Annonce
Debat

Vi risikerer at fange de forkerte i jagten på at forudsige forbrydelser

På kant: Der har altid eksisteret en drøm om at finde redskaber, der kunne forhindre kriminalitet. Kriminologen Cesare Lombrosso fremsatte i 1875 en teori om forbrydermennesket. Hans opskrift var, at man skulle holde øje med ”stygge” fysiske træk, f.eks. stærke kæber, unormal tandstilling, lav pande, stritører, et lille kranie og kraftig hovedbehåring.

Jeg har lige set mig selv i spejlet, og hvis teorien holdt stik, stod jeg - og formentlig en del andre - til en tur i spjældet.

I dag har man IT-systemer, der ved hjælp af forskellige datakilder kan forudse, hvor der er størst sandsynlighed for kriminelle handlinger. "Predicitive policing' kaldes de. Problemet er, at vi ikke aner, hvilke af vores data der bruges, og hvordan de beregnes og tolkes. Vi får ikke lov til at forklare eller forsvare os.

Hvad nu, hvis din søn eller datter i forbindelse med en opgave om terror har søgt på nettet efter bombeopskrifter, terrorgrupper m.v. - og dette opfanges af en efterretningstjeneste eller politimyndighed?

Aktuelt skal rejsende, der har et ønske om at komme ind i USA, oplyse brugernavne til sociale medier, e-mailadresser og telefonnumre, før de kan få udstedt et visum. Det er resultatet af de nye amerikanske visumregler, som trådte i kraft 1. juni.

Betyder det så, at næste gang familien skal til USA, bliver det uden den unge, der bliver stoppet og må efterlades i lufthavnen, da afkommet står på ”No Fly Listen”, mistænkt for terroraktiviteter?

Jeg har mødt mange kriminelle i mine 41 år i dansk politi. De fleste har været ligevægtige, rolige, godmodige og hjælpsomme. De ligner faktisk alle os andre. Bortset fra vaneforbrydere og en håndfuld følelseskolde psykopater er der intet som helst grundlag for at tro, at der findes særlige adfærdskarakteristika eller er sjæleligt degenererede individer, der fortæller, hvem der bliver kriminel, og hvor kriminaliteten vil finde sted.

Der findes nærmest ikke eksisterende forskning, der tyder på, at ”predictive policing” er specielt effektivt redskab i kriminalitetsbekæmpelsen

I England, der har været blandt de førende i afprøvelsen af de moderne systemer, har politiet i Kent besluttet at stoppe deres brug af "predicitive policing", da det ikke levede op til forventningerne.

Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter skrotning af Lindholm-planer: Send de afviste asylansøgere til Nørrebro - eller helt hjem!

Læserbrev: Det er jo rendyrket hykleri, at socialdemokraterne med udlændinge- og integrationsministeren i spidsen nu vælger at droppe placeringen af de mange afviste - og dømte kriminelle - asylansøgere på øen Lindholm. Før valget og i valgkampen støttede socialdemokraterne jo en placering af de dømte kriminelle på øen Lindholm i Stege Bugt. Men nu har de så føjet De Radikale, SF og Enhedslisten, som synes, det er så synd for de kriminelle, at de ikke skal kunne rende rundt omkring i de danske byer og fordrive tiden med endnu mere kriminalitet! Det bliver ikke mindre komisk, når regeringen så begrunder det med, at det er dyrt at lave et udrejsecenter på øen. Jamen, kære venner, det er jo endnu dyrere, at de får lov til at bevæge sig rundt frit i det danske samfund og koster kassen i forbindelse med statsbetalte beskikkede forsvarer, anbringelsesdomme i landets fængsler, domstolsudgifter, tolkeudgifter, sociale udgifter til deres daglige fornødenheder, socialpædagogisk støtte og al mulig anden service, som der stilles til rådighed for de kriminelle. Så hvis socialdemokraterne virkelig gør det her på grund af kroner og ører, så send dem da helt hjem i stedet, så vi ikke har dén økonomiske belastning! Hver og en af de omtalte er jo dømt for grov kriminalitet i Danmark! Samtidig skylder regeringen og deres støttepartier at fortælle, hvor de så skal være placeret. De skal vel ikke forblive på Kærshovedgaard i Ikast-Brande Kommune og skabe endnu mere kriminalitet og lokal utryghed? Den logiske placering må jo være Nørrebro lige midt på stenbroen i hjertet af København, hvor alle de åbenhjertede, radikale, folkesocialisterne, Enhedslistens og Alternativets frisindede og tolerante vælgere bor i skønt flertal. Så kan de jo hygge sig med en kulturberigelse på nært hold!

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Annonce