Annonce
Danmark

Vilde skove og fredet hav: Alternativet vil bruge 10 milliarder på at genoprette naturen

Grafik: Gert Ejton
107.000 hektar statsskov skal omlægges til urørt skov, naturen skal have juridiske rettigheder, og 30 procent af havnaturen skal beskyttes. Det er dele af Alternativets omfattende naturudspil til mere end 10 milliarder kroner, avisen Danmark som de første kan fortælle om.

Uffe Elbæk, formand for Alternativet, sidder tilbagelænet i stolen med benene over kors, mens han griner. Han er netop blevet spurgt til nyheden om, at staten har opkøbt 41 hektar naturområder, og selvom Alternativets leder er hurtig til at rose intentionen bag opkøbet, kan han ikke lade være med at trække på smilebåndet i mens.

I Alternativets grønne valgudspil foreslår partiet at lave 107.000 hektar statsskov om til urørt skov. De vil beskytte 30 procent af Danmarks havareal, og de vil give naturen rettigheder. For Uffe Elbæk er 41 hektar ingenting.

På landsmødet lørdag præsenterer Alternativet sit ambitiøse, grønne udspil, der koster over 10 milliarder kroner over de næste fire år. Når udspillet med sine 25 forslag ender med en pris på et tocifret milliardbeløb, skyldes det ifølge partilederen, at den danske natur i en lang årrække har været underprioriteret.

- Danmark har skrevet under en FN-aftale om at sikre, vi stopper tabet af biodiversitet 2020. Det lever vi slet, slet ikke op til. Når vi tager det så alvorligt, er det for at reagere på problemets omfang. Danmark er jo sammen med Bangladesh et af de lande med allermindst fri natur af alle lande på kloden. Vi har i lang tid sat mennesket over naturen, nu er det på tide, vi sætter naturen højest, siger Uffe Elbæk.

Annonce

Urørt skov

Urørt skov betyder, at der ikke drives skovdrift på arealet. Men urørt skov udelukker hverken mennesker, græssende dyr eller naturgenopretning.

Når et skovareal har ligget urørt i en kort årrække, kan der efterhånden udvikle sig en urskovsagtig struktur med væltede og døde træer, foryngelse i lysninger og utallige levesteder for planter og dyr.

Man kan godt have stier, shelters og cykelbaner i en urørt skov, som ryddes efter for eksempel en storm.

Han oplever, at partiet står alene i Folketinget med en så ambitiøs politik på naturområdet. Ligesom han oplevede, at Alternativet gjorde på klimaområdet for fire år siden.

- De fleste af os har forstået og erkendt, at vi står overfor den største udfordring, vi overhovedet kan forestille os med klimaforandringerne. Men lige ved siden af klimakristen står natur og biodiversitetskrisen. Den bliver kaldt den stille død. For krisen larmer ikke, men den er lige så alvorlig. Det handler om mangfoldigheden af liv. Vilde dyr, fugle, sommerfugle, insekter uddør. De er forudsætning for liv på den her planet, og det er i frit fald, siger Uffe Elbæk.

Et af forslagene i udspillet går på at omlægge den danske statsskov til urørt skov og græsningarealer. Det har været på tale før, men denne gang er partiet kommet med bud på, hvilke skove, der i første omgang bør undtages for skovdrift. I alt omhandler det mere end 60.000 hektar skov.

- Det her er vores bud på, hvor vi kan gøre det i morgen. Det bliver mere konkret både for kollegaer, men også for borgere, hvor vi forestiller os, det skal foregå, siger partilederen.

Uffe Elbæk mener, at netop forslaget om omlægning af skov er et af dem, der burde kunne dannes flertal for efter et valg.

- Argumentet imod har indtil nu været, at det koster penge, fordi staten har en indtægt fra skovhugst. Men det synes jeg er et virkelig dårligt argument. Hvis det endelig skal blive økonomikrejleragtigt, tror jeg, der er økonomi i at omdanne statsskove til urørte skove. Jeg tror, det vil øge turismen, at man kan se mangfoldigheden i det dyre- og planteliv, der vil være i sådan en skov, siger han.

Samtidig påpeger partiformanden, at omlægningen vil betyde, at Danmark vil nærme sig kravene i den aftale, politikerne har skrevet under på i FN.

Uffe Elbæk har efter eget udsagn mange "darlings" i partiets udspil. En anden af dem er, at partiet foreslår at beskytte 30 procent af Danmarks havareal. Ligesom med skovene har Alternativet udpeget de områder, partiet mener skal beskyttes mod bundslæbende fiskeredskaber, miljøskadelige stoffer og råstofudvinding. De otte områder er Limfjorden, områder med stenrev i Nordsøen, det centrale Kattegat, Lillebælt, Samsø Bælt, Det Sydfynske Øhav, Øresund, Borholms klippekyst og Isefjorden.

En tredje "darling" i udspillet for Uffe Elbæk er, at naturen i Danmark skal have juridiske rettigheder, som den har det i andre lande. I Holland og Norge har miljøorganisationer eksempelvis startet retssager på naturen og klimaets vegne. Uffe Elbæk mener, at juridiske rettigheder kan være begyndelsen på en accept af, at naturen har sin egen ret.

Til sammen kræver Alternativets forslag en finansiering på 10444 millioner kroner over en fireårig periode.

Bedre naturbeskyttelse er noget, de fleste politikere vil være fortalere for. Men er svagheden ved jeres udspil ikke finansieringen på over 10 milliarder kroner?

- Det kan man mene med alt jo. Hvis der er brug for at lave en fangeø på Møn, er det ikke et problem at finde en halv milliard. Det her handler om mandaternes fordeling på Christiansborg og eller den folkelige opinion, siger Uffe Elbæk.

Flere af øvrige partier vil sandsynligvis mene, at 10 milliarder kroner er mange penge at sætte af til en naturpakke. Hvis vi, som du siger, i lang tid har sat mennesket før naturen, hvorfor skal vi så for så højt et beløb sætte naturen først nu?

- En af grundene til vi står med en klimakrise i det omfang, vi har i dag, og grunden til, vi er endt så sindssygt sårbart et sted, er fordi vi som mennesker har adskilt os fra naturen. Vi har tænkt, at vi er vigtigere, og at naturen er noget, vi kan tage ned fra hylderne i al evighed. Nu skal vi til at forstå, at vi er en del af naturen, og hvis vi skader naturen, skader vi os selv. Vi skal forholde os til, at naturen har sin egen ret, som ikke kan overskrides, siger partiformanden.

I urørte skove vil der ofte være meget gamle, mosbegroede træer. Samtidig kan store grene eller halvdelen af kronen være revet af træerne i en storm. De forrevne træer er gode levesteder for eksempelvis insekter, flagermus og spætter. Arkivoto: Mathias Fredslund Hansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce