Annonce
FC Fredericia

Vejret har hæmmet FC Fredericia - nu bliver det bedre

FC Fredericia spillede forårets første hjemmekamp mod FC Helsingør på Monjasa Park. Foto: Peter Leth-Larsen
Jonas Dal ser frem til den sidste del af træningslejren i Tyrkiet. Den første uge har været plaget af regn og blæst, men det skulle gerne lysne mod enden af opholdet.
Annonce

Belek: Nu begynder solen faktisk at skinne udenfor, så vi håber på bedre vejr.

Jonas Dal kigger ud af vinduet i tyrkiske Belek, hvor FC Fredericia er på træningslejr. Vejret har ladet meget tilbage at ønske den seneste uge, og det har forstyrret den taktiske træning, som ellers skulle være foregået dernede.

- Det har ikke været godt, men nu lysner det, konstaterer Jonas Dal.

En træningslejr er ikke bare taktisk træning. Det er også en mulighed for spillere og trænere til at være sammen på en anden og mere social måde. På den måde har træningslejren stadig været en succes. Nu venter nogle dage, hvor Jonas Dal og kompagni kan fokusere på det taktiske.

- Indtil nu har vi kigget meget på vores offensive spil. Nu skal vi i gang med at kigge på defensiven. Hvordan stresser vi modstanderen, når den har bolden? Det, som jeg kalder pres til genetablering, siger Jonas Dal.

Oversat handler det om at lægge tryk på modstanderen, tvinge den til at lave fejl og vinde bolden.

- Og så træner vi selvfølgelig stadig dødbolde og håber på, at det bliver lettere nu, hvor vejret bliver bedre, siger Jonas Dal.

Hvordan stresser vi modstanderen, når den har bolden?

Jonas Dal, cheftræner for FC Fredericia

Annonce

Jeg ser en trup

FC Fredericia tabte den første testkamp til Hobro med 2-0 i et opgør, hvor FC Fredericia-offensiven ikke rigtig kunne bryde igennem en tonstung defensiv. Mandag venter endnu en test, når klubben møder Lokomotiv Tblisi fra Georgien.

FC Fredericia ledte i januar efter en klassisk 9'er og en venstre back. Klubben hentede i stedet en kant og en midtbanespiller: Joachim Wagner og Victor Torp.

- Vi fik ikke det ind, som vi lige præcis ledte efter. Men jeg er meget tilfreds med truppen. Vi har 20 rigtig dygtige spillere, og Wagner og Torp er også dygtige spillere. Mathias Johannsen kan spille venstre back, og i forhold til angriberen, kan vi trylle lidt, siger Jonas Dal.

Både Joachim Wagner, Anders Holvad og Agon Mucolli kan spille som spydspids, hvis Steven Enna ikke er til rådighed.

Har du efterhånden din ideelle startopstilling på plads?

- Jeg har en formodning om, at jeg ved hvem der skal stå på mål. Og så er Erik Nissen og Christian Ege nede i centerforsvaret godt kørende. Men derudover er det meste oppe i luften, siger Jonas Dal.

Altså er Alexander Nybo stadig førstevalg - ikke overraskende - mens det centrale forsvar også er på plads.

- Jeg ser ikke bare 11 startere. Jeg ser en trup på 20 mand, som alle kan bidrage til vores hold, siger Jonas Dal.

Kampen mod Dinamo Tblisi spilles mandag klokken 13 dansk tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce