne sidder bag de lukkede mure og fejrer det med kage, når privatiseringen igen udvander dele af vores velfærdssamfund?

Det skaber dog håb, når vi forsøger os med gratis psykologkonsultationer til unge mellem 18-20 år, og psykiatrifonden indsamler underskrifter til et borgerforslag om gratis psykologhjælp til voksne, men desværre må vi konstatere, at det ikke er nok. Fejlen ligger nemlig i den måde, vi indretter vores henvisningssystem på.

Mine tanker kan kun gå til alle, som ikke er født med en ressourcestærk familie i ryggen, som kæmper en endnu hårdere kamp end jeg selv. Psykiatrien har brug for omprioriteringer og omstruktureringer, for vi må ikke nøjes med at konstatere, men handle på de høje tal om psykisk udsatte unge, som vi år efter år chokeres af. For hvis det velfærdssamfund, som vi ellers har så kært, ikke griber dem, som har mest brug for det, men tværtimod taber dem på jorden, hvem gør egentlig så?

Annonce
Sofie Matilde Billeskov Moss
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det er på tide at komme i gang med positiv forskning, innovation og produktion i stedet for at forsumpe i reduktioner

Læserbrev: Klimaloven er vedtaget, og i løbet af den næste tid skal den udmøntes i en klimahandlingsplan. Det betyder, at lovens store visioner skal overføres til konkret handling. Det bliver meget svært at få enderne til at nå sammen, for det politiske Danmark har sat sig et mål om reduktion, ingen umiddelbart har løsningen på. Derfor er det vigtigt at optimere alle positive bidrag. Vi skal ikke blot reducere. Her har landbruget meget at tilbyde. En intensivt dyrket afgrøde optager CO2 i både blade og rødder. Intensiv dyrkning hjælper også til at opbygge kulstof og dermed lagre CO2 i jorden. God og effektiv dræning bidrager positivt til denne proces. Klimaændringernes større nedbør stiller større krav til en effektiv dræning for at opretholde dyrkningssikkerheden. Derfor er øget dræning central. Udtagning af lavbundsjord er et tveægget sværd. Dels er noget af denne lavbundsjord intensivt dyrket og bidrager dermed nu positivt til CO2-opsamling. Resultatet bliver modsat, hvis lavbundsjorden misligholdes ved manglende afvanding og efterfølgende oversvømmelse og forsumpning. Det fører til udledning af både fosfor og metangas. Forslaget om at oversvømme 25.000 ha ved Gudenåen i såkaldte forsinkelsesbassiner rammer derfor helt ved siden af - det vil være dårligere både for klima, miljø og områdets byer. Vandet skal ledes væk. Det sker, når man renser vandløbet op, og når man skærer grøden. Det har vi set mange steder, bl.a. ved Storå med tilløb til Gudenåen og i Værebro Å på Sjælland - selv i dette våde efterår. Der skal tænkes i positive muligheder med effektive, omkostningssikre klimatiltag og samtidig sikres god dyrkningsjord. Derved baner vi også vejen for eksport af klimaløsninger - i stedet for at sænke produktionen i Danmark. Det er på tide at komme i gang med positiv forskning, innovation og produktion i stedet for at forsumpe i reduktioner.

Annonce