Annonce
forside

Vinterferie på Koldinghus: Læring gennem gys og gru

Louise Schmidt og Kim Nielsen brugte sammen med børnene tirsdagen i vinterferien på at lære om pesten på Koldinghus. Kim og hans drenge havde taget turen helt fra Nakskov. Foto: André Majlund

Skolernes vinterferie byder nemt på ture væk fra hjemmet, og på Koldinghus er man sammen med Dystopia Entertainment kommet med deres bud, hvordan en dag i ferien kan bruges. Haunted Castle hedder det, og det byder på historisk læring gennem gyserelementer, en skræddersyet historie og praktiske opgaver.

Kolding: Den sorte død hærger Koldinghus, og dronningen er sikker på, at det er Grevinde Leonora Christina, der via heksekunster har bragt plagen til slottet. Grevinden anklages for kætteri og har udsigt til at ende sine dage på bålet. I disse dage kan man bag de gamle slotsmure på Koldinghus bruge noget af vinterferien på at lære om den sorte død. Koldinghus har nemlig sammen med underholdningsvirkomheden Dystopia skabt en interaktiv udstilling for børn om pestens indtog i Danmark. Børnene skal løse en række opgaver, der alle omhandler pesten, og forsvare grevindens uskyld foran en domstol. Det er et led i at åbne historien op for de mindste og udbrede noget læring på en anden måde, end man ellers er vant til ude på skolerne. - Det er en anden måde at lære om historie på, fortæller museumsdirektør Janus Møller Jensen. Udstillingen, der er lavet til børn mellem fem og 12 år, kræver til tider is i maven, en vis mængde mod, og at man spidser ører, når Grevindens hjælpere fortæller om pestens egentlige oprindelse, hvis man skal kunne befri Grevinden fra bålet.

Annonce

- Det viser sig at gys og horror er en rigtig god måde at få børn til lære på, siger museumsdirektør Janus Møller Jensen

Om Haunted Castle

Haunted Castle på Koldinghus kan deles op i to forskellige aktiviteter. Der er den aktivitet. som kører for børnene om dagen her i vinterferien mellem 10-16. Og så er der aktiviteten for de voksne, der har kørt om aftenen på Koldinghus siden den 1. februar, og som sluttes af på lørdag den 16. med en særlig udgave af Haunted Castle, en udgave man kalder for RÆDSLERNES NAT.For mere information kan med fordel besøge museets hjemmeside.

Anne Schødts Nielsen ser til mens datteren Freja får malet et pestudbrud på hånden. Freja havde fået en seddel i skolen om Haunted Castle, og som Freja siger, så skulle de alligevel ikke noget i dag, hvortil Anne følger op: De plejer også at have nogle gode udstillinger her i ferierne. Foto: André Majlund

"Det var rigtig godt sidste år"

Det er andet år, at Haunted Castle kører på Koldinghus, og sidste år var alt udsolgt. Derfor har man i år skaleret det hele op, så man nu skal tage imod endnu flere gæster.

Louise Schmidt besøgte også Haunted Castle sidste år med sine piger. - Vi var her også sidste år, og det var rigtig godt, derfor ville vi gerne komme og se, hvad de havde fundet på i år, fortæller Louise Schmidt, der selv er fra Kolding. Haunted Castle kan jo lyde ret uhyggeligt, og derfor er det også meget godt at have mor med. - Pigerne var begge to lidt kæphøje, men da vi så kom op forbi pestmesteren, der var der alligevel nogle piger, som gerne ville være tæt på mor. Min hånd blev i hvert fald klemt igennem, siger Louise Schmidt med et grin. I år har Louise og pigerne følgeskab af Kim Nielsen og hans drenge fra Nakskov på Lolland, og for dem har vejret udenfor også noget med dagens besøg på Koldinghus at gøre. - Når temperaturen og vejret er som det er, så er det også rart med nogle aktiviteter der forgår indendøre, siger Kim Nielsen.

Pestmesteren står klar til at sende børnene ud på en skræmmende, men lærerig tur gennem den mørklagte labyrint på Koldinghus. Foto: André Majlund

En anden måde at lære på

Idéen bag Haunted Castle for børn er, at de skal lære noget om historie på en ny måde. Der skal tages nogle andre læringsmetoder i brug, og her kan gys være en god måde at lære på. - Man har undersøgt forskellige måder at lære på, og her viser det sig, at gys eller horror er en rigtig god måde at få børn til at lære på, fordi de sammen med læringen har fået oplevelse de husker, fortæller museumsdirektør Janus Møller Jensen. At lave udstillinger og udbrede viden på den her måde er et vigtigt middel for Koldinghus i deres higen efter at fortælle om slottets og Danmarks historie.

- Vores primære formål på Koldinghus er at formidle historien, som den var, og ved at formilde på den her måde, åbner vi historien op og gør sådan noget som pest mere spiseligt for de mindste, og på samme tid kan vi gøre det til en familieaktivitet at lære om ting som pesten, der, om vi vil det eller ej, er en stor del af vores historie, siger Janus Møller Jensen.

10-årige Anton Makvard Grønfeldt og lillebror Buster på 8 år har taget turen fra Nordyn til Koldinghus sammen med mor og bedstemor, efter at Anton ønskede sig en opelvelse på Koldinghus i julegave. Besøget hos pestmesteren delte vandene, Buster blev skræmt, men ikke storebror Anton. Foto: André Majlund
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Ungt plejefirma afviser dumping: - Vi lægger en pris, så vi kan drive en virksomhed

112

Så du noget?: Vidner til indbrud søges

Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

112

Dramatisk påkørsel ender med udvisningsdom: 29-årig med afghanske rødder anker

Fredericia For abonnenter

Hjemmepleje i udbud: Derfor har kommunen valgt nyt selskab

Annonce