Annonce
Erhverv

Verdens største fly-udlejer har base i Billund Lufthavn

Nordic Aviation Capital er verdens største udlejer af turboprop-fly og holder til i fire hangarer i Billund Lufthavn. Firmaet blev stiftet af Martin Møller i 1990. I 2015 solgte han over haldvdelen af selskabet til en kapitalfond for 11 milliarder kroner. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Nordic Aviation Capital ejer omkring 500 fly. De færreste af dem kommer nogensinde til selskabets fire hangarer i Billund.
Annonce

Billund: Med omkring 500 fly i sin flåde er Nordic Aviation Capital blandt de allerstørste i verden, når det kommer til flyudlejning.

Selskabet, der blev stiftet i 1990 med base i Skive Lufthavn, er verdens største udlejer af regionale fly med 50-150 sæder og det tredje-største fly-leasingselskab.

- Indtil for få år siden havde vi vores hovedsæde i Billund Lufthavn. Det er nu flyttet til Irland, men vi har stadig en stor afdeling i Billund med omkring 100 ansatte, fortæller head of flight department Martin Borup.

Selvom Nordic Aviation Capital ejer omkring 500 fly, er det kun en lille del af dem, de omkring 100 ansatte i Billund nogensinde ser.

- Flyene skal helst være ude at flyve og ikke stå i en af vores fire hangarer i Billund. Ind imellem får vi et fly tilbage fra leasing eller vi køber et, og så tager vi det ind i hangar i Billund og laver det, der skal laves på det. Så vores folk i Billund er dels flymekanikere og dels folk, som holder styr på det utroligt meget papir, der følger med et fly. Hver eneste skrue i et fly har sit eget papir og dokumentation og det har vi en masse folk til at holde styr på, fortæller Martin Borup.

Annonce

Største marked i Europa

Det største marked for Nordic Aviation Capital er Europa efterfulgt af Asien, og kunderne tæller blandt andre British Airways, Air France og Lufthansa, som leaser flyene af Billund-selskabet.

- Det kan være for 5, 10 eller 15 år alt efter flytypen og kundens ønsker. Når kunden har leaset flyet, har vi ikke mere med det at gøre. Vi ejer det, men det er kunden, der er forpligtet til at vedligeholde flyet. Det fungerer godt for både os og vores kunder. De er gode til at drive et luftfartselskab, men måske ikke så gode til at finansiere et fly. Det er vi gode til og derfor kommer de til os, fortæller Martin Borup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce