Annonce
Erhverv

Vejle-virksomhed opkøbt - ny ejer flytter produktion til Haderslev

Etiket-producenten Dan-Flex på Valdemar Poulsensvej er blevet købt af Grafiket fra Haderslev. Produktionen lukkes i Vejle og flyttes til Haderslev. Foto fra Dan-Flexs hjemmeside
Dan-Flex Etiketter i Vejle er blevet solgt til Grafiket A/S fra Haderslev. Fem af 10 ansatte har sagt ja til at flytte med, men den nye ejer ved endnu ikke, hvor mange der bliver brug for.

Vejle: Vejle-virksomheden Dan-Flex Etiketter A/S, der fremstiller etiketter og holder til på Valdemar Poulsensvej 1, er blevet opkøbt af Grafiket A/S fra Haderslev.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at de nye ejere i løbet af efteråret vil udfase produktionen i Vejle og flytte den til Haderslev.

Der er i alt 10 ansatte i Dan-Flex Etiketter, som blev grundlagt af ejer og direktør Jørgen Rasmussen i 1980.

Ifølge den nye ejer, direktør Claus Kunckel-Hansen, Grafiket, kan nogle af dem måske fortsætte på virksomheden i Haderslev, hvor der i forvejen er 32 ansatte.

- Af de 10 ansatte er de fire fra ejer-familien - det er Jørgen Rasmussen, hans hustru, datter og svigersøn, som alle har været med til at tage beslutningen om at sælge. Derudover er der en enkelt, som har sagt nej tak til at få tilbudt arbejde i Haderslev, da hun ikke har bil, men de resterende fem har alle udtrykt ønske om at fortsætte i Haderslev, hvis det er muligt. Der er mange års erfaring i medarbejderstaben, så vi vil gerne have dem med, men jeg kan ikke sige nu, hvor mange det eventuelt bliver aktuelt for, fortæller Claus Kunckel-Hansen.

Parterne har ikke ønsket at oplyse prisen for handlen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Utraditionel afsked med livet: 1,5 hektarer skov i Skærbæk giver plads til 600 urner

Annonce