Annonce
Debat

Vietnams økonomi har det godt i skyggen af handelskrigen mellem USA og Kina

Vietnam har længe nydt godt af virksomhedernes såkaldte Kina + 1 strategi. Til supplement af aktiviteterne i Kina har mange virksomheder igennem en årrække valgt Vietnam som alternativ base og har dermed nydt godt af landets rivende udvikling og høje økonomiske vækst. Vietnams mange frihandelsaftaler har bidraget på positivsiden, når virksomhederne har skullet træffe deres investeringsbeslutninger. Denne udvikling fortsætter, senest med underskrivelsen af EU – Vietnam frihandelsaftalen i slutningen af forrige måned.

I en nylig rapport fra den japanske investeringsbank Nomura blev Vietnam udråbt som den store vinder af handelskrigen mellem USA og Kina. Eksporten var steget med det, der svarer til otte pct. af den samlede økonomi som følge heraf. Den vietnamesiske regering må da have svært ved at få armene ned? Njah, det er rigtigt, at både de direkte udenlandske investeringer, ikke mindst fra Kina, og eksporten er steget kraftigt på det seneste, ligesom også andre økonomiske indikatorer har været positive. Men som altid er situationen mere kompliceret, end det fremgår af avisernes overskrifter.

Vietnam er nabo til Kina, og en stor del af Vietnams udenrigshandel er rettet mod netop naboen mod nord. Det gælder både i form af underleverancer til den kinesiske industri og i form af færdige produkter til de kinesiske forbrugere. Denne langvarige, relativt stabile samhandel er blevet påvirket i negativ retning af handelskrigen og de deraf følgende udfordringer for Kinas økonomi. Derudover er der især to risici, som følges nøje her i Vietnam. Først er fremmest er man bekymret for, om de nye kinesiske investeringer er tidssvarende. Man ønsker ikke at modtage forældet teknologi, og slet ikke hvis den bidrager til at øge forureningen. Dernæst er der risikoen for, at kinesiske varer sendes til Vietnam, hvor de blot får nye mærkater med teksten ”Made in Vietnam,” inden de sendes videre til USA. Beslutningstagerne i Hanoi er meget opmærksomme på at sikre sig, at der finder en reel værditilvækst sted her i Vietnam i forbindelse med den forøgede økonomiske aktivitet, og at der ikke blot er tale om omgåelse af sanktionerne. De første sager har allerede nået de vietnamesiske avisers forsider. Man ønsker klart at undgå unødvendige problemer i Vietnams vigtige forhold til USA.

Præsident Trumps billede af Vietnam har længe været positivt. Han skamroste landets økonomiske udvikling i optakten til Hanoi-topmødet med Nordkoreas Kim i februar. Ifølge Trump kunne Vietnam være en decideret rollemodel for Nordkorea. Han gav denne positive vurdering, selv om Vietnam allerede på det tidspunkt havde det 6. største handelsoverskud over for USA. Noget tyder på, at Trump i mellemtiden har ændret opfattelse. Han har måske også fået indblik i Nomuras rapport. Hvorom alting er, har Trump i et interview med Fox Business i slutningen af juni udtalt, at ”mange virksomheder flytter til Vietnam, men Vietnam udnytter os mere end selv Kina. Vietnam er det land, der udnytter situationen mest af alle.” Trump undlod dog at komme med trusler om sanktioner, toldafgifter eller lignende i samme forbindelse.

Man er i Vietnam klar over, at ens handlinger bliver fulgt nøje fra den anden side af Stillehavet. Sunde investeringer og reel samhandel vil stadig være velkomne. Der er derimod ingen tvivl om, at Vietnam fortsat må og vil arbejde hårdt for ikke at komme uretmæssigt i klemme som følge af omgåelse af sanktionerne i forbindelse med handelskrigen mellem USA og Kina.

Uanset om der er sorte eller røde tal på bundlinjen, når konsekvenserne af handelskrigen gøres op for Vietnams vedkommende, kan landet se frem til at fastholde en af verdens højeste økonomiske vækstrater i de kommende år. Det har danske virksomheder heldigvis øje for. Mange af dem udvider deres aktiviteter, mens andre virksomheder kommer til for at få del i denne meget positive udvikling.

Annonce
Kim Højlund Christensen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi har meget til fælles med tyskerne: Tunnelen bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske lande, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Sydjylland For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce