Annonce
Erhverv

Ventil-virksomhed runder 20-års milepæl

Hyldemeter efter hyldemeter af ventiler og dele til ventiler fylder godt op i Dansk Ventil Centers domicil på Ferrarivej. Fredag slår virksomheden dørene op for kunder og samarbejdspartnere i anledning af Dansk Ventil Centers 20 års jubilæum. På billedet er marketingsansvarlig Mette Buchholtz og administrerende direktør Michael Brinch Sørensen på besøg på det store lager. Foto: Yilmaz Polat
Dansk Ventil Center slår fredag dørene op til det største lager af ventiler i Danmark. Anledningen er, at virksomheden på Ferrarivej i år kan fejre sit 20-års jubilæum.

Vejle: - Jeg tør godt, at sige, at vi har det største lager af ventiler i Danmark.

Ordene kommer fra Michael Brinch Sørensen, administrerende direktør i Dansk Ventil Center, som på fredag slår dørene op for kunder og samarbejdspartnere på firmaets adresse på Ferrarivej 14 i Vinding.

Anledningen er, at virksomheden, der har 30 ansatte, fylder 20 år i år.

- Vi betegner os selv som et teknisk handelsfirma - det vil sige, at vi ikke bare sælger ventiler, men at vi bruger vores knowhow til at hjælpe kunden til at få lige præcis den løsning, de har brug for, fortæller Michael Brinch Sørensen om virksomheden, der får ventilerne og delene til ventilerne produceret i blandt andet Taiwan, Kina og Korea.

- Vi sælger dem så videre - enten som enkeltdele eller som enheder, som vi bygger sammen på vores værksted. Kunderne er både maskinbyggere og slutbrugere, og vi leverer primært til danske industrivirksomheder. 20 procent af vores salg går dog til eksport, fortæller Michael Brinch Sørensen om virksomheden, som ifølge ham er blandt de ledende på det danske ventilmarked.

- Der er vel otte-ti store spillere på markedet i Danmark, og vi er i den øverste del - og har haft sorte tal i alle 20 år, siger Michael Brinch Sørensen.

Annonce

Der er vel otte-ti store spillere på markedet i Danmark, og vi er i den øverste del - og har haft sorte tal i alle 20 år.

Michael Brinch Sørensen, adm. direktør

På svenske hænder

Dansk Ventil Center blev grundlagt i 1999 af Henrik Aarup Svendsen og Ole Bjørn Jensen, som i 2005 flyttede virksomheden fra Dandyvej til det nuværende domicil på Ferrarivej 14.

I 2011 solgte de to direktører virksomheden til hollandske Eriks NV, der i 2017 solgte virksomheden til Armatec-koncernen, der er en del af den svenske Ernströmgruppen.

Virksomheden fejrer sin runde fødselsdag fredag fra klokken 12 til 16 med åbent hus for kunder og "venner af huset".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Pludselig gik en mand på kørebanen: I kritisk tilstand efter påkørsel

Annonce