Annonce
Udland

Voldsom skovbrand nær spansk feriested er under kontrol

Brandmænd slukker resterne af en skovbrand nær kystbyen Estepona i det sydlige Spanien. Foto: Jon Nazca/Reuters
På seks dage blev et område på størrelse med Amager brændt ned ved en skovbrand på Costa del Sol.

En voldsom skovbrand, der har hærget på Costa del Sol i det sydlige Spanien i knap en uge, er under kontrol.

Det oplyser Elias Bendodo, der er indenrigsminister i regionen, tirsdag.

Branden begyndte onsdag i sidste uge nær kystbyen Estepona, der er et yndet mål for turister.

Annonce

På seks dage har den brændt et område på 9700 hektar ned. Det svarer til arealet af 13.000 fodboldbaner eller et område på størrelse med Amager.

De 2700 indbyggere fra otte forskellige landsbyer, der blev evakueret i forbindelse med branden, kan nu vende tilbage til deres hjem, siger Elias Bendodo.

Myndighederne er overbeviste om, at branden var påsat. Bendodo lover, at brandstifterne vil blive anholdt og stillet til ansvar.

- Disse mennesker skal sættes bag tremmer i lang tid, siger han.

På visse tidspunkter kæmpede mere end 1000 brandmænd mod flammerne sammen med mere end 50 helikoptere og brandslukningsfly.

Ifølge myndighederne var den regn, der er faldet over Malaga-provinsen siden mandag aften, også vigtig for brandslukningsarbejdet.

Omkring 200 brandfolk og otte fly er stadig i gang tirsdag aften med at slukke resterne af branden.

En 44-årig brandmand døde under slukningsarbejdet torsdag, og mange andre hjælpere er blevet såret.

Det spanske brandvæsen siger, at naturbranden har været en af de mest vanskelige at bekæmpe i landet i nyere tid.

Det gjorde det heller ikke bedre, at det sydlige Spanien i slutningen af sidste uge var ramt af nattemperaturer på omkring 30 grader.

Skovbranden i Sydspanien kommer i kølvandet på en lang række naturbrande i Europa denne sommer. Flere sydeuropæiske lande såsom Grækenland og Italien har været plaget af voldsom hedebølge, og en række steder har temperaturerne nået over 45 grader.

På Sicilien i Italien blev der i august målt 48,8 grader.

/ritzau/dpa

Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: FC Fredericia spillede langt under niveau i Køge

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia

Andet nederlag i træk i 1. division: FC Fredericia brændte for meget og faldt med et brag i Køge

Fredericia For abonnenter

Ventelisten vokser: Borgerlige vil have private til at bygge plejehjem

Erhverv

Stor energikoncern satser på ladestandere til elbiler: Opkøber en tredjedel af nystartet virksomhed

Fredericia

Pizzeria sat til salg: Helbredsproblemer tvinger Ugur til afsked efter 21 år bag disken

Kolding

Lyt: Videoovervågning af hjemmeplejen - Er der en lummerfætter i Kolding?

Fredericia

Læser I med, mænd? Mikkel er på vej med en gågadebutik for jer

Fredericia For abonnenter

Charlotte valgte corona-job med hjertet: Hun har stukket i hundredvis af overarme

FC Fredericia

Se videoanalysen: FC Fredericia er stort set sikker på top-6: Så få point skal der til, før sæsonens mål er opnået

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

Fredericia HK

Skamfuldt og respektløst: Derfor drømmer FHK-streg ikke allerede om Gudmundur Gudmundsson

Annonce