Annonce
Fredericia

Vendersgades fremtid ligger også i fortiden: Butiksejer efterlyser fredericianernes historier om gågaden

Indehaver af VegaGarn i  Vendersgade 20, Tina Prytz, husker, at hun som barn hver jul skulle forbi den butik, der lå der, hvor Frisør Hos Peter ligger i dag, Den havde nemlig et juletog i vinduet. Hun står i spidsen for at indsamle historiske fortællinger om bygningerne i gågaden i Vendersgade - og hun håber, at fredericianerne vil dele deres historier med hende. Foto: Lene Dalsgaard Nielsdatter
Gruppen af butiksejere og borgere i gågadedelen af Vendersgade, nu også kaldet Løvestrøget, søsætter endnu et initiativ, der skal skabe mere liv i gaden. Og de vil gerne have fredericianernes bidrag til at fortælle historierne om gadens bygninger.

Fredericia: I 1940'erne dannede bygningen i Vendersgade 20 ramme for Hotel Victoria, hvor modstandsbevægelsen efter sigende holdt til. Om en måneds tid vil bygningen danne ramme om en ny sushibutik.

Og i smøgen om mod Det Bruunske Pakhus var der tidligere en butiksarkade, husker indehaver af VegaGarn i Vendersgade 17, Tina Prytz, som står i spidsen for at indsamle historie og fortællinger om bygningerne i gågadedelen af Vendersgade.

Indsamlingen af historierne om bygningerne er nyeste initiativ fra gruppen af borgere, butiksindehavere, kommunale byplanlæggere og BID-konsulenter, der arbejder på at skabe mere liv i gågadedelen i Vendersgade - nu også kaldet Løvestrøget.

Annonce

Så når Tina Prytz ikke sælger garn og tilbehør til de stikkende og hæklende kunder, så dykker hun ned i de lokalhistoriske arkiver. Og hun søger helt præcist historierne bag bygningerne i gaden.

- Når nu ens drøm var at blive historiker, så må man jo gøre det i det små i stedet, siger Tina Prytz med et smil, der forvisser en om, at hun glæder sig til at bruge en fridag på lokalhistorisk arkiv.

Butik i gammel bank

En del af historiefortællingen kan hun og en af medarbejderne selv byde ind med.

Da Tina Prytz var ung, skaffede hendes far hende en læreplads i Provinsbanken, der lå i Vendersgade 17, hvor VegaGarn ligger i dag. Men det skulle Tina ikke nyde noget af. Så hun fandt læreplads et andet sted.

- Det er lidt sjovt, at jeg i dag har butik i den bygning, jeg ikke ville være i som ung, siger Tina Prytz og tilføjer:

- Men det var nu vist mere bankverdenen, jeg ikke ville være i.

Ifølge arkiv.dk drev Carl Holm i 1943 købmandsforretning i Utzongården i Vendersgade 26, indtil den blev revet ned i 1967. I nummer 24 holdt Fredericia Bys og omegns Spare- og lånekasse til i mange år. Nu vil butiksindehaverne i gaden samle både arkivernes og borgernes fortællinger om bygningerne. Foto: Ludvig Dittmann. 

Efter Provinsbanken lukkede husker Tina og hendes medarbejder, Henriette, at der var et ægtepar, hvor manden havde en optikerforretning, og hustruen havde en skønhedssalon inde bagved.

- På et tidspunkt lå der også en sjov butik herinde, hvor de kun solgte ting af plastik. Men jeg kan ikke huske, hvad den hed, fortæller Tina, der også husker, at hun som barn hver jul skulle forbi en butik, der lå, hvor frisør Hos Peter ligger i dag.

Butikken, som vistnok var en form for isenkræmmer, havde nemlig et juletog i vinduet, som lille Tina ville forbi og se hvert år.

Annonce

Håber fredericianerne bidrager

Planen er, at når de har fået samlet de historiske fortællinger om bygningerne ind, så får gruppen lavet plancher, som kommet til at stå i butikkernes vinduer, så folk kan læse lidt om bygningens og butikkens historie.

Her får Tina Prytz hjælp af den ene af søstrene Drøhse, der i november åbner dessertcafeen Gelato di Natura i bygningen på hjørnet af Danmarksgade og Vendersgade, hvor Jensen Bøfhus tidligere lå. Den ene af 'is-damerne' er nemlig uddannet grafiker.

Vi vil rigtig gerne høre, hvis folk kan fortælle en god historie, for der må have været noget liv i de her gader. Og det behøver ikke være historier, der ligger langt tilbage.

