Fik en chance mere: 28-årig mand nægter seksuelt overgreb på fire-årig

En 28-årig mand er tiltalt for at have begået overgreb på en fire-årig pige i en daginstitution samt besiddelse af børneporno. Arkivfoto

Fik en chance mere: 28-årig mand nægter seksuelt overgreb på fire-årig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 28-årig mand, der tidligere var ansat i en daginstitution, erkender besiddelse af børneporno, men han nægter at have begået overgreb på en dengang fire-årig pige i institutionen. Dom forventes at falde på mandag.

Børkop-området: En 28-årig mand nægter, at han i årene 2012-2013 skulle have krænket en dengang fire-årig pige seksuelt i en daginstitution i Børkop-området. Han er tiltalt for anden kønslig omgang end samleje med pigen.

Retssagen begyndte mandag ved Retten i Kolding, og mens manden nægtede tiltalen om seksuelle krænkelser, erkendte han sig skyldig i anklagepunktet vedrørende besiddelse af børneporno på sin computer, deriblandt fire sekvenser af børneporno af særligt grov karakter.

Han kan komme i fængsel
Hvis den 28-årige mand kendes skyldig og dømmes, kan han blive sendt i fængsel. Anklageren ønsker dog ikke at komme ind på, hvilken straf anklagemyndigheden vil lægge op til.Derudover lægger anklagemyndigheden op til, at retten fastsætter et tidsrum, hvor manden ikke må få besøg af børn i sit hjem uden politiets tilladelse.

Han risikerer også at få forbud mod at være i boliger, hvor der er børn eller unge under 18 år til stede.

Ny chance

Det var først fire år efter, at den unge mand var stoppet i daginstitutionen, at pigens mor, og derefter ledelsen i daginstitutionen, fik nys om sagen. Det skyldtes, at den lille pige var blevet ældre, og en dag fortalte sin mor, at hun havde en hemmelighed, som hun havde gået med længe.

Derefter blev daginstitutionen og myndighederne straks involveret.

Den 28-årige mand var tidligere blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse mod en mindreårig, men den sigtelse blev frafaldet igen. Det var ikke sket i Børkop-området, og Vejle Kommune samt ledelsen i daginstitutionen valgte at give manden en ny chance ved at ansætte ham i en periode, dog på betingelse af, at han levede op til forskellige skærpede krav. Deriblandt, at han ikke måtte være alene med børnene.

I retten forklarede manden, at han aldrig havde været alene med børnene, men anklagemyndigheden argumenterede for, at det var tilfældet.

Undervejs gennem retssagen blev pigens forklaring vist i retssalen. Den var blevet filmet og blev vist for lukkede døre.

Børneporno

Politiet beslaglagde i 2017 den unge mands computer, og på den fandt man i alt 77 filmsekvenser med billeder af børneporno i forskellig grad.

Den 28-årige mand forklarede i retten, at han godt vidste, at det var dumt at have den slags filmsekvenser på computeren, men at det var sket efter den tidligere, men frafaldne, sigtelse for blufærdighedskrænkelse.

Han forklarede, at den sigtelse havde givet et psykisk knæk, og at han derefter havde fundet billederne på nettet, fordi han ville bevise ove rfor sig selv, at han ikke tænder på børn. Og da han blev spurgt, om han så er seksuelt tiltrukket af børn, svarede han klart nej.

Retten i Kolding nedlagde navneforbud, både med hensyn til mandens navn og daginstitutionens navn.

Det forventes, at der falder dom i sagen mandag den 28. januar.

Fik en chance mere: 28-årig mand nægter seksuelt overgreb på fire-årig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce