Annonce
Udland

Vestager skal vise sit værd i kampen om EU-toppost

Yves Herman/Reuters
Seks spidskandidater til posten som formand for EU-Kommissionen tørner onsdag sammen i en stort opsat debat.

Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, stikker for første gang hovedet rigtigt frem i ræset mod kommissionsformandsposten.

Det sker onsdag aften til den sidste store tv-debat op til valget.

Debatten bliver samtidig den første, hvor alle spidskandidater fra EU-Parlamentets politiske grupper kan formidle deres visioner for det europæiske fællesskabs fremtid.

Den danske konkurrencekommissær skal blandt andet prøve politiske kræfter med de to stærkeste kandidater i feltet om formandsposten: socialdemokraten Frans Timmermans og Manfred Weber fra EPP-gruppen.

De to har mødtes flest gange af alle spidskandidaterne - flere gange i dueller på tysk og fransk tv. Timmermans har her været bedst til at konkretisere sine politiske målsætninger og få publikum med sig ifølge blandt andet mediet Politico.

Aftenens debat vil fokusere på emner som beskæftigelse, migration, sikkerhed, klimaforandringer og EU's rolle i verden, skriver tv-selskabet Eurovision, der organiserer debatten.

Dermed lægger den sig tæt op ad debatterne hidtil.

Vestager er bare én af Alde-gruppens i alt 7 kandidater til uspecificerede topposter i EU. Indtil nu har hun ikke offentligt indrømmet at have interesse i jobbet som kommissionsformand.

Hendes faste replik har været, at hun helst vil fortsætte sit arbejde som konkurrencekommissær.

Alligevel ses hun som en af de tre ledende kandidater til formandsposten. Blandt andet fordi hun er blevet udpeget af Alde som gruppens repræsentant til denne sidste og største tv-debat.

Spidskandidatsystemet, årsagen til tv-debatterne, fungerer efter det princip, at hver EU-gruppe opstiller én kandidat til posten som kommissionsformand.

Kandidaten fra EU-gruppen med flest mandater efter parlamentsvalget skal dermed have topposten.

Dermed står tyske Manfred Weber umiddelbart stærkest, da hans EPP-gruppe igen ser ud til at blive EU's største til valget senere i maj.

Det er dog i sidste ende EU's stats- og regeringschefer, der nominerer en formand, som et flertal i EU-Parlamentet derefter skal godkende. De er ikke lovbundet til at vælge en spidskandidat.

Systemet blev anvendt første gang i 2014, da EPP's Jean Claude Juncker løb med posten. Flere EU-landes ledere var dog allerede dengang imod systemet.

Det samme er flere EU-grupper, eksempelvis Alde, hvorfor de har opstillet flere spidskandidater.

EU-Kommissionen er den eneste EU-institution, der kan fremsætte lovforslag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce