Fremtiden viser sig på skole der omformes for 34 millioner kroner

Englystskolen er under ombygning. Her er det biblioteket, som bliver delt i to etager. Med en stor trappe imellem, som kan bruges som siddepladser ved foredrag, teater med videre. Viceskoleleder Jesper Strøgaer viser rundt. Foto: Yilmaz Polat

Fremtiden viser sig på skole der omformes for 34 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gennem det meste af 2018 har skoleelever og personale på Englystskolen delt skole med håndværkere, for skolen omformes til en helt ny fremtid. Noget er på plads, andet er snart på plads, og noget er et halvt år forsinket.

Børkop: Mens 2. klasses elever kravler opad en klatrevæg i forhallen, er håndværkere ved at bore hul i betonen i kælderen.

For sådan er det på Englystskolen i disse dage, hvor håndværkere har omformet noget af skolen til det nyeste af det nyeste, mens de andre steder stadig er i fuld gang med at bore, skrue og save. Med de gener det medfører af larm og manglende plads.

Sådan har det været siden starten af 2018.

- Vi skulle egentligt have det meste klar nu, men det går jo ikke altid efter planen. Blandt andet har vi bestilt nogle radiatorer hos en virksomhed, der i mellemtiden er gået i konkurs. Radiatorerne er på vej nu, men den slags forsinkelser spreder sig til mange andre ting, som man ikke kan lave, før radiatorerne er på plads, forklarer Jesper Strøager, der er viceskoleleder.

Han er også manden, der om nogen har brugt mange timer på at få det store byggeri, til samlet 34 millioner kroner, til at hænge sammen.

Forskellige områder
Når Englystskolen til sommer skal stå klar, er der bygget om og til for 34 millioner kroner.Skolen er kommunens største skole med knap 900 elever.

Skolen bliver delt op i forskellige områder.

Et område til naturvidenskab som biologi og fysik, også kaldet science.

Et område til det kropslige - deriblandt hallen

Et område til det pædagogiske læringscenter - det er bibliotek, studievejledning med videre.

Et område med de æstetiske fag - det er sløjd, billedkunst, håndarbejde med videre.

Et område til de musiske fag

Samt et område til lærere og ledelse.
Dette syn er det første, man møder, når man kommer ind på skolen. Forhallen er blevet et område med skolebod, klatrevæg og sundhedsområde. Foto:  Yilmaz Polat
Dette syn er det første, man møder, når man kommer ind på skolen. Forhallen er blevet et område med skolebod, klatrevæg og sundhedsområde. Foto: Yilmaz Polat

Noget klart - andet ikke

En del den store ombygning står klar. Indgangpartiet er det mest tydelige eksempel. Det har fået en kraftig forbedring siden det oprindelige indgangsparti. Også omklædningsrum ved hallen er blevet forbedret markant.

Biblioteket, eller læringscentret som det kaldes, er også næsten klar. Det bliver næsten dobbelt så stort som før, og det kommer til at ligge der, hvor der tidligere var kantine.

Omvendt er der også meget, som endnu ikke er klar. De nye musiklokaler skulle efter planen have stået klar, og det samme gælder det science-område, som blandt andet laves der, hvor billardklubben tidligere lå. De områder forventes at stå klar til december.

Desuden skal der laves et såkaldt Fab Lab, hvor man samler fag som sløjd og billedkunst med moderne teknologi som 3D printere. Det område står først klar til sommer.

40 år har slidt på omklædningsrummene ved hallen, men de har nu fået et markant ansigtsløft. Foto:  Yilmaz Polat
40 år har slidt på omklædningsrummene ved hallen, men de har nu fået et markant ansigtsløft. Foto: Yilmaz Polat

Nye muligheder

Men det bliver godt, når det først er færdigt. Det er Jesper Strøager ikke i tvivl om. Tag eksempelvis science-området, som er biologi, geografi og fysik samlet under et.

- Det skal være et sted, hvor man kan undersøge og eksperimentere, og det kunne man såmænd også før, men i fremtiden bliver forholdende markant bedre. Vi har været på Danfoss Univers og ladet os inspirere, og de store, lyse lokaler bliver indrettet på en måde, som vil give os muligheder, som vi ikke har haft før. Både fagligt og pædagogisk, forklarer han.

Imens fortsætter arbejdet med at omforme den 40 år gamle skole, så den står klar til de næste 40 år.

- Det er en ordentlig mundfuld, vi har gang i, men det er gået bedre end frygtet. Der har til tider været meget byggelarm, rod og mangel på plads, men alle har kunne finde det positive i ombygningen og har vist en utrolig form for fleksibilitet. Dog er der heldigvis ved at være lys for enden af tunnellen, og vi kan bedre afgrænse tingene, og det er alle vist glade for, siger skoleleder Dorthe Terp og viceskoleleder Jesper Strøager.

Ikke alt er færdigt endnu. Det, der sidst bliver færdigt, er det kommende fab lab, der skal stå klar til sommer. Men der er dog et lille hjørne af skolen, hvor man er beyndt. Her er moderne teknologi, så eleverne blandt andet kan printe med en 3D-printer, hvor man kan printe ting ud. Eksempelvis et brætspil. Fab Lab skal være åbent for alle borgere i området. Foto:  Yilmaz Polat
Ikke alt er færdigt endnu. Det, der sidst bliver færdigt, er det kommende fab lab, der skal stå klar til sommer. Men der er dog et lille hjørne af skolen, hvor man er beyndt. Her er moderne teknologi, så eleverne blandt andet kan printe med en 3D-printer, hvor man kan printe ting ud. Eksempelvis et brætspil. Fab Lab skal være åbent for alle borgere i området. Foto: Yilmaz Polat

Fremtiden viser sig på skole der omformes for 34 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce