Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Tangoens hjemland var lykken for Josephine

Josephine Ladegaard er lige kommet hjem til Andkær efter en ti måneders ophold i Argentina. Foto: Jørgen Flindt

Tangoens hjemland var lykken for Josephine

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

17-årige Josephine Ladegaard fra Andkær tog til Argentina i ti måneder, og hun er lige kommet tilbage. Som et forandret menneske

Andkær: Hun havde forventet den. Hjemvéen. Hun var trods alt kun 16 år, da hun pakkede kufferten hjemme i huset i Andkær og rejste 12.000 kilometer væk. Nærmere bestemt til byen Salto, der ligger et par timers kørsel fra Argentinas hovedstad, Buenos Aires.

- Der har da bestemt været tider, hvor jeg tænkte, at hvad har jeg dog rodet mig ud i. Men hjemveen kom nu ikke. Jo, jeg savnede da dem derhjemme, og savnede ting som gåsen juleaften, men det hele gik jo bare så godt. Det var en tur, der langt, langt oversteg mine forventninger, siger Josephine Ladegaard.

Hun er lige landet i Danmark igen. Ti måneder som udvekslingsstudent gennem Rotary er dermed overstået, og hun savner allerede Argentina igen.

- Det er et fantastisk land, og jeg savner min værtsfamilie, og de venner jeg fik dernede. Alle modtog mig med med åbne arme. Man er meget oprigtig interesseret i andre mennesker, og man er meget sociale i Argentina. I den by jeg boede i, som var lidt mindre end Vejle, mødtes folk eksempelvis hver søndag nede ved floden. Så tog man tæpper med og sad og drak mate (en argentinsk te, red) og bare snakkede på kryds og tværs, forklarer hun.

Popstar

At hun kom på udveksling gennem Rotary Børkop Club var oplagt nok. Hendes far er medlem af Rotary og familien har ofte haft udvekslingsstuderende på besøg i huset.

- Det er jo noget, jeg kender til fra hele min barndom. Men mine forældre var vist lidt overrasket over, at jeg selv vil afsted. Jeg var en, der gerne trak mig lidt ud for mig selv og spillede klaver eller tegnede. Men jeg ville gerne afsted, og en ven har tidligere været i Argentina med Rotary, og gennem ham vidste jeg, at det lige var et sted for mig. Jeg vil også gerne lære spansk, og det taler de jo der, siger hun.

Så hun tog afsted. Uden at kunne sproget.

- Jeg kunne kun sige goddag og farvel, og det viste sig, at jeg sagde farvel på en forkert måde, siger hun og smiler.

- Men jeg lærte det hurtigt, i hvert fald at forstå det, og nu taler jeg sproget. Ikke perfekt, især hvad angår grammatikken, men jeg taler spansk og forstår det. I hvert fald så meget at jeg nemt kan føre en samtale, siger hun.

Der var nemlig ikke andre muligheder i Salto, hvor hun gik på den lokale skole og fik mange nye venner derigennem.

- De var jo alle meget nysgerrig på, hvem jeg var. Jeg følte mig nærmest som en popstar i starten. De skulle alle lige i starten røre ved mit lyse hår. Den hårfarve var de ikke vant til, siger hun og griner hjerteligt.

Åh jo, det har været en supergod oplevelse at pakke kufferten og rejse 12.000 kilometer væk. Hun mødte glæden ved at komme udenfor den trygge zone derhjemme.

- Det har været en livsforandrende oplevelse, og jeg har i hvert fald fundet ud af, at jeg kan stå på egne ben, men har også fundet ud af, at jeg ikke har lyst til bare at stå på egen ben. Jeg har en god familie, som støtter og hjælper mig, og det betyder meget at have god familie omkring sig, siger hun.

Hun har også fået en slags ny familie i Argentina.

- Og jeg overvejer at tage derover et par uger omkring nytår. Jeg er klar til at rejse nu, men ok, det må nok hellere vente lidt, siger hun og smiler.