Annonce
Fredericia

Xenia afleverer sine børn for at kunne passe andres: - Folk gør bestemt, hvad de kan

Xenia Svensson er socialpædagog, arbejder på Sct. Knuds Skole og er derfor tvunget til at sende sine børn af sted i daginstitution, selvom det anbefales fra blandt andet BUPL at holde sine børn hjemme, hvis muligt. Hun har intet problem med at aflevere sine børn i institution, men hun efterlyser i højere grad en national anerkendelse af den personalegruppe, hun selv er en del af. Foto: Michael Svenningsen
28-årige Xenia Svensson er en af dem, der er med til at hjulene fortsat kan køre rundt, selv under en nedlukning. Hver dag afleverer hun sine to børn i institution, så hun selv kan tage imod et par håndfulde skolebørn, hvis forældre har brug for nødpasning.

Fredericia: Xenia Svensson fra Fredericia ville helst selv passe sine børn hjemme, hvis hun kunne. Men for at andre forældre kan få deres børn passet i nødpasning på Sct. Knuds Skole, bliver den 28-årige socialpædagog nødt til at aflevere treårige Tristan og 14 måneder gamle Ellie i henholdsvis børnehave og vuggestue.

På mange måder fortsætter hverdagen på Nordre Kobbelvej præcis som den gjorde før nedlukningen. Men frustrationen, der følger med Xenia Svensson i det daglige, er først dukket op, da statsministeren trykkede på den famøse knap.

- Jeg forstår ikke beslutningen om at holde institutionerne åbne. Hvis det er sådan, at vi (pædagoger, lærere og lignende, red.) bliver anset som uundværlige og en del af frontpersonalet, hvorfor står vi så ikke længere fremme i vaccinationskøen, spørger den 28-årige socialpædagog.

Annonce

Børneantallet stiger måske

Selv synes hun, at det ville give mest mening, også for både at respektere og anerkende pædagogernes arbejde, at institutionerne lukkede ned til nødpasning.

- For der skal nok være pasning til os, der har brug for det, slår hun fast.

Præcis som det er tilfældet på hendes arbejdsplads, Sct. Knuds Skole. Her arbejder hun i SFO’en og indskolingen, og i disse nedlukningstider er det alene i SFO’en, der er aktivitet.


Jeg synes, vi er i en tid, hvor det er vigtigere end nogensinde, at vi også fortæller vores pædagoger, at de gør det hammergodt. At vi er glade for deres indsats og for dem.

Xenia Svensson, socialpædagog og mor


I gennemsnit møder her 12-13 børn ind fra 0.-3. klasse, fordi deres forældre af den ene eller anden årsag ikke kan undvære pasningen. På en normal hver dag, hvis alle kommer, dukker op mod 170 børn op i SFO’en.

- I Tristans børnehave er børneantallet halveret, og folk gør bestemt, hvad de kan. Men jeg tror også, at antallet af børn, der kommer i både daginstitution og nødpasning i skolen, vil stige, nu når nedlukningen bliver forlænget. Der er måske forældre, der har taget ferie, men det kan de jo ikke blive ved med, siger Xenia Svensson.

Annonce

Anerkend pædagogerne

Selv holder parret, der udover Xenia, Tristan og Ellie tæller far Mark, børnene hjemme så meget som overhovedet muligt. Han arbejder også som socialpædagog, og begge forældre har derfor under denne nedlukning ikke haft rig mulighed for at mindske presset på institutionernes ansatte.

Men når Xenia Svensson afleverer de små om morgenen, kigger hun på pædagogerne, og blikket sendes tilbage. Hun kan ikke forklare, hvad der med blikket bliver sagt. Anerkendelse, siger hun. Som om, at begge sæt øjne ved, at begge parter gør, hvad de kan.

Børnefamilier og nedlukning

Hvordan håndterer børnefamilier vinterens nedlukning, der har sendt alle skolebørn hjem, mens børnehave- og vuggestuebørn fortsat kan blive passet? Fredericia Dagblad har talt med tre forskellige familier, og historien om Xenia Svensson fra Fredericia er nummer to i rækken.

Lørdag var det fortællingen om familien Knudsen fra Østerby, hvor mor Tanya skal fjernundervise, mens familiens fem børn alle skal gå i skole hjemmefra.

Mandag slutter vi af med Mette Kühlmeier fra Erritsø.

- Vi holder børnene hjemme, når vi kan, og vi henter tidligere, når vi har mulighed for det. Jeg har det fint med, at vi sender børnene af sted, for vi har ikke andre muligheder. Jeg synes, vi er i en tid, hvor det er vigtigere end nogensinde, at vi også fortæller vores pædagoger, at de gør det hammergodt. At vi er glade for deres indsats og for dem, og så kan jeg kun sige til forældrene, at de skal holde børnene hjemme, hvis de kan, opfordrer Xenia Svensson.

Annonce

Boblen vokser

Selvom der er frustration at spore over det, hun selv kalder en manglende anerkendelse af pædagogernes indsats fra regeringens side, så oplever hun også, hvordan kollegaerne tager ja-hatten på og får det bedste ud af situationen. Og trods corona er der stadig plads til masser af nærvær med børnene.

Xenia Svensson og manden Mark holder børnene hjemme, når de selv har fri samt henter dem tidligere på dage, hvor forældrenes arbejdsdag er kortere. Som socialpædagog ved Xenia Svensson godt, hvor pressede og udsatte kollegaerne er. Foto: Michael Svenningsen

- Så udnytter vi jo, at vi ikke er så mange, og jeg vil ikke gå på arbejde og gå på kompromis med nærvær, kram og at kunne sidde tæt med et barn, slår Xenia Svensson fast, der dog må indrømme, at hun kan få en lille klump i halsen, når hun hører børn fortælle om legeaftaler i deres fritid.

- Pludselig bliver hele boblen jo meget stor.

Onsdag meddelte sundhedsministeren, at den nuværende nedlukning blev forlænget til at gælde til og med uge fem. Lidt endnu skal Xenia Svensson fortsætte med at møde ind til jobbet som socialpædagog med en vis portion frustration i tasken. Hun tager dog den gode ting med sig, at Tristan på tre er blevet rigtig god til både at vaske og spritte hænder.

Både Xenia Svensson og manden Mark arbejder som socialpædagoger, så de skal varetage deres arbejde, selvom det meste af samfundet er lukket ned. De ville derfor uanset kunne gøre brug af nødpasning. Xenia Svensson arbejder på Sct. Knuds Skole, og her er der nødpasning for elever i 0.-3. klasse. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce