Annonce
Middelfart

Viktor og Victor om avisens transfernyhed: - Et step ned i kommune, men et step op i hierarkiet

Viktor Lindegaard og Victor Kronborg Tørnæs sætter i podcastserien Ugen med Viktor og Victor fokus på, hvad der rører sig i Middelfart set igennem deres egen hverdag.
Annonce

Nordvestfyn: Et step ned i kommune, men et step op i hierarkiet, kalder Melfar Postens podcastværter Viktor Lindegaard og Victor Kronborg Tørnæs vinterens måske næststørste transfernyhed.

- Med mindre man tager ud fra disciplinen rullestolsræs, indskyder en Victor, mens den anden Viktor forklarer, hvordan Middelfart Kommunes 2. viceborgmester Ulla Sørensen (S) tabte fælt til Assens-borgmesteren Søren Steen Andersen (V) i et kørestolskapløb tilbage i august.

Souschef på redaktionen i Middelfart, Daniel Kofoed, har fået nyt job. Han skal fra 1. marts være lokalredaktør på avisens redaktion i Assens, og med skiftet ser makkerparret muligheden for igen at hive et kontroversielt emne frem - frasalget af Fjelsted og Harndrup.

Også den noget langtrukne disciplin brevskak bliver vendt i ugens podcast, og det samme gør kommunens møde om delebiler 4. februar. Opfordringen fra Victor og Viktor er klar - hvis du ikke sidder i din bil hele dagen og ikke allerede har en elbil, som du ikke gider dele med nogen, så er det måske værd at kigge forbi mødet.

Annonce

Sådan hører du podcasten:

Du kan enten høre podcasten i forbindelse med denne artikel.

Du kan også abonnere på og høre "Ugen med Viktor og Victor" i iTunes, Spotify, Google Play, Sonos, Overcast samt andre lignende podcast-tjenester.

Skriv til Viktor Lindegaard og Victor Kronborg Tørnæs på mailadressen: viktorogvictor@melfarposten.dk, hvis du har input til "ugens problem" - og ellers gode input til, hvad de kan tage op i programmet.

Find også Viktor og Victor på Instagram.

Annonce

En del af et udviklingsprojekt

20-årige Viktor Lindegaard og 18-årige Victor Kronborg Tørnæs, begge fra Middelfart, bladrer hver uge ugeavisen Melfar Posten igennem og giver lytterne i en ny, ugentlig podcast et ungdommeligt syn på det, der står i de lokale medier, og hvad der ellers rører sig i Middelfart og i deres egen hverdag.

De går til dagligt på tredje årgang på Middelfart Gymnasium og er tilknyttet Fyens Stiftstidende og Melfar Postens lokalredaktion i Middelfart.

Podcastsatsningen er en del af lokalredaktionens udviklingsprojekt Ryk Middelfart, hvor det handler om at tænke lokaljournalistik på en ny måde, så vi kommer endnu tættere på vores alle sammens hverdag.

Du kan læse nyheder fra Melfar Posten på hjemmesiden www.melfarposten.dk eller bladre i den digitale udgave her: www.e-pages.dk/melfarposten.

Gymnasieeleverne Viktor Lindegaard, der nu kaster sig ud i at lave en podcast om: "Ugen, der gik i Middelfart" - set gennem Melfar Posten. Han laver podcasten sammen med en kammerat og navnebror, Victor Kronborg Tørnæs. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Alarm 112

Tyve har kig på dyrt elværktøj

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia For abonnenter

Borgmester afviser beskyldninger: FHK har lige så gode vilkår som alle andre

Annonce