Annonce
Vejle

Venstre markerede sin uenighed: Biblioteket får fast adresse

Flertallet, alle partier bortset fra Venstre, stod onsdag aften sammen om, at Vejle Bibliotek bag dem skal blive liggende på sin plads og udvikles i retning af kulturhus. Arkivfoto: Leif Baun
Flertallet uden om Venstre stod fast på, at biblioteket skal udvikles på det sted, hvor det ligger nu. Venstre stod lige så fast på sin modstand og talte igen varmt for en placering i midtbyen.
Annonce

Vejle: Willy Sørensens Plads 1. Og dermed basta!

Nu er vagabonderingen slut for Vejle Bibliotek. Onsdag aftens maratonmøde, som Vejle Byråd holdt i Spektrum, betød, at et stort byrådsflertal har bestemt, at Vejle Bibliotek skal blive liggende, hvor det har ligget siden 1970, og at man fra dette udgangspunkt skal udvikle et Kulturhus Vejle med musikskole og andre aktiviteter blandt andet fra Domus. Alene Venstre stemte imod den beslutning.

Da flertallet uden om det borgmesterbærende parti præsenterede forliget om, at bibliotekets nuværende plads er den rigtige, sagde borgmester Jens Ejner Christensen (V), at Venstre fuldstændig har accepteret, at der er flertal i byrådet for, at biblioteket skal ligge som nu.

- Vi er jo ikke tonedøve, konstaterede han.

Det er en stor kulturpolitisk dag. Vi får endnu et fantastisk fyrtårn i Vejle. Vi har store ambitioner og er villigt til at gå lang for at finde pengene. Der er behov for nye rammer og for, at biblioteket holder op med at være kastebold. Jeg vil gerne sige til dem, der bruger Domus, at de ikke skal være bekymrede. Vi ved godt, at det er et vigtigt værested for mange.

Johnny Beck

Annonce

Umusikalsk

På baggrund af disse borgmesterielle ord lød nogle af Venstres byrådsmedlemmer en anelse umusikalske, da de varmt og inderligt argumenterede for midtbyplaceringen.

- Vi stemmer ikke for. I dag skal der være plads til at markere, hvor Venstre står. Men vi melder os konstruktivt ind i processen. Vi ville jo have biblioteket til at styrke handel og liv i midtbyen, sagde Christoffer Melson.

- Biblioteket er et kør til og kør fra bibliotek, og det vi nu skal til, giver bare mere til dem der bruger det i forvejen. Vi vil gerne have nye brugergrupper med. Lagde man biblioteket i midtbyen, så ville vi møde folk i øjenhøjde, der hvor de er, og det er jo på gågaden, vi finder både vejlensere og turister. Vi skal holde skidt for sig og snot for sig: Sport her omkring DGI Huset og kultur i midtbyen. Vi skal være tro mod vores midtbystrateri. Det her er en forkert placering, sagde Lars Schmidt.

- Lad være med at gøre det til religion, at biblioteket skal beholde sin nuværende plads. Lad os tale om, hvad vi skal putte i det, og så kan vi måske finde et andet sted ud fra borgerønsker, sagde Niels Clemmensen (V).

Peder Hummelmose (V) var enig i, at der var behov for et nyt bibliotek, men:

- Biblioteket har 300.000 gæster, der kunne støtte livet i midtbyen, hvis det lå nær gågaden.

Annonce

Varm hånd fik kold skulder

Debatten begyndte ellers med en åbning fra Dan Arnløv Jørgensen (K), der rakte, hvad han selv kaldte, en varm og åben hånd frem til Venstre for at få alle partier med.

- Musikskolen har ikke anstændige rammer i dag. Vi har et fantastisk bibliotek og personale, men ikke en fantastisk bygning. Det er ikke en renovering men et nyt hus, vi skal have. Det betyder meget. Coronaen har vist bibliotekets betydning. Det er vigtigt for Vejle, sagde han.

- En der har kæmpet endnu længere end Dan Arnløv Jørgensen for et kulturhus er Johnny Bech (S):

- Det er en stor kulturpolitisk dag. Vi får endnu et fantastisk fyrtårn i Vejle. Vi har store ambitioner og er villigt til at gå lang for at finde pengene. Der er behov for nye rammer og for, at biblioteket holder op med at være kastebold. Jeg vil gerne sige til dem, der bruger Domus, at de ikke skal være bekymrede. Vi ved godt, at det er et vigtigt værested for mange.

Annonce

Midtby er mere end gågaden

- Vi får ikke beliggenheden bedre. Når Rosborgbyen kommer, vil bibliotekets placering føles central, sagde Anja Daugaard.

Dan Arnløv Jørgensen mindede om, at Vejle skal have 100.000 indbyggere i 2050. Der er ikke så meget plads i midtbyen, som er mere end gågaden, som han udtrykte det.

- Helt ærligt, der er måske 800 meter mellem bibliotek og gågade. Når Rosborgbyen kommer, vil et bibliotek på den nuværende plads været et kraftcenter, der vil trække folk derfra til midtbyen og borgere udefra til Vejle, sagde han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce