Annonce
Mindeord

Vera var glad for arbejdet hos Jysk

Vera Brødsgaard Nørup, Nr. Bjert, er pludselig død, 82 år.

Nekrolog: Vera Brødsgaard Nørup, Nørre Bjert, Kolding, er pludselig død, 82 år.

Vera Nørup blev af mange borgere i såvel Fredericia som Kolding et kendt ansigt, da hun i en meget lang årrække arbejdede hos nu afdøde Lars Larsens forretninger Jysk både i Fredericia og Kolding. Ja, hun indledte sin karriere tilbage, da forretningerne hed Jysk Sengetøjslager. Hun var meget glad for arbejdet og kontakten til både kolleger og kunder. Før ansættelse hos Jysk havde hun været tilknyttet marketenderiet hos Skærbækværket ved Fredericia.

For 22 år siden mistede Vera Nørup sin mand Broder Nørup, der var smed. På det tidspunkt havde de boet omkring 18 år i Nørre Bjert, men efter mandens død flyttede Vera Nørup til et rækkehus, ligeledes i Nørre Bjert.

Vera Nørup interesserede sig levende for sin familie og fulgte med i, hvad børnene foretog sig og havde af interesser. Også børnebørnene havde en meget stor plads hos afdøde.

Hun efterlader datteren Solveig i Tyskland, sønnen Bjarne i Vester Nebel ved Kolding samt datteren Jeanette i Aalborg med svigerbørn. Hertil fem børnebørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Kolonihavefolket opgiver ikke kamp mod lokalplan: - Vi mangler stadig helårssstatus

Annonce