Annonce
Kultur

Vin til weekenden: En elegantier og en pinot med boksehandsker

Peter Yealand Reserve Pinot Noir 2015, Awatere Valley, New Zealand, 13,5 procent, 150 kr. i Kvickly (2 for 200 kr.): Up in your face-næse med frugt og let parfumeret sødme og nellike. Solid krop med punch i frugten og tyngde til at bære modent kronvildt og sauce med sødmen og lakrids/peber.  Pinot med boksehandsken på. Bang for the buck, smæk for pengene. Tre pæne stjerner - knald en ekstra på ved tilbudsprisen.

Pinot noir fra Australien, New Zealand og Chile spænder vidt. Den billigste er kedelig, men til 150 kroner flasken får man rigtig god vin til efterårets fasaner og Bambis farfar, krondyret fra Vestjylland.

Brødtekst

Seresin Pinot Noir Momo Organic 2014, Marlborough, New Zealand, 165 kr. hos H.J. Hansen Vin/Vinspecialisten: Lys transparent, rød vin. Våde jordbær i næsen, ret intenst, med svag røget tone. Frugtdomineret i munden med flere jordbær, ribs og lette tanniner i anden bølge. Let, men intens og veldrejet pinot noir.  De 11 måneder på små, gamle fade af fransk eg giver subtile, raffineret fadpræg til et præcist fleuret-stik af en pinot noir. Fire små stjerner.
Errazuriz Pinot Noir 2014 Wild Ferment, Chile, 13,5 procent, 150 kr hos H.J. Hansen Vin/Vinspecialisten: Intense røde bær i næsen, hindbær, jordbær og lidt kirsch, lækkert, dæmpet fadpræg. Let i munden, god rensende syre kombineret med intense bær: Kirsebær, hindbær og jordbær i en stram vin med punch uden at være tung, bør nydes let afkølet og fungerer fint til lettere vildt med svampe og timian. Fadpræget giver lidt lakrids og peber i finalen. Fire stjerner.
Errazuriz Pinot Noir Family Collection 2015, Valle de Aconcagua, Chile. 79 kroner året ud ved H.J. Hansen Vin/Vinspecialisten: Svampe, hængt kød, krydderurter og røg i næsen, ret speciel. Letløbende, knap så intens frugt, men jordbær og modne ribs dukker op sammen. Ukompliceret og o.k. til prisen. Tre stjerner.
Lindemann's Bin 99 Pinot Noir 2016, Australien, 13 procent, 55 kr. hos Netto: Næse med krydderier, røget kød og fadpræg. Let, men alligevel kontant i munden med tobaks-tørhed og svag bitterhed. Ikke den store frugt, lidt modne jordbær,  eller intensitet - faktisk lidt flad. Tre små stjerner.
Matetic Vineyards Corralillo Pinot Noir 2015, (øko) San Antonio Valley, Chile, 14 procent, 170 kr. (150 kr. ved købt af tre), Bichel Vine:  Let lukket næse med moden frugt og nydeligt tilbageholdt, modent fad (har ligget et år på fransk eg). Saftig i munden med god frugtsyre. Balanceret, elegant vin i den burgundiske stil med pæn intensitet til at bære et stykke filet af hjort. Fem små stjerner til tilbudsprisen, og tre flasker skal nok forsvinde i løbet af vinteren.
Calyptra Gran Reserva Pinot Noir 2013, 15 procent, Cachapoal Valley, Chile, 165 kr. på tilbud hos Bichel Vine (normalt 270 kr.): Moden næse med mørke bær, sødme og tobaksæske. Likørsødme, syltede kirsebær og frugtbod med mørke bærtoner i en atypisk vin for druen - omvendt kan den bære ryggen af et krondyr med mørk sauce, og som sådan har den en plads i efteråret. Glem alt om burgundisk pinot-elegance i denne krabat af en efterårsvenlig vin med lang eftersmag. Fire stjerner til tilbudsprisen
Annonce
Forsiden netop nu
112

Brandfolkene rykkede ud tre gange i streg: Lejlighed udbrændte

Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Kultur For abonnenter

Bogkassen anbefaler: Når historierne tappes fra evighedens tønde

Bøger: Hvis man er til lyrik, er Einar Már Gudmundssons nye digtsamling ”Til rette vedkommende” en lise for sjælen. Hvis ikke man er til lyrik, skal man se at blive det i en fart. For denne lille, sansende og smukke bog er det tåbeligt at snyde sig selv for. ”Til rette vedkommende” er Gudmundssons fjerde digtsamling gennem 28 år som succesrig forfatter. Romanerne har fyldt mest. Det var også for en roman, ”Universets engle”, at han i 1995 blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Alligevel er Einar Már ifølge eget udslag mest glad for digtene. Han mener i øvrigt ikke, der er så stor forskel mellem prosa- og lyrikgenrerne. Lyrik skal rumme en historie, siger han, og prosa skal også være poetisk. Den holdning præger forfatterskabet, både når der digtes, og når der skrives prosa. ”Til rette vedkommende” er nok den lyseste, den letteste, den mest livsglade af Einar Már Gudmundssons fire digtsamlinger. Ikke på den måde, at digtene er uden dybde eller alvor - tværtimod. (Manden er jo islænding ...). Men fordi digtene trods tvivl, trods skygger og understrøm rummer en dejlig livsglæde. En samling digte - eller for den sags skyld en stor, episk roman - ville ikke være Gudmundsson, hvis ikke der var et glimt i øjet og en række underfundige formuleringer, der er alt for spændende eller smukke til bare at blive læst. Gudmundsson kræver tanker hos læseren. Alt andet er umuligt. Som når han skriver: Hvis du tapper historier fra evighedens tønde giver jeg kaffe på benzintanken og viser dig forstadskvartererne, småbyerne som sover og småbyerne som holder sig vågne, sindets udkanter, fodgængertunneller og baghaver, byen bag ved tiden ... En smuk strofe, ganske typisk for den nye digtsamling. Den kredser om mennesket i universet, den rummer klare eksistentielle emner - og den skildrer et samfund i evig forandring. Som når digtet fortsætter: Kaffebarerne, hvor kopperne dampede af digte/antikvariaterne som nu er forsvundet/excentrikerne som er døde/og det lille hus på skråningen/som for længst er borte ... Sådan er det jo. Det er en digters skildring af et samfund, der udvikler sig. Og under udviklingen også mister noget. Tiden er ikke til excentrikere - eller skæve eksistenser - og ikke til et lille hus på en skråning.

Annonce