Annonce
Fredericia

Venner til fest i teatret

Tre, der vil Fredericia Teater det bedste: Janne og Bjarne Skjoldborg fra Fredericia og Mette Samsø, der er mor til kunstneren Teit Samsø. Foto: Steen Højgaard
Fredericia Teater har en venneforening, og alle med interesse for teatret var lørdag inviteret til fest med mad og underholding i syv timer. Vi mødte et ægtepar fra Fredericia, der betgener sig som ivrige supportere.

Fredericia: Efter et arbejdsliv med salg af Ford-vogne fra forretninger i Fredericia og Middelfart er Janne og Bjarne Skjoldborg på en måde blevet ambassadører for Fredericia Teater.

- Vi har fulgt og set alle forestillinger i teatret, og så kom det med sommerfesten, som foreningen Vores Fredericia Teater inviterede til.

Sådan konstaterer Janne Skjoldborg, der står sammen sin mand og andre på gulvet i teatersalen i Prinsessegade.

Her blev der lørdag holdt fest med mad og optræden for alle med interesse i at støtte teatret.

- Og Janne og jeg er nogle rigtige supportere. Vi er i høj grad supportere og som sagt med til hver eneste forestilling, supplerer Bjarne Skjoldborg og smiler, mens han og andre nyder tyrkisk mad fra en buffet, der også var fyldt med små burgere af forskellig slags.

Maden var fra spisesteder i Urbania Street Food.

I et kvart århundrede forsynede Janne og Bjarne Skjoldborg kunder med Ford-vogne i Fredericia, og parret havde også forretning i Middelfart med i alt små 50 ansatte på værksteder, salgslokaler og andre steder.

Parret har hele tiden boet i Fredericia og er netop flyttet til én af de nye boliger nær Gl. Havn.

- Vi har udsigt til det sted, hvor det nye og større Fredericia Teater med plads til musical-akademiet forhåbentlig skal bygges. Det bliver en klar forbedring med plads til flere publikummer, og vi vil fortsat se hver eneste forestilling, fortæller parret, der nyder maden ved det høje receptionsbord.

Det andet par ved bordet har et helt særligt forhold til Fredericia Teater.

Vores teater

Foreningen "Vores Fredericia Teater" betegner sig som et kulturelt fællesskab.

Facebook: Vores Fredericia Teater

www.fredericiateater.dk

Teits forældre

Mette Samsø og Gert Clausen bor i Gl. Holeby på Lolland og er henholdsvis tidligere sagsbehandler i en a-kasse og tidligere institutionsleder, men de er også forældre til Teit Samsø (Clausen), der ligesom mange andre optræder ved sommerfesten.

Men Teit Samsø er aftenens hovednavn, han er tilknyttet Fredericia Teater og kendt fra Melodi Grand Prix og for roller i teatrets musicals som blandt andre Tommy Seebach.

- Jeg er netop blevet medlem af Vores Fredericia Teater, fortæller hans mor og smiler.

- Foreningen er en støtte for Fredericia Teater, og det er en god idé at bakke teatret op. Teatret er jo allerede en kæmpe succes, og det er værd at støtte og forsøge at fastholde den position, mener Mette Samsø.

Under maden underholdt Musicalakademiet, og der var afsat to timer til Teit Samsø, hvor han og orkestret gav en koncert med titlen "Teits Favoritter", inden musikken fra anlægget tog over.

Festen i thansen-salen på Fredericia Teater begyndte 16.30 og sluttede 23.30.

Annonce

Bag scenerne

Næsten 500 personer er medlem af Vores Fredericia Teater.

- Og det er personer i alle aldre. Alle, som er tilhænger af Fredericia Teater, kan blive medlem, og vi forsøger at favne alle aldre. Alle vores aktiviteter går ud på at være bag scenen både før og under forestillingerne.

Sådan fortæller Leni Sørensen, der er formand for Vores Fredericia Teater, om foreningen. Hun eksportchef i et firma og i øvrigt fra Brasilien.

- Vi arrangerer ture og forsøger at sætte os ind i, hvordan kunsten bliver til. Vi møder instruktører, skuespillere, sangere og alle andre, som er involveret i forestillingerne. Medlemmerne er en slags ambassadører for teatret og akademiet. Og vi er glade for, at begge åbner dørene for os.

Skiftende elever fra Musicalakademiet i Fredericia underholdt under spisningen i thansen-salen på Fredericia Teater. Foto: Steen Højgaard
Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Kampen minut for minut: FC Fredericia er videre i pokalturneringen

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hele familien gik ned med corona – fem-årige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Fredericia HK For abonnenter

Farvel til FHK's cheftræner - derfor er Jesper Houmark nødt til at stoppe

FC Fredericia

Videoanalyse: Ung midtbanespiller scorede to gange og sendte FC Fredericia videre i pokalturneringen

Fredericia

Havmiljø-ekspert sår ny tvivl om Marina City: Beregninger om klapning ved Trelde Næs er ikke gode nok

Alarm 112

Voldsomt færdselsuheld i Fredericia: Mindst to tilskadekomne

Fredericia For abonnenter

Boligpriser styrtdykker: Glemt losseplads kan koste uheldig husejer 600.000 kroner

Fredericia

Børn og unge rammes af sjælden lidelse: Læger er opmærksomme på bivirkning efter Covid-19

Fredericia

Nye boligområder skyder op: Køb en villa eller lej et lavenergihus

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Fredericia HK

Tidligere landstræner og OL-vinder bliver ny træner for FHK

Fredericia For abonnenter

Flyttede fra 11. sal på Amager til Fredericias ældste bolig: Nordstjernens nye beboere sætter stor ære i historien

Fredericia

Nyt liv blomstrer op i det gamle løveapotek: Tina mangler blot at få styr på navnet til sin nye butik

Annonce