Annonce
Danmark

Warszawa - øjebliksbilleder før præsidentvalget

Annonce

Jeg sidder i sommerheden under en parasol i passagen mellem hovedbanegården Warszawa Centralna og Hard Rock Café. Jeg betragter den imponerende skyline. Det ikoniske kulturpalads, Stalins gave til byen, ligner lidt en forvokset dværg i rækken af andre tårnhøje bygninger.
Jeg er taget til Warszawa for at lodde stemningen før den afgørende runde af det polske præsidentvalg den 12. juli. Den siddende præsident Andrzej Duma vandt første runde ret komfortabelt med over ti procents forspring til den vigtigste konkurrent, Rafał Trzaskowski, Warszawas liberale borgmester. Da Duda ikke fik over halvdelen af stemmerne, skal der en ny runde til.
Da jeg var i Szczecin i begyndelsen af marts måned, fik jeg en sms fra de polske myndigheder: De første tilfælde af en ny sygdom var konstateret. Corona-alarm! Det var nu nok ikke de første tilfælde, men nu erkendte man officielt, at pandemien var nået til Polen. Kort tid efter lukkede Polen grænserne. Det meste af Europa lukkede ned. Det polske præsidentvalgt blev udsat.
Nu er der forsigtigt lukket op igen. Danskere frarådes ikke længere at rejse til Polen, selvom der er flere corona-tilfælde her end i Danmark. Man vil lede forgæves efter logik i de danske rejsevejledninger.

Mikael Busch

Min interesse for Polen går mange år tilbage. I slutfirserne lærte jeg sproget, da jeg som værnepligtig tog uddannelsen til sprogofficer. Evt. polske krigsfanger skulle i henhold til Geneve-konventionen afhøres på deres eget sprog. Der var stadig kold krig. I Polen, et potentielt fjendeland og en sovjetrussisk lydstat, havde befolkningen ikke noget demokratisk valg. Polen var et af Europas fattigste lande.
Sådan er det ikke i dag. Der er betydelige vækstrater fra år til år. Der bygges overalt. Hvis man ikke har været i Warszawa de sidste 20 år, vil man forbløffes. Hvad skyskrabere angår, står den polske hovedstad ikke tilbage for Moskva, Paris eller Frankfurt am Main.
Jeg ser dog meget få turister. Kun polske lyde hvisles gennem sommerheden. Langt flere end i Danmark har mundbind på. Ikke så få har også et visir foran ansigtet. Også denne gang har jeg fået en sms fra myndighederne: Advarsel om stærk vind og risiko for stormflod. Der er foreløbig ikke en dråbe regn.
Passagen, hvor jeg sidder, ser ud til at være et samlingssted for grænsesøgende unge mennesker. De bærer ikke mundbind, men de har farvet håret i alle regnbuens farver. Flere drenge har øreringe, og en del piger har drengefrisure – hvis dette ord stadig giver mening. De sidder på trappeafsatserne og snakker, ler og hører musik. De virker modebevidste på deres egen identitetssøgende måde. Nogle kæler med hinanden. Også personer af samme køn. Hvis de unge mennesker har stemmeret, ligner de ikke just Andrzej Dudas nationalkonservative kernevælgere.
Duda har distanceret sig fra det, han betegner som LGBT-ideologien. En ideologi, som han og hans parti PiS, Lov og Retfærdighed, betragter som farligere end kommunismen. Hvis man ønsker et Polen, der går i en mere progressiv retning, er det den veltalende “regnbuekandidat” Trzaskowski, man skal stemme på. Duda kan dog også optræde afbalanceret, når situationen kræver det. I sin tale i begyndelsen af året ved mindehøjtideligheden for 75-året for befrielsen af Auschwitz satte Duda ikke en fod forkert.


De virker modebevidste på deres egen identitetssøgende måde. Nogle kæler med hinanden. Også personer af samme køn. Hvis de unge mennesker har stemmeret, ligner de ikke just Andrzej Dudas nationalkonservative kernevælgere.

Mikael Busch


Nu har en gruppe politibetjente kurs mod de unge mennesker på trappeafsatserne. Betjentene er sortklædte og har mundbind på. De er bevæbnet med pistoler og knipler. De siger noget og noterer ned, hvorefter de unge forlader passagen i forskellige retninger. Måske i henhold til et forsamlingsforbud. Måske ikke.
Snart efter kommer de første dråber regn. De fleste cafégæster bliver siddende. Vi sidder i sikkerhed. Nedbøren tager til i styrke. Regndråber når efterhånden ind under parasollerne. Jeg ignorerer det hårdnakket. Først da regnen antager karakter af syndflodslignende nedbør, flygter jeg og de sidste gæster ind i Hard Rock Café.
Det bliver spændende, hvilket Polen vi får efter valget. I dag har polakkerne et valg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce