Annonce
Fredericia

Venstre efterlyser ansvarlighed fra borgmester, som ønsker plan fra Venstre

For nylig besøgte Peder Tind (stående) den private daginstitution Eventyrhaven sammen med finansminister Kristian Jensen (V). Formålet var at høre, hvordan tingene kan gribes anderledes an, og det, mener Peder Tind, bør overvejes i forhold til det kommende budget, hvis udgifterne ikke skal løbe løbsk. Arkivfoto: Kim Rune

Venstres borgmesterkandidat Peder Tind er nervøs for, at borgmesterens budgetforslag vil udløse sparerunder om et par år, mens Jacob Bjerregaard efterlyser sammenhæng i Venstres kritik.

Fredericia: Borgmester Jacob Bjerregaard (S) lægger op til, at der skal ansættes 60-65 nye pædagoger, skolelærere og plejepersonale i 2018. Varme hænder til børn, unge og ældre. Det fremgår af borgmesterens budgetforslag, som han kalder et velfædsbudget.

- Jeg er enig i, at der mangler varme hænder, men jeg mener nærmere, at der tale om et valgbudget. Hvorfor er det her tre måneder før valget, at borgmesteren mener, at det er nødvendigt at ansætte. Der sættes også fem mio. kr. af til jobcentret for at løse de problemer, der har været der. Det er fint, men det kunne være sket tidligere, og jeg frygter, at vi kan risikere at skulle ud at fyre folk igen om nogle år, siger Peder Tind, borgmesterkandidat for Venstre.

Han er indstillet på, at Venstre går konstruktivt ind i budgetoforhandlingerne, men han er ligesom partiets gruppeformand Pernelle Jensen bekymret for, om det økonomiske fundament kan holde.

Millioner til velfærd

Borgmester Jacob Bjerregaards budget udvider serviceudgifterne med millioner.

Investering i børnene: 14 mio. kr.

Investeringer i hurtigere afklaring i jobcentret: 5 mio. kr.

Driftsmidler til flere plejeboliger: 4,5 mio. kr. (i 2019 og frem).

Pulje til at imødekomme pres på ældreplejen: 1,5 mio. kr.

Kortere ventetid på hjælpemidler: 0,5 mio. kr.

Pladser for døende på Hannerup Pjeje og Rehabilitering: 0,5 mio. kr.

Støttetilbud til pårørende og efterladte: 0,5 mio. kr.

Indsats unge misbrugere: 0,5 mio. kr.

Forsikring for frivillige: 150.000 kr.

Indtægt fra energibesparelser fra investeringer på skolerne: 0,2 mio. kr. i 2018 til 1,2 mio. kr. i 2021.

Balance i driften

Jacob Bjerregaard påpeger, at budget 2018 ikke adskiller sig væsentligt fra 2017, hvor der også skete et serviceløft på bl.a. skoleområdet.

- Venstre peger på, at der er minus på bundlinjen, og at det vil gøre kommunen sårbar fremadrettet?

- Der er balance i driften, og det er for mig det vigtigste. Det er korrekt, at der på bundlinjen er et minus på 75 mio. kr., men det skyldes, at jeg har afsat knap 200 mio. kr. til anlæg. Det er engangsudgifter, og vi tager bl.a. 75 mio. kr. i kassen. Det er penge, vi har tjent på jordsalg, og vi vil fremadrettet have en likviditet på 150 mio. kr. Jeg kan forstå, at Venstre også gerne vil have mere velfærd og samtidig have skattelettelser. Det er jeg spændt på deres bud på, siger Jacob Bjerregaard.

Annonce

V: -Gentænk områder

Borgmesteren lader i sit budget serviceudgifterne stige med 22 mio. kr. i 2018. Venstre frygter, at kommunen dermed kommer for tæt på at ramme den serviceramme, der er lagt ned over Fredericia fra centralt hold.

- Hvilke områder burde borgmesteren skære fra?

- Vi er grundlæggende enige om, at det er godt med mere velfærd, men måske skal man gentænke flere områder. Jeg har lige besøgt den private daginstitution Eventyrhaven, hvor man gør tingene anderledes og bl.a. kan finde råderum til at have fem pædagoger til 19 børn, siger Peder Tind.

Annonce

Flere skatteborgere

Peder Tind havde også gerne set, at der i budgettet var lagt op til flere initiativer til at tiltrække nye borgere til kommunen.

- Fredericia halter bagud i forhold til vores nabokommuner, og det er kritisk. Vi har behov for at øge tilflytningen for at få flere skatteindtægter, siger Peder Tind.

Økonomiudvalget behandlede mandag budgetforslaget, som nu er sendt i høring og førstebehandles på byrådsmødet mandag den 4. september.

- Jeg ser frem til forhandlingerne med både Venstre og det øvrige byråd. Jeg håber på at få så mange partier som muligt til at blive enige. Det er lykkedes de seneste tre år, siger Jacob Bjerregaard.

Peder Tind vuderer på forhånd, at det bliver svære drøftelser, som han overlader til byrådsgruppen, men vil følge tæt.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommunen har penge i kassen men må ikke bruge dem: Udvalg har udskudt besparelser til august

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Michael solgte Hus Forbi foran Føtex: Nu er han ansat

Alarm 112 For abonnenter

Mor på 85 sad også fast i elevator: Datter hamrede hul i glas for at få frisk luft ind til hende

Erhverv

Arbejdsgiver: Jeg vil ikke undvære mine fleksjobbere

Fredericia

Veninder har gode idéer til bymidten: Lad os få flere træer og mere vand

FC Fredericia For abonnenter

Analyse: FC Fredericia begyndte godt - og måske bliver det bedre

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Alarm 112

Indbrud i flere kælderrum: Politiet har endnu ikke fået alle anmeldelser

Fredericia

Så enkelt kan det gøres: Klodset løsning kan hjælpe handicappede på café

Sydjylland

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

FC Fredericia

FC Fredericia-træner: Spillerne fortjener så meget kredit

Fredericia For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Fredericia

Fredericia

Ny borgerliste på plads: Ekskluderet konservativt trekløver går til valg på egen liste

Annonce