Annonce
Debat

Venstre: Nej tak til 'vores fælles lønseddel'

"I Venstre har vi et helt andet syn på vores erhvervsliv, og vi vil gøre mere end blot kigge på en sænkning af dækningsafgiften. Vi vil udfase den hen over de næste fire år, og det skal ikke være bundet op på urimelige krav", skriver Peder Tind og Pernelle Jensen. Arkivfoto: Michael Svenningsen


Læserbrev: Budskabet fra socialdemokraterne på 1. maj var, at virksomhederne skal ansætte flere fredericianere, så er de villige til at "kigge" på en sænkning af dækningsafgiften, og at det skal være under overskriften "vores fælles lønseddel".

I Venstre har vi et helt andet syn på vores erhvervsliv, og vi vil gøre mere end blot kigge på en sænkning af dækningsafgiften. Vi vil udfase den hen over de næste fire år, og det skal ikke være bundet op på urimelige krav.

Vi har en samarbejdsaftale med erhvervslivet i dag, som bl.a. handler om at få flere ledige ind på arbejdsmarkedet, og den leverer virksomhederne rigtig flot på, så hvorfor stille urimelige krav?

Annonce

For Venstre er det vigtigt, at det netop er et samarbejde, og et samarbejde bygget på gensidig tillid. Vi synes derfor, at vi skal fortsætte med den nuværende samarbejdsaftale, som fungerer rigtig godt, og så uafhængigt af den udfase dækningsafgiften over de næste fire år.

Og så kan vi slet ikke se os selv i en overskrift som "vores fælles lønseddel", der sender et signal om detailstyring og kontrol fra rådhuset.


Vi skal ikke tvinge virksomhederne til at ansætte fredericianere - det må vi ganske enkelt ikke. De skal selvfølgelig ansætte de bedste og dem med de rette kompetencer.

Pernelle Jensen og Peder Tind


Vi skal ikke tvinge virksomhederne til at ansætte fredericianere - det må vi ganske enkelt ikke. De skal selvfølgelig ansætte de bedste og dem med de rette kompetencer.

Det håber vi er fredericianere, men det er op til virksomhederne at vurdere det og ikke Socialdemokratiet. Den form for politisk kontrol og topstyring vil og kan Venstre på ingen måde støtte.

Borgmesteren underbygger sine budskaber om "vores fælles lønseddel" og urimelige krav til erhvervslivet med, at ledigheden ikke falder hurtigt nok.

Venstre så gerne, det gik hurtigere, hvorfor vi i budgetforhandlingerne for budget 2021 netop foreslog massive investeringer i jobcentret, så vi kunne styrke de virksomhedsrettede og håndholdte indsatser, som vi ved virker, og dermed en gang for alle gøre op med årtiers høje ledighedstal, som Socialdemokratiet har hovedansvaret for.

Et forslag, som alle andre partier støttede, men ikke Socialdemokratiet.

Spørgsmålet er, om Socialdemokratiet ønsker at investere i jobcentret fremover eller blot ligge ansvaret over på virksomhederne?

Og ydermere vil vi gerne have bekræftet, om Socialdemokratiet virkelig mener, at de vil stille krav om, at virksomhederne skal ansætte fredericianere?

Og sidst men ikke mindst, hvis denne praksis kræves, har Socialdemokratiet så tænkt sig, at kommunen skal gå foran med et godt eksempel?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce