Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hvis du fortæller en dårlig historie om andre, fortæller du en endnu dårligere historie om dig selv

Information om sociale medier på Englystskolen. Foto: Mette Mørk

Hvis du fortæller en dårlig historie om andre, fortæller du en endnu dårligere historie om dig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skoleeleverne på de fire skoler i Børkop-området får i disse dage ny viden omkring livet på de sociale medier.

Børkop: Hænderne ryger op i luften, da foredragsholder Lykke Møller Kristensen spørger, hvor mange er på Snapchat.

Det er stort set alle i 5. og 6.klasse. Det må de faktisk ikke være, for man skal være 13 år, men den regel følger næsten ingen. De sociale medier er kommet for at blive, især hos unge menesker.

- I er eksperterne. I ved noget, som vi voksne ikke ved. I ved meget om at trykke på knapperne, men grunden til, at jeg er her, er fordi, jeg ved meget om, hvorfor man ikke altid bare skal trykke på knappen, siger Lykke Møller Kristensen.

Hun er forfatter og holder mange foredrag om de sociale medier. Hun kender til livet på de sociale medier. Også som bruger.

- Vi skal altid huske, at det, vi gør på de sociale medier i dag, kan have konsekvenser i al fremtid, så vi skal jo helst undgå, at der sker noget ubehageligt. Jeg synes bestemt, at I har fortjent at få gode oplevelser. Det skal være sjovt og fedt for jer at være på de sociale medier. Men det kræver lige lidt omtanke, siger hun til flokken af elever på Englystskolen.

At få et like er ligesom at få slik. Det er en belønning. Og det synes vi voksne også
Lykke Møller Kristensen
Forældreaften på torsdag
Hvad ens børn og unge oplever på de sociale medier, er til tider lukket land for forældrene.- Vi skal hele tiden løbende være i dialog med vores børn. Vi skal ikke snage og vide alt, men vi skal være nysgerrige på, hvad ens barn har gang i og møder på sin vej, og så skal vi huske, at vi er de voksne. Vi skal ikke være unge med de unge, siger Lykke Møller Kristensen.

Hun vil på torsdag være i centrum med gode råd og dele ud af sin store viden, når forældrene kan mødes i Gauerslundhallen, hvor det lokale SSP udvalg sammen med skolerne i Børkop, Gauerslund, Smidstrup og Gårslev byder på forældremøde om emnet omkring de sociale medier.

- Vi håber, at forældrene bakker om omkring mødet. Det er et superspændende og højaktuelt emne, siger Peter Buch, der er teammedarbejder ved SSP Lokaludvalget.

Det starter klokken 19 og er planlagt til at slutte klokken 21. Det er gratis, og der er plads til 450. Det er efter først til mølle princippet.

Hadegruppe

De yngste har været til foredrag, bagefter venter de tre ældste klasser. Lige nu er det mellemtrinnet, og her handler snakken meget om Snapchat. Et medie, hvor man sender billeder til hinanden, som så slettes igen.

- Men det gør de ikke. Det skal I bare vide. Lige så snart I har gemt eller sendt et billede, kan det ikke slettes. Snapchat vil altid kunne finde dem frem, siger hun.

Snakken går lystigt omkring deling af nøgenbilleder. Og om billeder af babyer kan være nøgenbilleder (og ja, det kan det). Der snakkes om at huske at sætte plaster foran kameraet, når det ikke bruges, for en hacker kan finde vej og tænde kameraet og se, hvad vedkommende bag skærmen har gang i. Og så snakkes der meget om at opføre sig ordentligt.

Lykke Møller Kristensen fortæller en historie om en ung pige, der oplevede at komme på de sociale medier for få uger efter at ende i en hadegruppe. Her kunne alle andre udskamme hende.

Hvorfor?

- Fordi hun ikke havde overholdt en enkelt aftale. Så endte det med, at der blev lavet en gruppe, hvor alle kunne hade hende. Mere skulle ikke til. Mange år efter fandt jeg ud af, at folk stadig kunne huske gruppen. De kunne ikke helt huske hende, det gik ud over, men de kunne huske dem, der havde lavet gruppen. For sådan er det. Hvis I fortæller dårligt om andre, fortæller I en dårlig historie om jer selv, siger hun.

20 sekunder

Lykke Møller Kristensen har også verdens mest simple fif til de unge.

- 20 sekunder reglen. Vent 20 sekunder, inden du svarer. Det giver dig lige tid nok til at tænke over tingene, inden du trykker på knappen, siger hun.

På skolen er foredraget ved at være slut. De ældste årgange venter på det bliver deres tur.

- Der er forskel på mine foredrag, for der er forskel på, hvor langt børnene og de unge er inde i de sociale medier. Men uanset alder er det super vigtigt, at vi hele tiden tager snakken. Også som forældre. Jeg har mødt 19-årige, der siger til mig, at de gerne vil have lært de her ting, men at de blev overladt til dem selv, og de ved godt, at det er ikke er godt, slutter hun.

Hvis du fortæller en dårlig historie om andre, fortæller du en endnu dårligere historie om dig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.