- Det vil være være svært at vente 20 sekunder

Emilie Moberg, Thea Arvad Schmidt og Jalte Faaborg lyttede på og de synes, at de fik meget ud af foredraget. Foto: Mette Mørk

- Det vil være være svært at vente 20 sekunder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De sociale medier er en helt naturlig verden for tre af eleverne fra 6.B. Men foredraget gav stof til eftertanke.

Børkop: Emile, Thea og Jalte er alle på Snapchat. Nogen mere end andre, men på en almindelig dag i weekenden modtager de vel mellem tyve og 50 snaps. Altså beskeder. På en skoledag får de færre, for telefonen er kun til tider tilgængelig i skoletiden, men udenfor skolen kan den bruges. Og det bliver den.

- Jeg er da tit på Snapchat. Det er nem måde at være sammen med vennerne på, siger Emile Moberg.

Hun har sammen med de to andre lige overværet foredraget med Lykke Møller Kristensen, og det har bestemt været et godt foredrag. Dels det med sikkerhed. At vi skal huske at sikre os. Og også det med at man skal tænke os ekstra om.

- Jeg havde ikke lige hørt det om, at hvis man fortæller dårligt om andre, fortæller man en dårlig historie om sig selv. Men det lyder meget rigtigt. Det vil jeg da huske på, siger Jalte Faaborg.

De andre to er enige. Og alle er enige om, at de sociale medier ikke kan undværes.

- De sociale medier er jo der, vi er, og hvor vi følger med i, hvad der sker. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det vil være, hvis der ikke var sociale medier, siger Emilie Moberg.

Foredragsholder Lykke Møller Kristensens råd om at vente 20 sekunder, inden man svarer, kan de tre godt se kan være en stor fordel.

- Men det er godt nok lang tid. 20 sekunder. Jeg tror ikke, jeg vil kunne vente så længe. To sekunder måske, siger Thea Arvad Schmidt, og de to andre griner og giver hende ret.

- Det vil være være svært at vente 20 sekunder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce