Annonce
Vejle

Virkelige Valg: Christiansborg skal åbne øjnene for den pressede folkeskole

I skolegården fik de to politikere hilst på et par skoleelever i fuldt firspring. Eleverne var noget benovede over et besøg af to af dem, der hænger ude på lygtepælene. Foto: Yilmaz Polat
Der var langt hen ad vejen fælles front, da Lotte Rod (R) og Niels Flemming Hansen (K) besøgte Mølholm Skole og lærer Lars Holmboe - til et kig ind bag facaden og en snak om, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud. Vi satte de tre stævne som led i serien "Virkelige Valg".
Annonce

Vejle: I skolegården på Mølholm Skole møder folketingsmedlem Lotte Rod (R) og ditto kandidat Niels Flemming Hansen (K) en flok piger fra 2. klasse. Pigerne er i fuld gang med at balancere, gå armgang og brænde krudt af på legepladsen.

En af Mølholm-eleverne spørger Lotte Rod, hvad det nu lige er for noget, en politiker er.

- Det er én, der bestemmer. For eksempel hvordan skolen skal være, siger en smilende Lotte Rod og høster måbende blikke, inden hun præsenterer Niels Flemming Hansen som ham, der hænger ude i lygtepælen og "også gerne vil være politiker".

De to kandidater i Sydjyllands Storkreds er denne onsdag på besøg i Mølholm for at tale skolepolitik med lærer Lars Holmboe, som til daglig underviser i historie, samfundsfag, dansk og musik.

Med udgangspunkt i lærererfaringer fra folkeskolen, som den ser ud indefra, står det imidlertid hurtigt klart, at det kun er petitesser, der adskiller kandidaternes syn på, hvilken retning fremtidens skolevæsen skal i.

Man skal ikke tage fejl af, at eleverne er meget bevidste om præstere og vælge rigtigt. Der er altså 15-årige, der sidder og træffer beslutninger for at undgå at ramle ind i uddannelsesloftet.

Lars Holmboe, lærer, Mølholm Skole

Annonce

Tid til nærvær

Snakken er kun få minutter gammel, da talen falder på den omstridte inklusionsreform: Siden 2012 er børn med særlige undervisningsbehov i vid udstrækning er blevet inkluderet i almindelige skoleklasser.

En prioritering, Lars Holmboe ikke er sen til at kalde "fin som princip, utilstrækkelig i praksis".

- Vores mulighed for at løse de opgaver, der følger med inklusionen, er ikke for gode. Her på stedet har vi centerklasserne, der er en god aflastning for os og børnene, men det er kun halvdelen af tiden, siger Lars Holmboe.

Han vurderer desuden, at Lov nummer 409 - med de nye arbejdstidsregler fra 2014 - har kostet på psyken blandt lærerne.

- Den skole, jeg drømmer om, er én, hvor lærerne har tid til at forberede god undervisning, og hvor der er tid til at komme ud. Pædagogerne og lærerne har det allervigtigste job i Danmark, og desværre er vi ikke lykkedes godt nok med at lave en skole med plads til forskellighed, siger Lotte Rod.

Hun istemmer, at for stramme regler og få midler er de største udfordringer for folkeskolen i dag.

- Lærerne fortæller mig, at undervisningen bliver mere traditionel, når pengene er for få. Hvor børnene skal sidde stille og lytte. Det er der nogen, der er gode til, og så er der jo andre, der har brug for at få tingene i hænderne, siger Lotte Rod.

Annonce

Vi lærte at tune knallerter

Niels Flemming Hansen nikker og spørger retorisk, hvor lejrskolerne, sløjdundervisningen og håndværksfagene er at finde i folkeskolen i dag.

- Min søn spurgte mig for nylig, om jeg kunne tune en knallert, og han var ved at falde ned af stolen, da jeg sagde, at selvfølgelig kunne jeg det. Det har jeg lært i sløjd, griner Niels Flemming Hansen, inden han uddyber.

- Lotte og jeg bliver ikke voldsomt uenige om det her. Jeg har selv stået i den situation at måtte flytte et barn til en privatskole, og jeg synes, det er skammeligt, at det skal være nødvendigt. Vi var heldige at kunne gøre det, men det er altså ikke alle, der har muligheden, siger Niels Flemming Hansen.

Den konservative politiker har tidligere foreslået, at der suppleres med pædagoguddannede hjælpelærere i alle timer, så der frigøres tid og overskud til den enkelte elev - også dem, der befinder sig i det faglige midterfelt.

En idé, der lægger sig i kølvandet på Lars Holmboes diagnosticering.

- Der er en masse undersøgelser, der viser, at dét, der virkelig motiverer lærerne, er relationen til eleverne. Være sammen med dem, se dem udvikle sig og føre dem videre. Simpelthen at lykkes med dem. Så vi er nødt til at ramme en struktur, der både motiverer lærerne og eleverne, siger han.

De to politikere

Niels Flemming Hansen

45 år

Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti

Bor i Vejle

Har både haft børn i folkeskolen og på privatskole og har været gæsteunderviser på en række folkeskoler og på blandt andet Campus Vejle.

