Annonce
Middelfart

Viktor og Victor møder bonden Regitze: - Blomsterindustrien er et kæmpe klimamonster

Blomsterbonden Regitze Gaarde Bang og Viktor Kronborg Tørnæs og Viktor Lindegaard får sig en snak under klimafolkemødet i Middelfart. Privatfoto/Ninna Hansen.
Viktor Lindegaard og Victor Kronborg Tørnæs sætter i en ny podcastserie fokus på, hvad der rører sig i Middelfart set igennem deres egen hverdag.

Nordvestfyn: Læn jer tilbage, nyd den gode akustik og forstå, hvorfor alle blomster ikke er klimavenlige.

Viktor Lindegaard og Viktor Kronborg Tørnæs er klar igen med endnu en udgave af podcasten Ugen med Viktor og Victor, som blandt andet kommer rundt om lederen af Nørre Aaby Realskole, makkerparrets chef, lokalredaktør Jan Bonde og borgmester Johannes Lundsfryd, der smider sig i græsset iført løbetøj.

Også det overståede klimafolkemøde kommer i fornyet fokus, da makkerparret møder blomsterbonden og iværksætteren Regitze Gaarde Bang fra Gelsted, hvor værterne for alvor får en øjenåbner.

- Selve blomsterindustrien er et kæmpe klimamonster. Det er der ikke særlig mange, der ved, lyder det fra blomsterbonden, der er i fuld gang med at omlægge til økologisk produktion og forklarer en masse om pesticidrester og alt muligt andet, da hun stiller op til interview.

Viktor Lindegaard og Victor Kronborg Tørnæs går blandt andet i dybden med, hvordan blomsterbonden kan leve af sit job.

Hør meget mere i podcasten.

 

Sådan hører du podcasten:

Du kan enten høre podcasten i forbindelse med denne artikel.

Du kan også abonnere på og høre "Ugen med Viktor og Victor" i iTunes, Spotify, Google Play, Sonos, Overcast samt andre lignende podcast-tjenester.

Skriv til Viktor Lindegaard og Victor Kronborg Tørnæs på mailadressen: viktorogvictor@melfarposten.dk, hvis du har input til "ugens problem" - og ellers gode input til, hvad de kan tage op i programmet.

Følg også Ugen med Viktor og Victor på Instagram.

En del af et udviklingsprojekt

19-årige Viktor Lindegaard og 18-årige Victor Kronborg Tørnæs, begge fra Middelfart, bladrer hver uge ugeavisen Melfar Posten igennem og giver lytterne i en ny, ugentlig podcast et ungdommeligt syn på det, der står i de lokale medier, og hvad der ellers rører sig i Middelfart og i deres egen hverdag.

De går snart på tredje årgang på Middelfart Gymnasium og er tilknyttet Fyens Stiftstidende og Melfar Postens lokalredaktion i Middelfart.

Podcastsatsningen er en del af lokalredaktionens udviklingsprojekt Ryk Middelfart, hvor det handler om at tænke lokaljournalistik på en ny måde, så vi kommer endnu tættere på vores alle sammens hverdag.

Du kan læse nyheder fra Melfar Posten på hjemmesiden www.melfarposten.dk eller bladre i den digitale udgave her: www.e-pages.dk/melfarposten.

Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce