Annonce
Kultur

Verdensnavn i jazz kommer til Vejle Musikteater til foråret

Niels Lan Doky spiller på Vejle Musikteater. PR-foto

Vejle: Niels Lan Doky Trio spiller 29. april 2020 i Vejle Musikteater klokken 20.

Niels Lan Doky er et af de største jazznavne i Danmark og har i stor stil slået sine folder i udlandet, oplyser Vejle Musikteater i en pressemeddelelse.

Siden dannelsen i 2011 har Niels Lan Doky og hans danske trio høstet stor international anerkendelse, og albummet "Scandinavian Standards" udkom sågar hos Warner Music i USA i 2014.

Trioens karriere har i 2019 nået nye højder med blandt andet den internationale release af albummet "Improvisation On Life".

Den faste trio tæller foruden Niels Lan Doky to danske musikere, som er en generation yngre end kapelmesteren selv, nemlig kontrabassisten Tobias Dall og trommeslageren Niclas Bardeleben.

Niels Lan Doky har udgivet over 40 albums i eget navn og har vundet utallige priser, anerkendelser og guldplader i både Europa, USA, Canada og Asien.

Billetsalget er startet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Projektfolk fra Aarhus vil omdanne Skovhavegrunden til 141 boliger: Her er deres planer

Annonce