Annonce
Fredericia

Weica er fortid - lejeboliger er på vej i Danmarksstræde

Den gamle Weica-bagbygning er snart kun grus. Foto: Henrik Skovridder
Bagbygningen til den gamle Weica-butik ud til Danmarkstræde er på kort tid blevet revet ned. På byggetomten skal rejses en ejendom i tre plan med i alt seks store lejligheder. Bag projektet står Jesper Bendix og Emil Palm.
Annonce

Fredericia: Seks store lejligheder vil efter planen være indflytningsklare inden udgangen af 2020 i Danmarksstræde.

Bag projektet står de to fredericianere Jesper Bendix og Emil Palm.

- Vi ejer de ejendomme, hvor Vero Moda og Sportsmaster har til huse, og vi har længe gerne villet gøre noget ved baghuset, som er den gamle lagerbygning til Weica. Vi har derfor søgt om at få lov at opføre en ejendom ud mod Danmarkstræde, hvor der vil være plads til seks boliger, siger Jesper Bendix.

Der vil være tale om et byggeri i tre plan med lejligheder i stue, 1. og 2. sal.

- Vi har arbejdet med planerne et par år. Vi vil gerne lave et kvalitetsbyggeri og havde i første omgang planer om, at der skulle være ni boliger. Det har været i høring, fordi det lå ud over de rammer, lokalplanen giver. Vi har ikke kunnet få det til at hænge sammen, og derfor har vi skaleret projektet ned, og vi holder os nu helt inden for lokalplanens rammer, siger Jesper Bendix.

Oprindelig ville vi have opført en ejendom med plads til ni boliger, men nu har vi skaleret ned til seks boliger, og er dermed helt indenfor de rammer lokalplanen giver mulighed for.

Bygherre Jesper Bendix

Annonce

Kommunal jord

Der er endnu ikke givet byggetilladelse til projektet, men Jesper Bendix forventer, at den kommer inden for en overskuelig fremtid.

- Men vi skal først have den gamle bygning revet ned, og den opgave er i fuld gang, siger Jesper Bendix.

I forbindelse med projektet har Jesper Bendix købt en lille strimmel jord af Fredericia Kommune.

Den nye ejendom bliver placeret langs den eksisterende karré og der bliver etableret et gårdrum og plads til parkering mellem den og ejendommene i Gothersgade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112 For abonnenter

55-årig skal flere år i fængsel: Politiet fandt haglgeværer, rifler og masser af ammunition på adresse i Fredericia

Debat

Køb fransk!

Fredericia

Fynsk teater lægger billet ind på Fredericia Teaters million-tilskud fra staten: - Vi skal rykke hurtigt nu

Annonce