Tina Prytz, butiksindehaver VegaGarn

Det skal ikke kun være fortællingerne fra arkivet, der skal på plancherne.

- Vi vil rigtig gerne høre, hvis folk kan fortælle en god historie, for der må have været noget liv i de her gader, siger Tina Prytz og tilføjer:

- Og det behøver ikke være historier, der ligger langt tilbage.

Ligger du inde med fotos og historier om de forskellige forretninger, du vil bidrage med til fortællingerne i Vendersgade, så kan du dele det i facebookgruppen Løvestrøget - gågaden for alle.

Et ældre billede af Vendersgade op mod den krydsende Danmarksgade. Et før så levende handelsstrøg. Hér 1966. Nummer 18 var dengang Chr. Jensens Sølvvarefabrik A/S (1930-66). Skilt, port og butik anes til venstre i billedet. Foto: Fra mejerist Gunnar Jensens samling, Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn


BiD-konsulenter: Succes i over 30 byer

BID-projekter arbejder med at løfte trængte handelsgader.

BID står for Business Improvement District. Ifølge en beskrivelse på BID Danmarks hjemmeside har der været succes med at løfte handelslivet med BID-modellen i over 30 byer. Projektet får hjælp fra lokale - handlende og foreninger - til at til at gøre byen attraktiv.

"En by, der ikke udvikler sig er en by under afvikling. Hvis butikkerne først begynder at lukke, er det svært at tiltrække nye beboere, for hvem vil bo i en by uden butikker, spisesteder eller kulturliv? Det er her BID Danmark kommer ind i billedet," skriver de på hjemmesiden.

BID Danmarks direktør er Mikkel Niess, der blandt andet har en fortid som varehuschef i Føtex City i Fredericia.

BID Løvestrøget

Følgende initiativer er sat i gang efter kick off mødet i BID-projektet medio september:

Genindførelse af navnet Løvestrøget. Re-branding af gaden så man kommer væk fra polemikken om Vendersgade og har fokus på det positive.

Fælles platforme på de sociale medier Facebook og Instagram

Arbejde på at hente løvestatuerne, der tidligere stod midt i gaden, tilbage til gaden.

En styregruppe arbejder med gadens fremtoning, så den fremstår ren og pæn. Desuden skabe liv i de tomme butikslokaler.

En anden styregruppe arbejder med, hvordan man kan indrette gadens byrum med opholdsmuligheder.


Bygningen, der ligger Vendersgade 25, er opført i 1727 ifølge arkiv.dk. Her har Spangs Materialhandel og senere Matas ligget. Og det bærer bygningen præg af. Her havde blikkenslager F. Madsen forretning fra 1867 til omkring 1888. Foto Ludvig Dittmann
En detalje i muren på Vendersgade 25, hvor der tidligere i flere år har været Materialhandel og senere Matas. I dag ligger Mødrehjælpens butik i den ene del og Audika Hørecenter i den del af bygningen, der ligger i Jyllandsgade. Foto: Ludvig Dittmann


Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommer Korskæparken på ghettolisten?: Beboer advarer mod at 'hvile på laurbærrene'

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Virksomhed flytter fra Nyborg til Fredericia - hjælper med at skaffe penge hjem

Alarm 112 For abonnenter

To unge mænd dømt for afpresning ved IBC: - Vi stikker en pind op i røven på dig

Fredericia

480 tyske krydstogtgæster lyner die Jacke og oplever kølige Fredericia i dag

Fredericia

Læser undrer sig over gadelys-udskiftning: Når kommunen alle 12.000 lamper inden udgangen af dette år?

Lego-familiens pengetank vil hjælpe Danmark til flere OL-medaljer: Donerer 50 millioner kroner

Alarm 112 For abonnenter

Person omkom efter voldsom brand: Intet tyder på, at der er foregået noget kriminelt

Alarm 112

Tyvetogt i Taulov: Se hvor tyvene slog til i weekenden

Fredericia

Poul tjekker vaccinetider tre gange om dagen: - Hvorfor kan man ikke booke tid i Fredericia?

Anklager kræver trecifret millionbøde til Dan-Bunkering

Fredericia

Højhus på 95 meter droppet: Nu forbliver grøn hjørnegrund bare grøn

FC Fredericia For abonnenter

Målmanden og 'Magic' var som far og søn: Der er stille på jorden, for nu fortæller han historier i himlen

Fredericia

Julehygge gav afbræk fra en økonomisk trængt hverdag: - Vi kommer væk fra den dårlige stemning derhjemme, hvor børnene ved, at der ingen penge er

Annonce