Annonce
Middelfart

Venstre: Opland og varme hænder i fokus

Regitze Tilma (V), mener blandt andet, at der skal sættes flere penge af til at forskønne oplandsbyerne i budgettet for 2021. Arkivfoto: Kim Rune
Der skal afsættes flere penge til byforskønnelse i oplandsbyerne og til trafiksikkerhed. Det mener Venstre, der også vil sikre sig, at penge til børn og ældre går til flere varme hænder.
Annonce

Nordvestfyn: - Det er et ægte gavebudget.

Venstres gruppeformand og borgmesterkandidat Regitze Tilma er klar i mælet efter at have taget det første kig på Direktionens budgetforslag, der rummer penge til udvidelser.

Og hun peger specielt på områderne uden for Middelfart, når hun skal komme med sit bud på, hvor der skal sættes ind.

- Der er afsat en million kroner til forskønnelse af oplandsbyerne. Det er ikke nok. Og så er der afsat blot en halv million kroner til trafiksikkerhed. Det får man ikke mange rundkørsler for, så det skal vi også have kigget på, siger hun - og nævner også byforskønnelsesprojektet i Ejby, hvor der mangler 300.000 kroner til lys, som et sted, hun vil have prioriteret.

Når det er sagt, så ser hun positivt på muligheden for, at Venstre kan være med i næste års budget. Partiet valgte at stå uden for dette års budget.

- Det bliver selvfølgelig op til forhandlingerne, men der er gode toner i det her oplæg. Der er penge til børn og til ældre, og nu skal vi bare sikre os, at de går til "gulvet". Altså til varme hænder. De må ikke strande i bureaukrati, siger hun.

Annonce

Enig i nøjsomhed

Direktionen foreslår at lægge 25 millioner kroner i kassen, så kommunens likviditet bliver bedre. Det er et forslag, som Regitze Tilma er enig i.

- Vi har længe arbejdet for, at vores likviditet bliver mere solid. Det er heller ikke helt til at forudsige hverken coronasituationen eller udmøntningen af udligningsreformen. Vi skal i hvert fald undgå en yo yo-effekt, hvor vi kan bruge løs det ene år for så at spare det næste. Økonomisk ansvarlighed er vigtigt for os, siger hun.

Hos Socialdemokratiet er gruppeformand Kaj Johansen, der ligeledes er formand for Social- og Sundhedsudvalget, også overordnet godt tilfreds med det budgetforslag, direktionen er kommet med.

- Helt overordnet synes jeg, det ser godt ud. Der er nogle helt andre forudsætninger, end vi tidligere har siddet med, siger han med henvisning til, at der i forslaget for 2021 er en del flere udvidelser, end der er besparelser, hvilket ikke altid har været tilfældet i tidligere budgetter.

Annonce

Fornuftig fordeling

Kaj Johansen mener dog, modsat Regitze Tilma, og ud fra det kig han indtil videre har fået i budgetmappen, at pengene er ganske fornuftigt fordelt hele vejen rundt. Her nævner han eksempelvis ældreområdet, at der bliver gjort noget ved gælden på socialområdet, at skoleelever får en pose penge, og at der skal bruges et beløb på rengøring og et på byforskønnelse.

- Der er ikke nogen enkeltområder, hvor jeg tænker, at her vil man bare opleve, at serviceniveauet bliver bedre. Men der er rigtig mange gode, små tiltag, siger han.

Man når man har så god en økonomi, bør der så ikke også være nogle steder, hvor borgerne vil kunne mærke en væsentlig forskel?

- Joh, men så god en økonomi er der heller ikke. Det lyder lidt, som om vi har dobbelt så mange penge, som vi har, siger Kaj Johansen, der også påpeger, at det er vigtigt at passe på med at bruge for meget af kassen i de kommende år på grund af coronaen.

Annonce
Annonce
Fredericia

Spørgelystne fredericianere havde masser af input til byudvikling: Forslag om legeplads, byhaver, showrooms til webbutikker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Onsdagens corona-tal: Ni personer er konstateret smittet siden tirsdag

Fredericia

Sådan er corona-tallet torsdag: Fredericia rykker ned ad liste

Fredericia

Corona: Smittetal er stabilt på gymnasium - ét nyt tilfælde

Annonce