Annonce
Sydjylland

Vores børn er bange, og vi føler os fanget i eget hjem: Sandvads borgere tager bladet fra munden

Borgerne i Sandvad er ikke blege for at sige deres mening, og de lægger ikke skjul på, at de nye beboere på byens asylcenter har skabt stor frygt i byen. Arkivfoto: Mette Mørk
Bekymringerne for de potentielt kriminelle beboere på Center Sandvad er store, og det får nu Sandvads borgere til hver især at skrive, hvad de frygter mest.

Sandvad: - Vi er bange for at blive overfaldet. Vores børn er bange for at gå på legepladsen. Vi føler os fanget i eget hjem.

Sådan lyder nogle af de udtalelser, som borgere fra Sandvad er kommet med.

Selvom et ukendt antal flygtninge onsdag flyttede ind på Center Sandvad, er borgerne i byen fast besluttede på ikke at give op, og derfor har de nu valgt at indsende deres tanker om beboerne på asylcentret, og hvad de hver især frygter, det vil få af konsekvenser for dem og byen.

Annonce

Vi bliver ved med at skabe fokus på problematikken og gøre alt hvad vi kan i den her sag.

Lars Lindholm

Indsamlingen sker blandt andet på opfordring fra Lars Lindholm og Kirsten Paugan, og håbet er, at det vil få politikere og myndigheder til at reagere.

- Vi bliver ved med at skabe fokus på problematikken, og gøre alt hvad vi kan i den her sag, siger Lars Lindholm, som er formand for Hovedkær Lokalråd og bosat tæt ved Sandvad.

Frygten for det ukendte

Vejle Amts Folkeblad har fået tilsendt de mange udtalelser, og herunder kan man læse et uddrag. De forskellige udtalelser er indsendt anonymt

- Jeg er en kvinde i Sandvad. Jeg er psykisk svag og alene hele ugen. Jeg frygter for min egen sikkerhed, når jeg går en tur i Sandvad og i hjemmet. Jeg tør ikke længere gå en tur med mit barnebarn eller tage hende med på legepladsen.

- Vi frygter 11 måneders mareridt, hvor vi ikke tør slippe vore børn, ej heller vore kvinder ude af syne. Et hjem skulle være der, hvor vi var trygge, hvor vi koblede fra, men det har løgn og lusk fra Udlændingestyrelsen frarøvet os.

- Jeg tør ikke gå tur med mine dagplejebørn i lokalområdet af frygt for, at de overfalder dem, eller de skal se mig blive overfaldet.

- De er så tæt på, at de kan kigge lige ind i vores soveværelse. Det er helt uacceptabelt, og det kan vi ikke leve med, om det så kun er i 10-11 måneder. Vi skal have overvågning og eventuelt rækværk ind mod asylcenteret. Hvem betaler for det?

- Vi har fået installeret alarm på huset med kameraovervågning, fordi vores børn er utrygge ved, om der mon er nogen i huset, når de kommer fra skole. Det har vi ikke oplevet før.

Annonce

Klager til ombudsmanden

Lars Lindholm fortæller, at man i styregruppen i Sandvad har besluttet sig for at klage til ombudsmanden.

- På vores seneste telefonmøde med Udlændingestyrelsen blev vi bekræftet i, at vi skal gå til ombudsmanden med det her. Der er simpelthen så meget 'snavs' i den her sag, at det er hovedrystende. Og når Udlændingestyrelsen siger, at det altid er sådan her de arbejder, ja så er der bare noget helt galt. Vi sidder med en klar fornemmelse af, at de bare sløser med processerne, siger Lars Lindholm.

På grund af borgernes frygt for beboerne på Center Sandvad har styregruppen drøftet forskellige ændringer, som kan hjælpe på situationen, med Vejle Kommune.

- Vi har snakket om muligheden for at få flyttet et busstoppested og få etableret mere belysning i byen, så folk kan føle sig lidt mere trygge, fortæller Lars Lindholm.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Katrine ville være dyrlæge eller frisør. Men synet af en boreplatform fik hende sporet ind på et helt andet fag

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Gammel Fredericia-virksomhed kan juble - overskuddet mere end fordoblet

Erhverv For abonnenter

Seks bogstaver med forkert skrifttype udløser bøde på 20.000 kroner: Statskassen må mangle penge, lyder det fra virksomhedsejer

Fredericia

Procestårne og rør bliver omgivet af vilde blomster  - måske må du også plukke

Live Sport For abonnenter

Se topmatchen fra kl. 18.20: Holsted Tigers tager imod Esbjerg Vikings

For abonnenter

Den perfekte storm har ramt bilbranchen: Bilerne bliver i nærheden af 30 procent dyrere

Fredericia For abonnenter

Det søde er blevet surt: TV-kendt konditor slog stor dej op, men er løbet ind i problemer

Erhverv For abonnenter

Stor kæde åbner i Fredericia: - De fleste kender os fra skruer, men vi er også gode til mange andre ting

Lærlingen Carl Emil gider ikke mere bullshit: Skolens maskiner er ældre end min far

Erhverv For abonnenter

Da Peter ødelagde ryggen og blevet fyret, stod lokal virksomhed klar med åbne arme og en hjælpende hånd: Nu har de vundet særlig pris

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Erhverv

38-årige Nina Østergaard bliver topchef for Fyns største koncern

Fredericia For abonnenter

Har der været rotter nær dig?: Stort kort viser hvor, der er blevet spottet flest rotter og rottelort

Fredericia

Modige Mia blåstemplede ny legeplads: Få et kig ind i den nye oase midt i Kanalbyen

Annonce