Annonce
Kolding

Vurderingsklinik er blevet udvidet: Smitte-mistænkte holdt i kø for at blive tjekket for corona

Der holdt flere biler i kø mandag. Ifølge Mads Koch Hansen er der travlest i morgentimerne. Foto: Søren Gylling
En travl mandag morgen har betydet, at vurderingsklinikken for potentielle corona-smittede er blevet udvidet, sådan at kontrollerne kan afvikles hurtigere.
Annonce

Kolding: Den fremskudte vurderingsenhed på Kolding Sygehus, hvor patienter kan blive kontrolleret for coronasmitte efter henvisning fra egen læge, er nu blevet udvidet med ekstra plads til at undersøge patienterne.

Udvidelsen er sket, efter sygehuset havde en travl mandag morgen.

- Folk holdt langt ned ad vejen i går (mandag, red.), fordi vi ikke kunne få det afviklet hurtigt nok, og det er der ingen, der kan være tjent med. Vi har sat ekstra bemanding på, så vi hurtigere kan få afklaret, om folk skal indlægges eller sendes hjem igen, fortæller Mads Koch Hansen, lægelig direktør på Kolding Sygehus.

Bliver det vurderet, at en patient har brug for yderligere udredning, bliver patienten indlagt i isolation på den etage, hvor Kolding Sygehus har gjort plads til potentielle corona-smittede. Der ligger cirka 20 patienter, oplyser Mads Koch Hansen, der forklarer, at der er en jævn udskiftning i patienter på den afdeling, fordi patienterne bliver flyttet, så snart det er afklaret, hvad de fejler.

- Vi undersøger, om patienterne har coronavirus, men det kan også være, at deres astma eller KOL er blevet værre. Der går lidt tid, før der er svar på, om folk er smittede med corona, fordi undersøgelsen tager lidt tid på laboratoriet. Vi forsøger at speede op for det både af hensyn til patienterne og til os selv, siger den lægelige direktør.

Folk holdt langt ned ad vejen i går (mandag, red.), fordi vi ikke kunne få det afviklet hurtigt nok, og det er der ingen, der kan være tjent med. Vi har sat ekstra bemanding på, så vi hurtigere kan få afklaret, om folk skal indlægges eller sendes hjem igen

Mads Koch Hansen, lægelig direktør på Kolding Sygehus.

Annonce

Frigjort personale

Personalet i den fremskudte vurderingsenhed stammer fra medicinsk ambulatorium og børneafdelingen. Statsminister Mette Frederiksen meldte i sidste uge ud, at alle sygehuse i den kommende tid udelukkende skal varetage akutte og livsnødvendige opgaver.

- Det er personale, som vi har frigjort fra at se ambulante patienter, der er flyttet ud. En af grundene til, at vi lukker ned, er, at vi så kan få noget personale frigjort til opgaven, og en anden grund er, at vi ikke skal stimle for mange patienter sammen på sygehuset, så de risikerer at smitte hinanden, forklarer Mads Koch Hansen.

Den fremskudte vurderingsenhed åbnede i fredags, og Mads Koch Hansen er meget tilfreds med det arbejde, der bliver gjort i teltene.

- Det er et helt nyt setup og en ny måde at arbejde på, og vi har skullet få en masse nye ting til at fungere, men med sygehusets øjne er det gået rigtig godt. Det er en anderledes oplevelse for patienterne, men jeg har kun oplevet, at de tager det i stiv arm. Vi har fået et rigtig godt arbejdsfællesskab op at stå, siger han.

Det er vigtigt, at man er blevet henvist af egen læge eller lægevagten, før man tager på sygehuset. Foto: Søren Gylling
Mads Koch Hansen mener, at en del af travlheden kan skyldes, at børnefamilier har ventet til mandag med at kontakte egen læge og først er blevet henvist da. Foto: Søren Gylling
Visitationstelte ved Kolding Sygehus. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Regeringen vil udvide hjælpepakker efter nye restriktioner

Danmark For abonnenter

I kirke juleaften? Nytårsaften med vennerne? Corona-professoren svarer på fem dilemmaspørgsmål

Annonce