Annonce
Læserbrev

Vi skal ikke fortsætte med at symptombehandle, men skal i stedet systemforandre

Den materialistiske/økonomiske udvikling hen imod en civilisation, der måske kan takle og i bedste fald løse ubalancerne i vores økosystemer, skal ske gennem en altgennemgribende erkendelse af vækstideologiens ødelæggende konsekvenser for livet på jorden.

Læserbrev: Vi kan ikke redde klimaet - men vi kan lægge grundstenen til en civilisation, der kan!

Så enkelt kan det siges.

Vi er for sent ude i vores erkendelse af klima- og miljøsammenbruddet, til at vi kan nå at standse de kortsigtede (100-150 år) realkonsekvenser af dette!

Det betyder en klode defineret af ekstremer: ekstremt vejr, ekstreme problemer i forhold til befolkningstilvækst og fødevareproduktion, massive flygtningestrømme, militære konflikter etc.

Så set i lyset af ovenstående scenarium må følgende konklusion ligge lige for:

Vi skal ikke fortsætte med at symptombehandle, men skal i stedet systemforandre!

Hvad er det så, der skal/kan forandres?

Et system, en civilisation, der forenklet kan koges ned til to hovedparadigmer: et økonomisk og et politisk.

Et økonomisk paradigme, der er kendetegnet ved at være defineret af værdierne arbejde, produktion og forbrug. Det hele bundet sammen af en tro på, at fortsat økonomisk vækst er svaret på alle civiliserede problemstillinger.

Et politisk paradigme, der bygger på idealet om en tredeling af magten i en lovgivende, udøvende og dømmende magt. Og som dertil bygger på idealet om et liberalt parlamentarisk demokrati, hvor retssikkerheden er sikret af grundlove beskrevet i udførlige forfatninger!

Man kunne herefter være fristet til at konkludere, at samfundssystemerne (hvor forskellige de end kan være i detaljen) kan reformeres ved blot at ændre det økonomiske grundparadigme: vækst, arbejde, produktion og forbrug.

Men det er ikke tilfældet.

Den nødvendige forandring af den nuværende civilisation skal ske på både det materialistiske og værdimæssige plan.

Den materialistiske/økonomiske udvikling hen imod en civilisation, der måske kan takle og i bedste fald løse ubalancerne i vores økosystemer, skal ske gennem en altgennemgribende erkendelse af vækstideologiens ødelæggende konsekvenser for livet på jorden.

En civilisation, der er resultatet af opgøret med den blinde tro på, at vi kan vækste os ud af alle problemer økonomisk, videnskabeligt, mentalt etc.

Den politiske/ ideologiske udvikling hen imod en civilisation, der måske har evnen til at løse det uløselige, går gennem en individuel og kollektiv erkendelse af, at mennesket ikke er udviklingens selvbestaltede centrum, men at vi er en del af et hele.

En udvikling væk fra vækstideologiens lineære virkelighedsopfattelse frem mod en bæredygtig kredsløbserkendelse.

Grundstenen er dig og mig!

Annonce
Bo Thyge Bisgaard. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Humanister her og der - nuvel, men alt for mange

Læserbrev: I dette debatindlæg vil jeg ikke påstå, at vi kan undvære alle humanister. Men der findes mildest talt alt for mange nichestudier, der ikke er brug for. Lidt polemisk kan jeg nævne, at hvis nogle sidder og studerer myrernes seksualliv på Himalayabjergenes syd-skråning, bør vi som samfund spørge, om det er noget, vi har brug for. Mit forsigtige svar er, at det har vi ikke. For samtidig står vi og mangler talenter inden for de mere tekniske fag. Det har vi for øvrigt gjort, siden socialdemokraten Anker Jørgensen pegede på problemet: Vi mangler teknikere. Alt for mange humanister går i dag ledige. Nogle har læst oltidsfransk, andre læren om Knud Lavards indflydelse på menneskets fysiske og intellektuelle natur. Alt sammen interessant for intellektuelle nørder. Men hvem vil købe denne viden? Mit svar er: ingen. Derfor hober humanisterne sig op i arbejdsløshedskøen. Og det betyder, at alt for megen ligegyldig viden står i kø, uden efterspørgsel. Nu har vi så her i Danmark et kæmpe luksusproblem. Vi kan overleve, uden det koster. Vi kan være kritiske og stille krav, uden det koster. Og vi kan studere i årevis og ud ad en ligegyldig tangent, uden det koster. Og vi kan studere i årevis og stifte familie og få det betalt i studieperioden, uden det koster. Og så kan vi tillade os at demonstrere i bedste Finn Ejner Madsen-stil, da han indtog talerstolen på Københavns Universitet, uden det koster. Og dog... Det koster manglende respekt hos os. Dvs. det øvrige samfund, for når I vil demonstrere for noget så ligegyldigt som det, I demonstrerer for: Det betimelige i at få forskellige eksotiske studier betalt af det øvrige samfund i årevis. Men fortsæt endelig jeres demonstration. For i mellemtiden anspores vi fornuftige danskere til at stille endnu større krav til jeres studieforløb - også selv om det er noget så ligegyldigt som religionsfilosofi. Mit bedste råd til "opstandelsen" på humaniora er: Tag et job i Coop. Så gør du/I en smule nytte her i samfundet - uden at leve på nas og af café-penge. Humanist-studenterne/-demonstranterne skal da også have ros. For demonstrationstimingen er helt perfekt nu, hvor vi har fået en "gammelkommunist"-domineret regering. Vi danskere er sgu ikke for kloge, men måske vi ved mere om øglernes skæbne i Canadas badlands end om, hvad der sker i arbejdsløshedskøen blandt studerende på humaniora. "Vi er venner af det skønne, uden i udfoldelsen at overskride mådeholdet" (Perikles, græsk filosof f.v.t.)

Klumme

Louises veninde har uhelbredelig kræft: Så længe dit hjerte slår – så tag ingenting for givet

Annonce