Annonce
Leder

Vi kører, hvor ingen før har været: Historisk er for lille et ord

Da Mette Frederiksen lukkede Danmarks grænser, slog ord ikke til. Hvad skal man kalde noget nær undtagelsestilstand i fredstid?

Det var vildt, da regeringen lukkede skoler og bad os arbejde hjemmefra og aflyse store begivenheder. Det blev historisk, da Folketinget gav sundhedsministeren beføjelser til at krænke Grundlovens frihedsrettigheder. Da Mette Frederiksen lukkede Danmarks grænser, slog ord ikke længere til. Hvad skal man kalde noget nær undtagelsestilstand i fredstid? Og hvilke ord bruger vi, hvis det næste bliver udgangsforbud?

Selv om danskernes opbakning bag regeringens corona-iniativer har været prisværdig, begynder man at høre de første kritiske spørgsmål. Ikke mindst fordi Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, siger, at han ikke har anbefalet regeringen at lukke Danmark, da der ikke er dokumentation for, at det virker. Og ja, vi skal bestemt være kritiske, men vi skal også respektere, at alt i sidste ende er en politisk afvejning af for og imod, og at Mette Frederiksen og hendes regering asfalterer, mens den kører, fordi der ingen veje findes i coronaland. Ingen har været der før. Først når virus lægger sig, ved vi, om vi kørte den rigtige vej.

Hvad vi derimod ved, er at grænselukningen og de andre initiativer vil udløse en økonomisk krise af dimensioner, der påvirker vores velfærdssamfund. Ikke bare i de oplagte brancher som flyselskaber, lufthavne, hoteller og restauranter, men i hele det danske erhvervsliv. Millioner af udenlandske overnatninger i 40.000 danske sommerhuse vil koste milliarder af kroner i omsætning og trække spor ud i andre brancher. Det er, desværre, næppe forkert at antage, at et femcifret antal danskere vil blive fyret, og at hundreder af konkurser er på vej.

Derfor skal regeringen også ophæve restriktionerne, så snart det skønnes forsvarligt. Indtil det sker, har vi som borgere blot at følge anvisningerne og i øvrigt glæde os over det samfundssind, som tusinder af frivillige udviser ved at hjælpe de ramte. Og over, at det ser ud til, at corona har toppet i Kina og Sydkorea. Der kommer en lysere tid efter denne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skovhave-projekt. Endnu en stor sejr til De Konservative Fredericia

Læserbrev: Vi kunne læse i Fredericia Dagblad, at by- og planudvalget alligevel har givet dispensation til Skovehave-projektet. Først og fremmest vil jeg gerne rose by- og planudvalget herunder formand Steen Wrist Ørts for at vise villighed til at ændre en fejlslagen beslutning. Formanden for by- og planudvalget Steen Wrist Ørts var ellers hurtigt ude og skyde Skovhave-projektet ned, allerede inden han havde behandlet sagen i sit udvalg. Dermed tog han udvalgsmedlemmerne som gidsler i sagen, for han havde allerede på daværende tidspunkt selv afgjort sagen på Facebook. Det var efter min mening dybt kritisabel og rigtig dårlig skik. Jeg vurderer stadig, at Steen Wrist Ørts lænede sig op ad misbrug af sin stilling i forhold til mommunestyrelsesloven. Så Steen Wrist Ørts (S), hvor kom den kovending lige fra? Fra at totalt afvise skovhave projektet på Facebook til at give en dispensation til projektet? Jeg vil klart anbefale Steen Writ Ørts at uddybe denne kovending, så han kan opretholde tilliden hos den enkelte borger i Fredericia. De nuværende bygninger er gamle og faldefærdige og med det nye projekt kan dette område kun blive løfte i den rigtige retning. Skovhave-projektet er et strategisk vigtigt projekt for Erritsø og den fremtidige vækst for byen. Det er dejligt for Fredericia by og ikke mindst byens borgere. Jeg vil beskrive onsdagens beslutning omkring dispensationen som en stor sejr til Fredericia og De Konservative i Fredericia. Igennem konservativt pres har vi lige fra projektets begyndelse været fortaler for projektet. Mange ældre og unge mennesker ønsker at bosætte sig i nyere boliger i Erritsø. Det har de fået mulighed for nu. At fem færre boliger og mindre trafikale ændringer kan få by og planudvalget og formand Steen Wrist Ørts til at ændre deres første beslutning og give dispensation virker meget mærkeligt, og hvem ved om det er er den rigtige begrundelse offentligheden har fået?

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Fredericia

Ingen krammere eller håndtryk: Golfklubben åbner igen med strenge restriktioner

Annonce