Annonce
Debat

Vores klimavenlige landbrug handler også om arbejdspladser på landet

Peter Kiær. Pressefoto

Læserbrev: Det er ikke kun landbruget selv, der er truet af såvel miljø- og klimaforhandlinger som de kommende vandplaner. Sammenhængskraften i Danmark er på spil, fordi utallige arbejdspladser herude på landet er afhængige af landbrugserhvervets succes.

Og dansk landbrug er helt bestemt en ubetinget succes. Ikke bare med milliardeksport og betydelig samfundsindtjening, men med et af verdens laveste miljø- og klimaaftryk og en effektiv produktion.

Eksempelvis har vi aldrig haft færre køer i Danmark end i dag, men producerer alligevel mere mælk end nogensinde.

Også samlet set har dansk landbrug mindsket CO2-udledningerne markant og samtidig øget produktionen betragteligt. Se dét er grøn omstilling - og en viden, der ikke må gå til spilde, fordi så mange andre lande gerne vil lære af os.


Det er således ikke bare vores sunde, sikre og velsmagende fødevarer, der er eftertragtede internationalt, men også vores erfaringer med at producere dem så klogt.

Peter Kiær


Det er således ikke bare vores sunde, sikre og velsmagende fødevarer, der er eftertragtede internationalt, men også vores erfaringer med at producere dem så klogt.

Nej, kinesere og andre holder ikke op med at efterspørge koteletter, blot fordi venstrefløjen på Christiansborg synes, vi skal stoppe med at producere svinekød i Danmark. Faktisk er det globale kødforbrug stigende.

Eller sagt på en anden måde: Den internationale efterspørgsel efter eksempelvis kød styrer produktionen, ikke fikse idéer og madplaner fabrikeret på Slotsholmen. Så man gør klodens klima værre, ikke bedre, ved at flytte landbrugsproduktion fra Danmark til lande med et højere klimaaftryk.

Vores store fødevarefremstilling her til lands er altså slet ikke sort, som så mange fejlagtigt vil gøre den til - den er tværtimod med til at booste den globale kamp for at afværge og begrænse følgerne af den globale opvarmning. Vi har derfor ikke bare ret til, men faktisk en forpligtigelse til at opretholde denne produktion.

Dertil kommer som nævnt betydningen for beskæftigelsen i det, nogen kalder Udkantsdanmark.

Min egen gård på Midtsjælland er et godt eksempel. Her holder vi gang i, hvad der svarer til omkring 40 fuldtids-arbejdspladser, selv om der blot er otte ansatte på min egen bedrift.

Det er disse job på eksempelvis slagteriet samt hos vognmanden og håndværkerne, der er med til at bidrage til livet på landet, hvor også andre mindre virksomheder og butikker bliver ramt, hvis man virkelig beslutter sig for at neddrosle kødproduktionen eller udtage god landbrugsjord i dette ellers så frugtbare land.

Lad os håbe, at dén vinkel bliver et emne i et kommunalt valgår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommunal chef forsøgte to gange at gå videre med affære-rygter - Bjerregaard sagde nej

Debat

Klumme: Vi bør aldrig blive helt voksne

Alarm 112

Spøgelsesbilist passerede 15-20 andre bilister uden at ane uråd: Nu er han varetægtsfængslet

Fredericia For abonnenter

Borgmestersag betød farvel til 'den perfekte embedsmand': - Jeg tager afskedigelsen til efterretning

Annonce