Lotte Rod

33 år

Bor i København

Var næstformand i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg 2011-2015

Nuværende undervisningsordfører i Radikale Venstre

Annonce

Variationen udebliver

Med skolereformen fra 2014 var den politiske ambition at skabe dygtigere og gladere elever gennem en længere og mere varieret skoledag. Siden har flere rapporter vist, at særligt det sidste delmål - mere varieret - langt fra er blevet indfriet.

I 2018 konkluderede en undersøgelse foretaget af Vive og Rambøll, som blandt andet målte lærerne og pædagogernes oplevelse af reformens virkning, at der ikke er nogen tydelige tegn på, at skoledagen er blevet mere varieret.

Spørger man de lokale folketingskandidater, kræver den omstilling flere ressourcer på både skolerne og læreruddannelsen.

- Der er noget, der ramler fuldstændig for mig, når man putter 28 elever i klasserne og så fjerner pædagogikum og psykologi fra læreruddannelsen, siger Niels Flemming Hansen.

I Lotte Rods lejr går Radikale Venstre til valg på en femårig læreruddannelse og én milliard mere til folkeskolen årligt. Samtidig skal der flere timer ind på læreruddannelsens første år, så læreraspiranterne får den fornødne ballast ud i netop pædagogik, psykologi og de kreative fag, lyder det fra Lotte Rod.

- Vi kigger på en kommuneøkonomi, hvor der kommer flere børn og flere ældre. Virkeligheden er, at hvis vi ikke påtager os ansvaret på Christiansborg, jamen, så bliver der ikke tilført flere penge, siger Lotte Rod.

Vælgeren

Lars Holmboe

46 år

Bor i Vejle

Arbejder som skolelærer på Mølholm Skole, hvor han underviser i fagene historie, dansk, samfundsfag og musik

Sidder i Lærerkommisionen, der bidrager med anbefalinger og forslag til KL og Lærernes Centralorganisation

Annonce

Præstationskulturen presser eleverne

Et område, hvor man kan ane en flig af uenighed blandt Niels Flemming Hansen og Lotte Rod, er den test- og vurderingskultur, der er blevet en del af folkeskolens profil.

Niels Flemming Hansen har ad flere omgange besøgt folkeskoler i regionen og fortæller, at det ærgrer ham, at det efterhånden er reglen, snarere end undtagelse, at der er færre elever i 9. klasserne end på 8. årgang.

Han spekulerer i, om uddannelsesparathedsvurderingen, der bliver foretaget i 8. klasse, er med til at flytte elever ud af folkeskolen - mod efterskoler og privatskoler.

- Vi er blevet så overkvantificerede, og det drejer sig ikke kun om nationale test og karakterer. Det er også offentliggørelsen af dem, der kvantificerer udadtil og bliver noget, forældrene automatisk vægter og vælger skole efter. Det forstærker sig selv. Man skal ikke tage fejl af, at eleverne er meget bevidste om præstere og vælge rigtigt. Der er altså 15-årige, der sidder og træffer beslutninger for at undgå at ramle ind i uddannelsesloftet, når de er 25 år, siger Lars Holmboe.

Og så er vi tilbage ved de nationale test. Mens Niels Flemming Hansen foreslår, at de sløjfes på mellemtrinnet og forbliver i udskolingen, mener Lotte Rod, at de helt bør afskaffes.

- Testkulturen går ud over den iboende nysgerrighed og lysten til at lære og vælge de svære opgaver. Der er jo forskningsresultater, der viser, at eleverne oftere rækker hånden op for at svare det, de tror, læreren gerne vil høre, end fordi de er grebet af stoffet og synes, undervisningen er spændende, siger Lotte Rod.

Læreruddannelse, nationale test og undervisningstimer. Folketingsmedlem Lotte Rod (R) og førstegangskandidaten Niels Flemming Hansen (K) kom vidt omkring, da Lars Holmstrøm delte ud af sine erfaringer fra folkeskolen, som den ser ud indefra. Foto: Yilmaz Polat
Annonce

Børn og unge mødes på tværs

Lars Holmboe fortæller om bevægelsen, hvor stadig flere forældre flytter deres børn til friskoler - og i øvrigt har gjort det i stigende grad siden 2012.

Niels Flemming Hansen indskyder med det samme bekymret, at flere folketingspolitikere ikke regner dén tendens for et problem.

- Vi skal huske os selv på alt det gode, folkeskolen kan. En af de fornemmeste opgaver er jo at være en samlende institution, hvor eleverne mødes på tværs af skel. Måske politikerne på Christianborg trænger til at komme ud i virkeligheden, for det er vi nødt til at holde fast i, siger han, inden Lotte Rod udbryder:

- Jeg må bare sige: Hvor håber jeg, du kommer i Folketinget, Niels Flemming, for hvor har du ret i meget af det, du siger på det her område. Modsat mange af dine partifæller, siger Lotte Rod og ler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se klippene - udvalgte spørgsmål til statsministeren: Kan jeg bryde loven og via min uvidenhed slippe for straf?

Annonce