Annonce
Erhverv

Velkommen til: Skib opkaldt efter royal families bopæl besøger Fredericia

Fredag får Fredericia besøg af det tredjesidste krydstogtskib i 2019. Det er skibet Balmoral fra det norskejede rederi Fred Olsen, som lægger til kaj kl. 8 og sejler videre kl. 16. Traditionen tro bliver der med en stribe aktiviteter på kajen. Der er blandt andet veteranbiludstilling, og det hvide vandtårn er åbent. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Fredericia: Fredag lægger krydstogtskibet Balmoral fra det norskejede rederi Fred Olsen til kaj i Fredericia kl. 8.

Skibet har plads til 1778 passagerer og 510 besætningsmedlemmer og er et af rederiets største skibe.

Balmoral er opkaldt efter den britiske royale families bopæl i Skotland. Derfor går det skotske tema igen i skibets restauranter.

Skibets gæster stod på Balmoral i Newcastle 8. september og har inden besøget i Fredericia haft fornøjelsen af Oslo, Helsingborg og København. Når Balmoral fortsætter sin videre færd fra Fredericia fredag kl. 16, går turen videre til Arendal i Norge, inden krydstogtet slutter i Newcastle 16. september.

I 2018 var Fred Olsens gæster meget begejstrede for at besøge Fredericia. I en undersøgelse rangerede rederiets gæster Fredericia på henholdsvis en tredje- og en syttendeplads, når det kommer til en god placering af anløbet i forhold til byen og størst tilfredshed med ankomsten. Det var vel at mærke i konkurrence med kendte krydstogtdestinationer over hele verden som Barcelona og Skt. Petersborg.

Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Fra rugby i Erritsø til banko i Egeskov: Fotografens 10 favoritter fra ét års søndagsaviser

FC Fredericia

Minut for minut: FC Fredericia havde masser af chancer - men tabte alligevel til gæsterne fra Amager

Annonce