Annonce
Fredericia

WC-huse på kendt rasteplads fjernet: Sparet væk

Til højre ses stedet, hvor WC-huset lå på den ene af de to rastepladser ved Egeskov på motortrafikvejen mellem Fredericia og Vejle. Nu er toiletterne i begge sider af primærrute 28 fjernet. Foto: Morten Kiilerich
Selvom man må holde otte timer ved Egeskov på motortrafikvejen mellem Fredericia og Vejle, har Vejdirektoratet nedlagt toiletter og sløjfet skraldespande, borde og bænke. For at få råd til at modernisere mere travle steder.

Fredericia: Man skulle tro, de var populære. De to rastepladser ved Egeskov på motortrafikvejen mellem Fredericia og Vejle. For man må holde der otte timer ad gangen.

Imidlertid er stedet et af 134 landet over, som Vejdirektoratet nu har forandret drastisk. Rastepladserne i hver retning på primærrute 28 har fået deres WC-huse fjernet tillige med skraldespande, borde og bænke.

- Vi har i 2017 gennemgået 300 rastepladser uden for motorvejsnettet og påbegyndt nedklassificering af 134 af dem i 2018. Vi regner med at være færdige inden sommer i år.

Det oplyser afdelingschef i Vejdirektoratet, Ivar Sande, til Fredericia Dagblad.

Annonce
Vi har været i dialog med kommunerne, og Fredericia har ønsket, at vi beholdt toiletterne, men de var ikke så benyttede.

Ivar Sande, afd.chef, Vejdirektoratet

Slidte, dyre i drift

- Mange af toiletterne på rastepladserne var gamle, slidte og dyre at modernisere. En del var helt tilbage fra amternes tid. Fra 1970'erne og 80'erne, forklarer han.

I en spareøvelse er faciliteterne ved Egeskov - og som sagt 133 andre steder i Danmark - derfor fjernet, så direktoratet omvendt har penge til at modernisere 166 andre rastepladser. I det regnestykke er pladsen tæt på Fredericia ikke i den travleste ende, fortæller Ivar Sande:

- Vi har været i dialog med kommunerne, og Fredericia har ønsket, at vi beholdt toiletterne, men de var ikke så benyttede.

Gør det i krattet?

Hvad så, hvis chauffører og andre stadig smider deres affald og alligevel besørger i krattet?

- Det gør de. Det ser vi. Men erfaringen viser også, at hvis vi i starten er der straks og fjerner henkastet affald og hurtigere holder området rent og pænt, vil bilister finde hen til andre steder, hvor der er toiletter. Så udjævner det sig.

Men hvorfor ikke i det mindste beholde borde og bænke?

- Fordi folk ikke altid tager deres affald med sig, når de har siddet der, og fordi man jo ofte skal på toilettet bagefter.

Så nu må man holde der - og så tage sit skrald med sig?

- Ja, nøjagtigt lige som de hvilepladser i skovene, som Naturstyrelsen indretter. Det er det samme hér.

På den anden side af motortrafikvejen. Toiletterne, skraldespande, borde og bænke er væk, fordi Vejdirektoratet skal spare. I alt 134 rastepladser udenfor motorvejsnettet er blevet nedklassificeret. Til gengæld moderniseres andre 164 pladser rundt om i landet. Foto: Morten Kiilerich
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter politisk pres: Nu inviterer kommunen til borgermøde om Dan Gødning

Kultur

Dodo & The Dodos i Eksercerhuset i 2020

Indland

Henriette Zobel er død 

Fredericia

Politikere ønsker borgermøde om Dan Gødning A/S-tankanlæg - hvad synes du?

Annonce