Annonce
Fredericia

Video: Hyrdehunde træner og opviser på Kringsminde

Matti, Neela og Milo er hyrdehunde. De træner sammen på en mark ved Kringsminde, hvor de giver opvisning 10. august.

Egeskov: Hunden er hyrdens bedste ven. Og hyrden er hundens bedste ven.

På en mark bag museumsgården Kringsminde i Egeskov står Bitten Tobiassen fra Fredericia og Dicte Gammelgård fra Brejning klar med tre hunde, der alle er ivrige efter at komme ind på marken for at hyrde en lille fåreflok rundt.

Det er svært at se, hvem der glæder sig mest, men de to hyrder tager sig høfligt tid til en snak med avisen. Snak har ikke så høj prioritet for hundene, som længselsfuldt stirrer ind på marken, hvor fåreflokken har samlet sig i en solstråle i markens fjerne ende. Kun da en gårdkat sniger sig tæt forbi, fjerner hundene blikket fra fåreflokken.

Bitten er kommet med sin Matti. Han er en border collie på 4½ år. Som hyrdehund er han i kategorien eye-hund: Det betyder, at alene hans blik er med til at styre fåreflokken. Det gør, at han ofte hyrder på lidt længere afstande end de såkaldte loose eye-hunde, som må tættere på.

Dicte har to loose eye-hunde med. Det er Neela, som er en 10 år gammel belgisk hyrdehund, og Milo, som er en fire år gammel shetland sheepdog.

Lørdag 10. august er de tre hunde - og andre - med i to hyrde-opvisninger på Kringsminde, som holder åbent hus og høstfejring fra klokken 11-16. Hundene hyrder klokken 12 og 14.

Hundene elsker at hyrde. Og nej, vi slår aldrig hundene med staven!

Dicte Gammelgaard

At hyrde hjalp Neela

Neela er stor og stærk. For fem år siden var Dicte ikke begyndt at hyrde med hende endnu.

- Jeg kunne ikke rigtig styre Neela. Hun var urolig og ustyrlig, selvom jeg gik til træning med hende. Så en dag sagde vores hundetræner, at jeg burde prøve at sætte hende til at hyrde - "det er jo det, hun er skabt til", sagde han. Og fra den dag, vi gik i gang, blev Neela en anden hund. Meget mere rolig og glad, siger Dicte og hælder vand i skåle til sine to hunde.

Faktisk har hun to hunde mere derhjemme, hvoraf den ene er med hvalpe.

Dicte blev også selv bidt af hyrde-træningen efter at have prøvet det bare én gang.

Flere timer om ugen

At blive en god hyrdehund - og hyrde - kræver megen træning.

Både Dicte og Bitten går til træning et par timer hver uge hos en træner på Fyn. Dertil kommer deres egen træning. I alt bliver det til omkring fire timer om ugen.

Hjemme hos Dicte er der ekstra gode træningsmuligheder.

- Vi har tre får. Og også nogle indiske løbeænder (en ikke-flyvende anderace, Red.). Dem kan man også hyrde på, forklarer Dicte.

Faktisk kan en hel del dyr hyrdes. Køer er en særlig disciplin, som Dictes og Bittens hunde ikke er helt klar til endnu.

- Det er svært at hyrde køer. For det første er de så store, at hunden skal passe på sig selv og ikke komme i vejen for dem. For det andet er køerne så store, at jeg ikke kan se Matti, når han løber på den anden side af en flok køer, siger Bitten.

Matti er første hund på marken. Han slæber et langt bånd efter sig, som gør det muligt for Bitten at indfange ham, hvis ikke han parrerer ordre. Båndet gør også, at det utrænede øje lettere kan følge Mattis bevægsmønster. Foto: Peter Friis Autzen

Godt for sammenholdet

Når hyrden styrer sin hyrdehund, står hun med en stav i hånden.

- Nogle tror, at vi bruger staven til at slå hunden. Men vi slår altså aldrig vores hunde! Staven er en slags dirigentstok, som vi bruger til at signalere og styre hunden, siger Dicte, som bliver ked af det, når nogen tror, at hun slår sine hunde.

- Hyrdetræning er godt for hunden og godt for hyrden. Det handler om at gøre noget sundt sammen med sin hund. Vi kan træne i al slags vejr - kun når der er skarpe isflager og isslag lader vi være, fordi isen kan give hundene rifter i poterne, siger Bitten.

Efter sin tur på marken er Matti træt, og hans tunge hænger langt ud af munden på ham. Det ser grangiveligt ud til, at han smiler lykkeligt.

Det gør Neela også. Nu er det nemlig hendes tur.

Dicte Gammelgård er på marken med Neela, der holder fåreflokken tæt samlet. Foto: Peter Friis Autzen
Hyrder og hyrdehunde holder sammen. Her er det (fra venstre) Bitten Tobiassen med sin Matti og Dicte Gammelgård med Neela og Milo (forrest). I baggrunden ses fåreflokken, der skal hyrdes rundt på marken ved Kringsminde lørdag 10. august, når høsten fejres med åbent hus og opvisning. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen?

Læserbrev: Ingen har sagt, at skovejerne i Trelde Skov ikke har passet på deres skov og natur; skoven er endda blevet kanoniseret. Ved en fredning påhviler det Fredericia Kommune at være plejemyndighed og tilsynsførende. Det er muligt, at skovejerne efter en fredning efter det forslag, der er sendt til Fredningsnævnet, stadig har lov at færdes med en sav i dele af skoven, men dér skal de største træer være urørte, have lov at brede sig, skygge, være urørte efter fald, og på sigt vil det dominere skoven. Med det for skovbrug værste scenarie vil det tage incitamentet for at drive skoven med 100 pct. indleven og interesse. Der er ingen til at betale for den tid, man bruger på at pleje en uproduktiv skov. Danmarks Naturfredningsforening stiller heller ikke med frivillige til at passe alt det, de så gerne vil passe på. Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen? Når Fredericia Kommune ikke har råd til at skifte rørene i et springvand, var det så ikke bedre at lade skoven blive passet som hidtil. Det, kan man være lidt mere sikker på, virker. Der er andre end Danmarks Naturfredningsforening, der kan passe på natur!

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce