x
Annonce
Læserbrev

Vi har brug for et teater, der tør..

Læserbrev: Kulturbudgetterne skæres helt ind til benet i flere europæiske lande. En billig måde at vise handlekraft på i krisen, mener mange kulturpolitiske eksperter. Men man risikerer at miste mere, end man vinder. For kulturen er ikke samfundets fedtlag, det er rygraden i ethvert samfund i udvikling og bevægelse.

Derfor er det alvorligt og deprimerende, at et flertal i kommunalbestyrelsen i Kolding vil stoppe støtten til Mungo Park/TeaterTid fra 2021. Kolding Kommune vil komme til at mangle et teater, der overrasker os som publikum, udfordrer os som publikum og får os til at tænke os om. Jeg har hver eneste gang, jeg har været i Mungo Park, gået derfra med en oplevelse af at være blevet flyttet med og bragt et nyt sted hen. Det er det, et debatskabende teater som Mungo Park kan, og som et moderne samfund og demokrati har brug for.

Venstre vil hellere bruge pengene på at give mere liv i midtbyen, og DF vil have flere penge til vore ældre og samfundets svageste. Det er klare politiske meldinger, som man burde have respekt for. Men begge partier bruger deres argumenter som dække over, at de egentlig altid har været utilfreds med, at Mungo Part Teateret overhovedet eksisterer. De ønsker ikke et kritisk - og debatskabende teater. Men åbenbart kun kultur der ikke fornærmer nogen eller stiller spørgsmålstegn ved magthavernes rolle og indsats.

Danmark ville ikke have været det demokrati, det er, hvis ikke tidligere generationers kunstnere og kulturpersoner havde sagt politikere og meningsdannere imod. Jeg håber derfor, at vore kommunale politikere besinder sig og fremadrettet finder penge til et teater som Mungo Park/TeaterTid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Tøjhuset tøver med aflysninger: Venter på præcisering

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 70 gange højere

Middelfart

Rock Under Broen og halvmarathon er i dialog: - Alle er interesseret i at finde en løsning

Fredericia

Kommunen giver påskefrokost på plejecentre og botilbud: 10 lokale caféer og restauranter leverer maden

Annonce