Annonce
Fredericia

Veninder har gode idéer til bymidten: Lad os få flere træer og mere vand

Veninderne Gitte Davidsen og Agnieszka Bentzen håber, byudviklingen i midtbyen vil give plads til flere træer og mere vand i form af at tænde for vandskulpturerne. Foto: Dorte Brandsen
Midtbyen skal være mere bæredygtig og have plads til biodiversitet, mener to veninder. De kommer her med en række forslag, som ikke nødvendigvis er økonomisk tunge projekter.

Fredericia: Begge bor inden for voldene, og begge har masser af idéer til, hvordan man kan gøre Fredericia midtby endnu mere attraktiv.

Gitte Davidsen og Agnieszka Bentzen er veninder og interesserer sig meget for byudvikling. Her tænker de begge især på at give byen mere sjæl, gøre den attraktiv og samtidig gøre den mere bæredygtig og gøre den mere modstandsdygtig overfor klimaforandringer.

Og det behøver ikke nødvendigvis være store omkostningstunge projekter, der skal sættes i gang for at opnå målet. Mindre kan også gøre det, mener de.

Annonce

- Hvis man vil have et dejligt sted i midtbyen, skal der være både blå og grønne løsninger. Den anden dag var der over 30 grader varmt. Det er næsten umuligt at være i byen i sådan en varme. Vand skaber afkøling, og træer skaber skygge, men det forsvinder fra byen, siger Agnieszka Bentzen.

Slukket vand

Begge kunne tænke sig, Fredericia Kommune bevarer de træer og de springvand og vandskulpturer, der findes - og forhåbentlig får mere af den slags.

- Hele verden tænker grønne og blå løsninger, men i Fredericia slukker man for vandet, konstaterer hun med henvisning til, at kommunen flere steder har droppet vand i springvand.

Gitte Davidsen supplerer:

- Vand er jo et tema i Fredericia med vand i voldgrave, i Kanalbyen og i Gothersgade.

Derfor foreslår de, at man bestræber sig på at bevare træerne i gågaden og gerne sætter flere. Nogle af dem er de senere år blevet fjernet, fordi rødderne voksede sig store og skubbede til fliserne, som fodgængere kunne risikere at falde over. Risterne omkring træerne, der symboliserer voldanlægget, er flere steder også fjernet.

Veninderne vil gerne bevare risterne omkring træerne i bymidten og foreslår, at fliserne omkring træerne i stedet fjernes, så der er plads til at grave risten længere ned. Foto: Dorte Brandsen

- I stedet skulle man fjerne fliser omkring træet og få risten mere ned i jorden. Træerne har den fordel, at de suger vand som en svamp fra overfladen og dermed hjælper med at opsamle regnvand, fortæller Agnieszka Bentzen.

Annonce

Forslag: Genbrug fældede træer

Begge peger på, at klimasikring ikke kun handler om at lave store kloakker for at sikre, at regnvand kan komme væk, men også at skabe plads til, at overfladevand får et sted at søge hen, når kloakker bliver overbelastede. Her kan træerne hjælpe, ligesom de også skaber skygge for byens borgere og giver hygge i byrummet.


Hvis man vil have et dejligt sted i midtbyen, skal der være både blå og grønne løsninger. Den anden dag var der over 30 grader varmt. Det er næsten umuligt at være i byen i sådan en varme. Vand skaber afkøling, og træer skaber skygge, men det forsvinder fra byen.

Agnieszka Bentzen


Og hvis nogle træer så alligevel skal fældes som på volden, så mener de, det er vigtigt at genbruge dem i stedet for at brænde træerne.

- Når træerne nu er fældet, hvorfor har man så ikke lavet bymøbler eller kunst til bymidten af træerne, spørger Gitte Davisen.

Annonce

By- og bænkesæt på Axeltorv

Axeltorv nævnes ofte i tankerne om byudvikling, og her foreslår veninderne, at man også gør plads til mere grønt. Både i form af græs, man kan sidde på, og i form af bymøbler og bænkesæt, man kan slå sig ned på.

- Til torvedagene fylder boderne maksimalt en tredjedel af pladsen, så man kan godt tænke mere grønt og stadig have plads til flere boder. Pladsen står bare ubrugt hen, siger Agnieszka Bentzen.

Borgermøde

Fredericia Kommune holder borgermøde om udvikling af bymidten 31. august kl. 17.

De nærmere informationer bliver offentliggjort efter sommerferien. Men planen er en foredragsholder og workshops, hvor deltagerne kan komme med input til byudvikling.

De mener begge, at det var kortsigtet af kommunen at sløjfe vand i byens skulpturer og springvand.

- Argumentet er hele tiden, der ikke er penge nok. Men der findes muligheder for partnerskabsprojekter med eksempelvis naturfredningsforeningen, fortæller Gitte Davidsen.

Annonce

Vildtvoksende busskur

Begge peger på rådhuset som et godt eksempel på, at man kan bringe lidt mere grønt ind. Her vokser der planter op af husmuren.

- Jeg så et sted i en by, hvor man havde lavet grønt tag på skuret ved et busstoppested. Det samlede regnvand, som løb ned af skuret og gav vand til de klatreplanter, som groede op af skuret, fortæller Agnieszka Bentzen.

Veninderne Gitte Davidsen og Agnieszka Bentzen peger på, at man eksempelvis kunne lade planter gro op ad skulpturer som denne i Jyllandsgade. Foto: Dorte Brandsen

Og nu de er i gang med idéerne, så er flere skraldespande langs strandstien også på ønskesedlen. De mener, der er for langt mellem skraldespandene, når man bevæger sig væk fra Østerstrand, og det fører til, at folk smider skrald i naturen, fordi afstanden mellem affaldsspandene er for stor.

- Byen her sammen med volden og Kanalbyen er fantastisk. Det er et helt unikt udgangspunkt for at lave noget vildt godt, slår Gitte Davidsen fast.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Flyttede fra 11. sal på Amager til Fredericias ældste bolig: Nordstjernens nye beboere sætter stor ære i historien

Danmark

Mandagens coronatal: Fortsat under 100 indlagte - 17 i respirator

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Drømmer du om et elektronik-job? Elgiganten har mange ledige stillinger i nyt varehus

Danmark For abonnenter

Fup-mails vælter ind: Svindlere udnytter farvel til NemID til identitetstyveri

Fredericia

Kontrakt underskrevet: Derfor bliver nye tennis- og padelhaller forsinket i Erritsø

Erhverv

Barndomsvenner vil gøre din bil skinnende ren: Nu er jagten gået ind efter en garage

Alarm 112

Ung mand ramt af uheld: Nyindkøbt bil udbrændte på vej hjem

Fredericia For abonnenter

Lise Gerdes er 'mor' til mange ude i verden: - Man bliver mødt af det, man selv sender ud

Alarm 112

Nu er brandtomt undersøgt: Flammerne har gjort hellested ubrugeligt

Fredericia

Borgmester vil bruge 30 millioner kroner mere på Fredericia Vold

Sport

Chris Ankers enke: - Jeg kan slet ikke rumme tanken om, at jeg ikke skal kysse min mand igen

Alarm 112

Hellested skal genopbygges hurtigst muligt: Enhedslisten spiller ud med to mio. kr. til løsning

Fredericia For abonnenter

Analyse om borgmesterkæden: Flere vil være kalif i stedet for kaliffen

Middelfart

Konditor storhitter med både chokolade og bryggeri i baglokalet: - Vi satte de første 500 øl til salg, og på en uge var alt udsolgt

Annonce