Annonce
Mærkedage

Vejlenser har banet vej for klodsernes indtog rundt om i verden

Poul Schou. Pressefoto

Vejle: Direktør Poul Schou, Vejle, fejrer sit 40-års jubilæum i Lego-koncernen fredag 16. august.

Han startede som leder-elev i Lego System A/S i Billund i 1979, og efter to år blev han udnævnt til vicesalgschef i Lego Overseas A/S med ansvar for Asien.

De følgende 12 år rejste han rundt i Asien og i lande i det sydlige Stillehav og Sydamerika for at skabe nye markeder for Lego.

I 1993 fik han med udnævnelsen til underdirektør ansvaret for al salg, marketing og logistik i Lego Overseas A/S.

I 1997 flyttede han og familien til Hongkong, hvor Poul Schou etablerede Lego-koncernens første salgsselskab i landet og var ansvarlig for salg i hele Kina.

Fra 2000 arbejdede Poul Schou primært med marketing, først i Lego-koncernens amerikanske salgsselskab i Connecticut, hvor han fik ansvaret for markedsføring af alle Lego-produkter i USA, og fra 2004 tilbage i Billund som øverst ansvarlig for de globale markedsføringsaktiviteter.

I 2011 blev han udnævnt til direktør inden for produkt- og marketingudvikling.

"Poul Schou er kendt og afholdt i Lego-koncernen for sin store passion for Lego-brandet, sit sikre øje for at skabe de bedste Lego-oplevelser for børn og ikke mindst sit høje energiniveau, som også viser sig, når han tager løbeskoene på og løber fra de fleste", skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Tidligere tyv gav gode råd om sikring mod indbrud: - Jeg har engang hentet en kogle på en scooter

Fredericia

De unge får kortere snor: Skoleleder sætter kontant ind mod snus solgt i skoletiden

Annonce