Annonce
Vejle

Vejle vil ikke ende som Jomfru Ane Gade: 'Deler du, lukker vi!'

Vejle Kommune har indgået et samarbejde med barmiljøet i Vejle for at undgå nedlukning. Grafik: Vejle Kommune
Lad være med at dele dine drikkevarer. Sådan lyder budskabet i ny kampagne fra BID Danmark, Barmiljøet i Vejle og Vejle Kommune, der ser dagens lys denne weekend.

Vejle: "Hold dine drikkevarer for dig selv!"

Det er budskabet på de solgule plakater, tørstige bargæster kan forvente at finde, når dansegulvene på de vejlensiske barer indtages i weekenden.

- Jeg tror helt klart, at det giver ekstra synlighed. Det er, som om man glemmer corona, nu hvor alt åbner, og vejret er godt. Det er blevet hverdag, fortæller den daglige leder af Street Food Vejle, Rasmus Nygaard.

Annonce

Plakaterne er resultatet af et samarbejde mellem Vejle Kommune, BID natteliv på Dæmningen som er faciliteret af BIDdanmark, og barmiljøet i Vejle og kommer i kølvandet på den stigende smitte blandt unge i Vejle. Flere af smittetilfældene kan nemlig henføres til det vejlensiske natteliv, oplyser Vejle Kommune.

Og det er måske ikke så sært, fortæller Diana Krogstrup, der er sundhedschef i Vejle Kommune.

- Når de køber en flaske inden lukketid, skal den jo drikkes, og så går den rundt blandt vennerne, og pludselig er der flere smittede, forklarer Diana Krogstrup.

- Vi synes, at vi skal vise ansvar og forhåbentlig minde de unge om, at de også skal huske coronavirus efter lukketid klokken 23, når de bliver overladt til sig selv, siger Rasmus Nygaard til Vejle Amts Folkeblad.


Vi synes, at vi skal vise ansvar og forhåbentlig minde de unge om, at de også skal huske coronavirus efter lukketid klokken 23.

Rasmus Nygaard


Vil ikke ende som Aalborg

Kampagnen begynder få dage efter, at et af landets mest populære festmiljøer - Jomfru Ane Gade i Aalborg - måtte smække dørene i som følge af stigende smitte i nattelivet. Samme udvikling skal helst undgås i Vejle, mener aktørerne bag kampagnen.

- Vi vil ikke kritisere nogen, for det er superfedt, at de kan komme ud og være sociale igen. Vi skal bare gøre det forsvarligt, for de kan også blive syge, og der varer lidt, før alle bliver vaccineret, udtaler Diana Krogstrup.

- Hvis det går galt i Vejle, så fjerner vi også muligheden for at komme ud igen, som alle har set frem til, og det vil vi helst ikke ud i, supplerer Rasmus Nygaard, der er leder af Street Food Vejle.

Han kan dog godt have sin tvivl på, om smitten nødvendigvis sker, mens de unge fester på barerne, eller om det kommer på et andet tidspunkt:

- Det er nemt at sige, at man har fået corona på Dæmningen, men man nævner det måske ikke, hvis det er fra en privatfest, siger han.

Annonce

Tyvstart på kampagnen

Plakaterne er kun én af flere dele, der udgør den samlede kampagne "Del kun det gode selskab".

- Vi vil gøre opmærksom på det her ved at give goodiebags og reklamere i byen, så vi kan beskytte og passe på hinanden, forklarer Diana Krogstrup.

Hun oplyser, at Vejle Kommune forventer at være klar med goodiebagsene snarest muligt, hvor bargæsterne vil blive bevæbnet med mundbind, krus, kondomer og desinfektionsservietter til hænderne.

I næste uge forventer Vejle Kommune at have goodiebags som denne klar til bargæsterne. Foto: Lars Ulrik, Vejle Kommune

Efterfølgende vil der også blive hængt plakater op i lygtepælene på Dæmningen i Vejle, ligesom der vil blive produceret en video, der ligeledes har sloganet "Deler du, lukker vi", oplyste Vejle Kommune fredag.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Kvinde fulgte efter gerningsmand trods dårligt knæ: - Jeg havde jo ikke tænkt mig at fange ham og holde ham fast

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Vin- og cocktailbar er klar til åbning: - Vi glæder os til at vise det endelige resultat

Fredericia For abonnenter

Veteraner på sejltur med ro og rutiner: Snart er der plads til endnu flere

Navne

Oversigt: Disse nekrologer og mindeord bragte vi i juli 2021

Erhverv

Ny virksomhed i byen: Med 30 års erfaring går Peter iværksættervejen

Alarm 112 For abonnenter

Lille puf fik sat stopper for kørsel med 204 km/t: 24-årig sigtet for 25 forhold

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Vejle

Fjerde strejkeudvidelse på fire uger bliver næppe den sidste: - Det vil kunne mærkes i Vejle, det er der slet ingen tvivl om

Fredericia

Læser undrer sig: Er den gule trekant en parkeringsfælde?

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

FC Fredericia

Truppen vokser: FC Fredericia skriver med venstre back

Fredericia For abonnenter

Har uddelt over 20 verbale lussinger til byrådet og især ét parti: Det er en pligt, siger Jens Jørn

Alarm 112

Tyveri af cigaretter i Sønderparkens Nærkøb udviklede sig: Gerningsmand truede ved at trække hånd over halsen

Annonce