Annonce
Sport

Wales-profil: Danmark fortjener stor kredit

Ben Davies - her mod Tyrkiet - har været i kontakt med Christian Eriksen efter sidstnævntes hjertestop. Foto: Marcio Machado/Ritzau Scanpix
Ben Davies er imponeret over måden, Danmark er kommer tilbage på efter Christian Eriksens hjertestop.

Lørdag klokken 18 står Danmark over for Wales i EM-ottendedelsfinalen i Amsterdam, og i den walisiske lejr er man imponeret over Danmark, der mandag sikrede sig avancement med 4-1 over Rusland.

Tottenham-forsvareren Ben Davies roser Danmark for at være kommet tilbage ovenpå den dramatiske åbningskamp mod Finland, hvor Christian Eriksen fik hjertestop.

- Først og fremmest så fortjener de (danskerne, red.) en masse kredit for den måde, de har håndteret alt på, siden det der skete med Christian. At komme tilbage og rejse sig på den måde, er fremragende, siger Davies til Sky Sports.

Annonce

Han kender Eriksen fra deres fælles tid i Tottenham og har talt med danskeren efter hjertestoppet.

- Det var virkelig skrækkeligt, da det skete, og man ikke vidste, hvad der ville ske, og hvordan hans familie skulle klare sig, men jeg har talt med Christian efterfølgende, og han lader til at være ved godt mod.

- Det danske hold har virkelig samlet sig om ham. Den støtte, han har fået i fodboldverdenen, har været helt utrolig, men nu er det tid til at give ham fred, lade ham komme sig, og forhåbentlig ser vi ham spille fodbold igen inden længe, siger Davies.

Han ærgrer sig over, at Wales ikke har udsigt til at spille foran walisiske fans i Amsterdam.

- Det er naturligvis meget skuffende, at vi ikke kan have fans der, særligt når vi ser, at andre stadioner er næsten fyldt. Vi har trukket det korte strå, lyder det fra forsvarsspilleren.

Wales sluttede som nummer to i gruppe A med fire point efter uafgjort mod Schweiz, sejr over Tyrkiet og nederlag til Italien.

/ritzau/

Annonce
Livsstil For abonnenter

Treldes campingchef vil have flere til at opdage Fredericias fortræffeligheder

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Fuldt hus på Fuglsangcentret: Familier med synshandikappede nyder airhockey, tivoli-besøg og pomfritter i buffetten

Alarm 112 For abonnenter

Mand kan slippe for fængsel: Tog kvælertag på sin kone

Alarm 112

Ryk direkte i fængsel: Dyrt at komme tilbage til hjembyen for at begå indbrud

Fredericia

Læser undrer sig: Er den gule trekant en parkeringsfælde?

FC Fredericia For abonnenter

Analyse: FC Fredericia begyndte godt - og måske bliver det bedre

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

FC Fredericia For abonnenter

Genlæs livebloggen: FC Fredericia tager et enkelt point med fra målfest mod Nykøbing

Fredericia For abonnenter

Nyt boligområde på vej med 225 boliger: 'Forventer at grundene hurtigt er væk'

Sport

Dette gik du glip af i nat: Dansk kajakhåb stryger sikkert i semifinalen ved OL

Sport

Holvad på vej mod sin gamle styrke efter sin skade

Fredericia For abonnenter

Rasmus har holdt ferielejr for udsatte børn i 10 år: Et håndskrevet brev gjorde særligt indtryk

Sport

Fredericia fik udvidet truppen med tre mand

Annonce