Annonce
Fredericia

- Vores forældre ville have været stolte

For de to brødre, Jens Christian Davidsen og Hans Henrik Davidsen, var det en særlig mindestund, da deres nu afdøde forældre Ole og Inger Davidsen arbejdede hårdt på at hjælpe med at få kunstværket realiseret. Foto: Thomas Kvist Christiansen.

Ole og Inger Davidsen er til evighed en del af kunstværket Life-Boats. Det blev klart ved en lille højtidelighed mandag ved Life-Boats i Gl. Havn.

Fredericia: Det var en helt særlig stund for brødrene Hans Henrik og Jens Jørgen Davidsen, da en lille flok mandag den 20. juni var samlet ved kunstneren Marit Benthe Norheims sejlende kunstværk Life-Boats, der ligger i Gl. Havn.

Deres forældre var utrættelige forkæmpere for, at kunstneren Marit Benthe Norheims værk skulle realiseres. Inger og Ole Davidsen, der i august 2014 omkom ved et bådforlis i Grønland, var venner med kunstnerparret Marit Benthe Norheim og Claus Ørntoft, og Inger Davidsen blev meget tændt af Benthe Norheims idé om de sejlende kvinder.

- Vores forældre ville have været stolte af Live-Boats-kunstværket, sagde Hans Henrik Davidsen i en tale, hvor han fortalte, at forældrene havde sommerhus i Nordjylland nær kunstnerparrets hjem, og da parret var meget optaget af kunst, opstod et nært venskab.

Annonce

Rødder i 27 lande

De 18 galionsfigurer med navn har rødder i 27 lande. Den 19. figur har intet navn. Hun er ingen og alle - eller den, vi kommer til at blive.De 18 kvinder, som alle er over 70 år og repræsenterer en særlig historie, har rødder i Vietnam, Grønland, Somalia, Frankrig, Bosnien, Japan, Tyskland, Polen, Norge, USA, New Zealand, Congo, Tanzania, Syrien, Kina/Taiwan, Sydafrika, Australien, England, Palæstina, Grækenland, Indien, Israel, Tyrkiet, Iran, Botswana, Zambia og Danmark.

I smukt solskin blev historien bag Life-Boats-kunstværket fortalt. Den har stærke Fredericia-rødder med en Fredericia-domineret bestyrelse bag den selvejende institution Life-Boats og energiske foregangsmænd i nu afdøde Ole og Inger Davidsen, ligesom franskfødte Arlette Andersen indgår som en væsenlig del af kunstværket. Foto: Thomas Kvist Christiansen

Trioen blev overtalt

Torben Venndt, som sammen med Uffe Steiner Jensen og Jørgen Krab Jørgensen sidder i bestyrelsen for projektet Life-Boats, erindrede, hvordan de tre i 2009 blev inviteret hjem til Inger og Ole Davidsen i Herslev, og energibundtet Inger Davidsen inisterede på, at de tre skulle hjælpe med at skaffe midlerne til projektet. De havde netop bevist deres fortræffelige evne for fundraising med indsamling af midler til Bjørn Nørgaards alterudsmykning i Christianskirken.

De lod sig overtale og blev del af et spændende projekt, og det lykkedes at skaffe de 10 millioner kroner til at skabe de tre kunstbåde.

Det var op ad bakke, men Uffe Steiner Jensen var ikke i tvivl om, at kunstværket ville blive realiseret.

- Det kunne man se på kunstnerens øjne. Hun ville ikke lade sig stoppe.

Fundraiser Torben Venndt og Hans Henrik Davidsen foran figurer af Ole og Inger Davidsen, der bærer skibets hoved. Foto: Thomas Kvist Christiansen

Stærk vilje

Da ægteparret Ole og Inger Davidsen omkom, satte det ekstra skub i indsamlingen.

- Det skulle bare blive til noget, var vi enige om, siger Torben Venndt.

Mange frivillige har været involveret i tilblivelsen af kunstværket.

