Annonce
Kolding

Venstrefolk bakker op om partifælle: - Jeg var også taget til fodbold, hvis jeg havde aftalt det med mine børn

Tobias K. Jørgensen, der også sidder i socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddeludvalget for Venstre kunne ikke deltage i torsdagens møde om unge udviklingshæmmede, da han for lang tid siden havde sagt ja til at deltage i et andet møde den aften. Han bakker 100 procent op om, at Ole Martensen tog på stadion i stedet for til stormøde, og Tobias K. Jørgensen slår fast, at han ville havde gjort det samme, hvis han havde aftalt med sine børn, at de skulle se fodbold den aften. Arkivfoto: Martin Ravn
To af de andre Venstre-medlemmer i det politiske udvalg, som var inviteret til stormøde med forældre til unge udviklingshæmmede, bakker fuldt op om Ole Martensen, der fravalgte stormødet og tog til fodbold på Kolding Stadion i stedet.

Kolding: Der er fuld opbakning til Venstres medlem af socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddeludvalget, Ole Martensen, fra hans to partifæller i udvalget, Trille Nikolajsen og Tobias K. Jørgensen.

De har stor forståelse for, at Ole Martensen torsdag aften valgte at tage på Kolding Stadion for at se fodbold i stedet for at deltage i det stormøde om unge udviklingshæmmedes boligforhold, som en gruppe forældre havde inviteret samtlige politikere i udvalget til.

Ole Martensen valgte fodboldturen med sine børn og en forretningsforbindelse, velvidende at heller ikke Venstres tre øvrige medlemmer af handicapudvalget kunne deltage i stormødet. Derfor var V slet ikke repræsenteret på mødet.

Annonce

- Mødet var indkaldt med kort varsel, og jeg vil bare sige, at jeg også var taget til fodbold, hvis jeg havde aftalt det med mine børn. Der er fuld opbakning til Ole herfra, siger Tobias K. Jørgensen (V), der selv var forhindret i at deltage i stormødet, da han for længst havde sagt ja til at deltage i et andet møde den aften.


Han er i sin gode ret til at prioritere sin fritid, og mange bruger jo også fodbolden erhvervsmæssigt.

Trille Nikolajsen (V)


Han kalder det ærgerligt, at forældrene ikke havde inviteret til mødet i bedre tid, og han understreger i samme åndedrag, at det ligger ham på sinde, at de problemer, som unge udviklingshæmmede oplever, når de bor i egen bolig, skal løses.

De ville ikke flytte mødet

Trille Nikolajsen (V) er næstformand i handicapudvalget, og hun måtte melde afbud til stormødet om udviklingshæmmede, da hun var på arbejde på Sjælland den aften. Også hun fremhæver, at invitationen til mødet kom med kort varsel. Så vidt hun husker, modtog hun den fem dage før selve mødet.

- Jeg forsøgte at få mødet flyttet, så vi kunne deltage, for jeg er selvfølgelig frustreret over, at jeg ikke kunne det. Men det ønskede man ikke, siger Trille Nikolajsen.

Venstres næstformand i udvalget, Trille Nikolajsen, deltog ikke i stormødet, da hun havde en arbejdsopgave på Sjælland samme aften. Hun ser heller ikke noget kritisabelt i, at Ole Martensen valgte fodbold fremfor stormødet. Man skal have lov til at prioritere sin fritid, siger hun. Arkivfoto: Martin Ravn

Hun ser heller ikke noget problem i, at Ole Martensen valgte fodbolden før stormødet.

- Han er i sin gode ret til at prioritere sin fritid, og mange bruger jo også fodbolden erhvervsmæssigt. Det politiske liv er hårdt, og man skal kunne prioritere, lyder det fra Trille Nikolajsen.

Hvilket signal synes du, det sender, at ingen fra Venstre deltog i stormødet?

- Jeg vil egentlig hellere tale om sagen, og jeg havde spurgt, om man kunne flytte mødet. Det var de ikke interesserede i, eller også var de måske mere interesserede i, at det var DF, S og Enhedslisten, der skulle løbe med overskrifterne. Det er i hvert fald den tanke, jeg kan få, mener Trille Nikolajsen.

Hun slår fast, at hun forinden mødet havde talt med formanden for handicapudvalget, Benny Dall (EL), og at hun efterfølgende har fået et referat fra mødet af ham. Desuden siger hun, at hun ser frem til at deltage i det møde 16. juni, som udvalget har inviteret forældre til unge udviklingshæmmede, der bor selv, til.

Annonce
Fredericia

Tag kandidattesten her

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia kom hjem fra Esbjerg med mere end tre point: Nu kan det ikke gå galt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Efter Bjerregaard-sag: Forstå, hvorfor et nederlag i Fredericia vil gøre særligt ondt på Socialdemokratiet

Fredericia For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Fredericia

Alarm 112

Lys i voldgraven udløste stor-alarm - dykkere gennemsøgte koldt vand men fandt kun lygte

Fredericia

Reaktioner efter meningsmåling: Træls start for vagthund, borgmester har misundelige kolleger, og K jagter tredobling

FC Fredericia

Træner Michael Hansen savnede mod og beslutsomhed: Det kom, og så tog FC Fredericia tre point med hjem fra Esbjerg

Alarm 112 For abonnenter

Ordrerne blev 'helt abnorme': Sådan gik det til, da Sygehus Lillebælt opdagede million-bedrageri

Erhverv

Specialbutik i Sdr. Bjert drømmer om mere: Vil være et andelsejet samlingspunkt med bar, bryghus og spisested

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Alarm 112

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

FC Fredericia For abonnenter

Det var solidt mere end prangende: En enkelt FC Fredericia-spiller stak dog ud

Middelfart For abonnenter

Padelcenter i Middelfart tæt på åbning: Spil på to udendørs baner til halv pris den første måned

FC Fredericia

Se videoanalyse og højdepunkter: FC Fredericia sled sig tilbage og til dramatisk sejr - sejrsmålet scoret næsten fem minutter inde i tillægstiden

Annonce