Kære borgmester - du skal ikke udstykke mere

Over 50 mennesker var mødt op i Markant for at drøfte Børkop-områdets udvikling med borgmester Jens Ejner Christensen. Foto:Yilmaz Polat

Kære borgmester - du skal ikke udstykke mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kaffemøde med borgmesteren var et tilløbsstykke, og blandt de mange emner, som blev berørt, var et ønske om, at borgmesteren kunne sørge for, at der bliver et stop for flere udstykninger i Børkop- og Brejning-området.

Børkop: Det er nok de færreste borgmestre, der ville blive mødt af et ønske fra borgerne om, at der ikke skal udstykkes flere grunde i området.

Men Børkop og Brejning er et utrolig populært sted at flytte hen, og derfor blev borgmester i Vejle Kommune Jens Ejner Christensen (V) bedt om at forholde sig til, at borgerne i Børkop og Brejning gerne ser, at kommunen sætter foden på bremsen, hvad angår nye udstykninger.

- Borgmester. Du må gerne sørge for, at der ikke bliver udstykket mere foreløbig. Vi kan ikke nå at følge med. Som det er nu, ønsker I at få alle de skattekroner, der kommer ved at få nye borgere til vores område, men infrastrukturen, skolen og så videre følger overhovedet ikke med. I bliver nødt til at vende den tankegang om. I skal sørge for, at skolen, hallerne og infrastrukturen med videre bliver styrket. Når det er på plads, kan I atter udstykke, sagde Poul Mortensen, der var en af de cirka 50 fremmødte.

Mest besøgte kaffemøde
Kaffemødet i Markant i Børkop var det det mest besøgte "kaffemøde med borgmesteren" nogensinde. Over 50 mødte frem. Jens Ejner Christensen (V) har tidligere holdt kaffemøder i alle centerbyer, deriblandet også tidligere et i Børkop, og han er nu i gang med anden omgang af møderne.

Til kaffemøderne møder man bare op, og så byder Vejle Kommune på en kop kaffe og lidt brød, og så vil Jens Ejner Christensen lytte til, hvad de fremmødte har på hjerte.

Ved mødet i Børkop var der bestemt mange fra forskellige råd og foreninger, men også en del borgere mødte op. Det er nok ikke forkert at sige, at mens der var næsten lige mange mænd som kvinder ved mødet, var den grå hårfarve mest repræsenteret.
Ved et kaffemøde er der kaffe og brød til de fremmødte. Men da man ikke ved, hvor mange, der dukker op, kunne der være købt for lidt brød. Det var der dog ikke, også selvom der mødte rekordmange op i Markant. Foto:Yilmaz Polat
Ved et kaffemøde er der kaffe og brød til de fremmødte. Men da man ikke ved, hvor mange, der dukker op, kunne der være købt for lidt brød. Det var der dog ikke, også selvom der mødte rekordmange op i Markant. Foto:Yilmaz Polat

Hallen mangler tider

Han blev mødt af klapsalver. Mange var tydeligvis enige med ham.

Deriblandt Torben Iversen. Han er formand for IKC 7080, som er en paraplyorganisation, der kigger nærmere på Gauerslund Idrætscenters udvidelse. Men der er man kun i de indledende faser, og de nuværende idrætsfaciliteter er allerede nu under maksimalt pres. Og flere indbyggere i området vil straks gøre problemet endnu større.

- Vi har for længst nået et mætningspunkt. Vi kan ikke følge med, så jeg vil gerne opfordre til, at der bliver sat turbo på udbygningen af idrætscentret, sagde han.

Markedet bestemmer

Borgmester Jens Ejner Christensen lyttede til borgernes ønsker, men han var ikke enig i, at løsningen er at sætte en fod på bremsen og stoppe med at udstykke i Børkop.

- I den sidste ende er det markedet, som bestemmer, hvor folk vil bo. Og folk vil rigtig gerne bo i Børkop og Brejning. Det er ikke op til os politikere at bestemme, hvor folk skal bo. Vi gør rigtig meget for at følge med, men det er klart, at rækkefølgen på, hvordan vi planlægger og løser udfordringerne med alt lige fra børnepasningsmuligheder til nye veje, altid er til diskussion, sagde han.

Kære borgmester - du skal ikke udstykke mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce