Annonce
Debat

Vi skal insistere på at bestemme i vores eget land

Selvbestemmelse: I skolen lærer vi børnene, at Grundloven fra 1849 gav os folkestyret, således at folket vælger Folketinget, og Folketinget laver lovene – og alle er lige for loven.

Vi fortæller børnene, at i Danmark bestemmer danskerne i fællesskab. Det hedder demokrati, og demokratiet er rammen for vores samfund inden for Kongerigets grænser.

Det er en smuk fortælling. Den er bare ikke sand.

Det er ikke godt at lyve for skolebørnene. Det er ikke godt at opdrage dem med et falsk billede af, hvem der bestemmer i Danmark.

Dommen forleden fra EU-domstolen i Luxembourg, hvor de danske regler for familiesammenføring med tyrkere blev hældt ned ad brættet, fortalte en mere sand historie: Det er ikke Folketinget men EU-domstolen, der bestemmer, hvad der skal være gældende ret i Danmark.

Ikke ud fra en kølig og saglig fortolkning af de love, der er vedtaget i Folketinget og EU, men på baggrund af rene politiske vurderinger fra de udpegede EU-dommere.

Tidligere minister og Folketingets mest erfarne medlem, Bertel Haarder, var da også ret klar i går, da han bemærkede, at EU-domstolens kendelse ’lyder som en meget politisk begrundelse’. ’Som om domstolen mener, at den er bedre til at vurdere, hvad der gavner integrationen i Danmark, end danske myndigheder er’, fortsatte han.

Hvis nu sagen havde drejet sig om krumme eller lige agurker, om runde eller trekantede vejskilte, så kunne man måske have ladet det passere.

Men dommen, der erklærer dansk udlændingelov ugyldig, er inde at pille ved det helt centrale spørgsmål for et selvstændigt land: Hvem skal have lov at rejse ind og slå sig ned i vores land?

Det er ikke folket, der gennem folkestyret og Folketinget bestemmer det. Det er EU-domstolen. Det står tindrende klart i dommen.

Vi kan nu som folk vælge mellem tre muligheder:

1. Skal vi fortsætte med at lyve for skolebørnene og hinanden og lade som om illusionen om folkestyret er sand?

2. Skal vi acceptere åbent, at vi ikke længere er herrer i eget land og fortælle sandheden til skolebørnene om deres fremtid under EU-domstolens herredømme?

3. Eller skal vi tage retten tilbage fra EU-domstolen, genvinde vores suverænitet som et frit folk i et selvstændigt land og gøre det til en del af fortællingen i skolen om danskerne og Danmark?

Jeg håber på, at danskerne vælger den tredje mulighed og griber ud efter friheden i det nationale fællesskab.

Men jeg frygter, at vi aldrig kommer til at tale om det helt principielle værdiskred, som EU-domstolens tiltagende magt over danskerne fører med sig.

Juristerne i ministerierne er allerede i gang med at finde lappeløsninger og smuthuller, så minister og regering kan berolige danskerne: ’Det går nok alt sammen, og EU er til gavn for os alle’.

Jeg er slet ikke enig. Hvis danskerne ikke insisterer på at bestemme i Danmark, så forsvinder vi som folk.

Det vil jeg ikke acceptere. Aldrig.

Annonce
Pernille Vermund
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Finansloven indeholder en ny og positiv retning i bekæmpelsen af social dumping

Læserbrev: Når mennesker fra andre lande hører om, at vi danskere har adgang til gratis skole og uddannelse og fri og lige adgang til sundhedsvæsnet, så kikker de undrende. Og når man så fortæller, at man som dansker også kan få dagpenge og kontanthjælp, løn under barsel og sygdom, ja, at vi har ret til minimum fem ugers ferie, og seks ugers ferie, hvor der er en overenskomst, så kikker de mistroisk på en (Har hun drukket? Er han ved sine fulde fem?) Den danske arbejdsmarkedsmodel og velfærdsmodel er unik. Vi danskere er enige med hinanden om, at vi alle betaler ind til velfærden over skatten og til dagpenge gennem a-kassen. Vi er enige om, at det er din fagforening, der gennem overenskomsterne forhandler dine rettigheder. Den dag, du har brug for hjælp, træder fællesskabet til. Desværre ser vi ofte, at lidt for griske spekulanter har ansat udenlandsk arbejdskraft uden at følge danske løn- og arbejdsvilkår. Vi husker alle billederne fra Padborg, hvor arbejdere levede under slavelignende forhold. Og vi ser jævnligt arbejdspladser, eksempelvis byggepladser, restaurationskøkkener og gartnerier, hvor grådige og kyniske arbejdsgivere importerer udenlandsk arbejdskraft til en løn langt under den, der er aftalt i overenskomsterne i Danmark. Det truer den danske arbejdstager, og det truer også fundamentet for vores velfærdssamfund. Velfærdssamfundet består alene, fordi vi har en høj levestandard med ordentlige lønninger, hvor vi alle betaler til den fælles velfærd. Derfor er vi meget glade for, at regeringen og dens støttepartier nu med aftalen om finansloven gennemfører en række initiativer, der skal modvirke social dumping. For blot at nævne nogle af de nye tiltag: Der indføres skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft. Der skal sikres danske lønvilkår via lovgivning for chauffører fra udenlandske transportvirksomheder, der udfører cabotagekørsel eller kombinerede transporter i Danmark. Der indføres skærpet kontrol at tungsvognsområdet, blandt andet af køre- og hviletidsreglerne, kontrollen af leverandørers overholdelse af statslige arbejdsklausuler skærpes, og endelig indføres der forsøg med ID-kort på byggepladser. Den danske velfærdsmodel og den danske arbejdsmarkedsmodel består kun, hvis vi hele tiden tilpasser den virkeligheden. Tak til regeringen og støttepartierne for en ny og positiv retning med finansloven.

Annonce