- 120 mennesker var tre dage om at støbe dette skib. Der var alt fra unge studerende til professorer og kunstnere fra udlandet. Det var faktisk som en festival, forklarede Torben Venndt ombord på "Mit skib er ladet med minder". Det var som en myretue i kunstnerhjemmet i Mygdal.

Del af værket

Ved den lille højtidelighed i Gl. Havn dukkede også borgmester Jacob Bjerregaard op og glædede sig over, at Inger og Ole Davidsen er blevet en del af værket med portrætter, der holder moderskibets hoved. Han glædede sig over, at de tre skibe, der repræsenterer hver sin alder i et kvindeliv, har lagt til i Fredericia, da kunstværkerne med trioen Uffe Steiner jensen, Jørgen Krab Jørgensen og Torben Venndt har en særlig tilknytning til Fredericia.

Sognepræst Eva Jerg, Christianskirken, hyldede de tre skibe i en tale, formet som et digt med bl.a. en opfordring til at gå ombord i minderne.

Det gjorde selskabet så med en lille sejltur med skipper Ernst Lundsgaard.

De tre skibe sejler onsdag videre til Middelfart. Torsdag kan man møde kunstneren på Kulturøen. Endelig destination for de tre kunstskibe er Aalborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Fredericia Dagblad i retten: Mænd fremstilles lige nu i totalt lukket grundlovsforhør

Læserbrev

Knap var manden kørt væk, før vi skulle opleve Dansk Folkepartis jernkvinde slå plat på det tragiske dødsfald

Læserbrev: Ligesom alle andre i Fredericia læste vi nyheden om det uhyggelige skuddrab i mandags med stor forfærdelse. Det kræver et uhyre afstumpet menneske, for at man kan vælge at dræbe en 24-årig ung mand og efterlade en familie med det største tab, man kan forestille sig. Vores tanker går til den efterladte familie og venner samt til de beboere i Korskærparken, som nu endnu en gang skal forholde sig til uvidenhed og fordomme om deres boligområde. Knap var manden kørt væk, før vi skulle opleve Dansk Folkepartis jernkvinde Susanne Eilersen slå plat på det tragiske dødsfald. Hun havde nemlig hørt, at der havde været spændinger imellem nogle grupperinger, og hun var derfor af den overbevisning, at byrådet var ført bag lyset i de tilbagemeldinger, man har fået, som har talt om en positiv udvikling i boligområdet. Det lyder næsten som om, Susanne Eilersen beskylder politiet for at male et skønmaleri af Korskærparken, og det er hun åbenbart så fortørnet over, at hun har behov for at angribe dem på samme dag, hvor drabet er sket. I udgangspunktet kommer det ikke bag på os, at en person fra DF vil misbruge et tragisk drab for at fremstille sig som "tough on crime". Det har de gjort før. Men vi havde måske en naiv tro på, at Susanne Eilersen ville være sin viceborgmester-titel voksen og sikre politiet arbejdsro og beboerne plads. Hvis hun havde ventet et par timer med at konspirere om "tilstanden" i Korskærparken, ville hun have hørt, at alle respektive organer i Korskærparken lige fra politi, Den boligsociale Helhedsplan, frivillige og den samlende paraplyforening Korskær var voldsomt overraskede over dette. Det er en enorm mangel på respekt for de mennesker, som knokler både arbejdsmæssigt og frivilligt for at gøre området attraktivt, når man med et trylleslag dømmer det ude, fordi man tilfældigvis vælger at stole mere på løse rygter end de instanser, som rent faktisk ved, hvad de taler om, og som har deres daglige gang i Korskærparken. Vi håber, at beboerne kan passe på hinanden og ikke lader sig påvirke af en politiker, som forsøger at score billige points ved at puste til den frygt, som selvfølgelig kommer ovenpå denne triste episode.

Fredericia

Politiet bekræfter: Stor politiaktion har forbindelse til visitationszone etableret efter drab

Annonce